Ny rapport: Markant flere børn lever i klodens mest dødbringende konfliktzoner
Antallet af børn, der lever i verdens farligste konfliktzoner, er steget markant i løbet af bare ét år. Det viser Red Barnets nye rapport ”Stop the War on Children: The Forgotten Ones”, som kaster lys over forholdene for børn i krige og konflikter verden over.
230 millioner bor i de mest dødbringende konfliktzoner. Det er en stigning på ni procent fra året før i 2020.
–Det er aldrig børn, der starter krige, men børn er de mest sårbare og de største ofre i enhver konflikt. Krigen i Ukraine har mindet os om, hvor brutal krig og konflikt er, og hvilke forfærdelige konsekvenser det har for børn. Men vi har også set, hvad der er muligt, når der er tilstrækkelig med kollektiv politisk og økonomisk vilje til at sikre, at børn får den livreddende hjælp, de har brug for. Vi skal blive ved med at beskytte børn fra Ukraine samtidig med, at der skal gøres langt mere for at sikre, at børn i andre konfliktramte lande bliver bedre beskyttet, siger Anne Margrethe Rasmussen, chef for Red Barnets arbejde i Mellemøsten og Østeuropa.
Flere end 8.000 børn blev i 2021 dræbt eller lemlæstet i konfliktområder ifølge FN. Det svarer til 22 børn om dagen. Selvom tallet er faldet med omkring en tredjedel fra godt 12.000 i 2018, forventes tallet at stige i 2022 på grund af krigen i Ukraine.
Værst at være barn i Yemen
Yemen topper ifølge Red Barnets rapport listen over de 10 konfliktramte lande, hvor det er værst at være barn. Analysen bygger på antallet af alvorlige krænkelser mod børn, som er registreret og verificeret af FN, konfliktens intensitet samt andelen og antallet af børn, der vokser op med krig og konflikt.
– Der er ikke noget sikkert sted for børn i Yemen. I syv år har vi set, hvordan en uforsonlig menneskeskabt konflikt har efterladt børn til at betale en pris, der rækker langt ud over sult og sygdom. Børn er blevet angrebet, mens de spillede fodbold, på skolebænken, på deres senge på hospitaler, i deres hjem og på markedspladsen. De er blevet dræbt i tusindvis, lemlæstet, fordrevet og traumatiseret i et omfang, så de fleste børn nu lever hver dag med frygt og angst. De ansvarlige for disse grove krænkelser mod børn er nødt til at blive stillet til ansvar, siger Anne Margrethe Rasmussen, chef for Red Barnets arbejde i Mellemøsten og Østeuropa.
På trods af en stigning i antallet af børn, der bor i de mest dødbringende konfliktzoner, er det samlede antal alvorlige krænkelser mod børn faldet siden 2020. De seks krænkelser, som FN betragter som de mest alvorlige begået mod børn i konflikt, er drab og lemlæstelse, rekruttering til væbnede grupper, bortførelse, seksuel vold, angreb på skoler og hospitaler og at blive nægtet humanitær hjælp.
De glemte kriser
Red Barnets rapport indeholder også en analyse af mediedækningen i 2022 af de 10 konfliktramte lande, hvor det er værst at være barn.
Krigen i Ukraine har mellem 1. januar og 30. september 2022 fået fem gange mere mediedækning end alle de 10 konfliktramte lande tilsammen. I den periode fik listens højdespringer Yemen f.eks. kun lidt over to procent af mediedækningen sammenlignet med Ukraine.
Samtidig er den humanitære indsats til de 10 konfliktramte lande, hvor det er værst at være barn, underfinansieret. Kun i gennemsnit 43 procent af den humanitære indsats i disse lande var i november i år finansieret, hvilket betyder, at millioner af børn her bliver efterladt uden adgang til fysisk og psykisk behandling, mad og uddannelse. Tilsvarende var den humanitære indsats i Ukraine på samme tidspunkt over 68 procent finansieret.
Flere konklusioner fra Red Barnets rapport “Stop the War on Children: The Forgotten Ones”:
- 449 millioner børn – eller et ud af seks børn i verden – boede i en konfliktzone i 2021. Det er et lille fald fra året før (450 millioner). 230 millioner af disse børn boede i højkonfliktområder - defineret som konfliktzoner med flere end 1000 kamp-relaterede dødsfald på et år.
- Afrika havde det højeste samlede antal børn ramt af konflikter (180 millioner), efterfulgt af Asien (152 millioner) og Amerika (64 millioner).
- I Mellemøsten levede næsten et ud af tre børn i konfliktzoner i 2021. Det er den højeste andel end i nogen anden region i verden.
- Der er sket en markant stigning de seneste tre år i antallet af børn, der bliver nægtet adgang til humanitær hjælp.
Nøgleord
Kontakter
Gudmund de Stordeur BaudinetPresseansvarlig
Tlf:2189 2112gds@redbarnet.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Børn og unge på midlertidigt ophold i Danmark kæmper med stor mistrivsel13.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Red Barnet og Via University College viser, at børn og unge, der har fået midlertidigt ophold i Danmark kæmper med mistrivsel, modløshed og ensomhed. Red Barnet ønsker derfor et opgør med de korte midlertidige opholdstilladelser og hyppige genvurderinger, som skaber usikkerhed, ventetid og begrænser rettigheder for børn og unge, hvilket går udover deres udvikling, læring og uddannelse.
D-A-D og Red Barnet genoptrykker efterspurgt T-shirt i anledning af bandets 40-års jubilæum1.3.2024 13:11:06 CET | Pressemeddelelse
Den populære “Save The Children” T-shirt skabt i et samarbejde mellem det danske rockband D-A-D og Red Barnet har været stort set været udsolgt, siden den blev lanceret første gang i 2021. Men nu genoptrykkes den i nye farver i anledning af D-A-D's 40-års jubilæum og overskuddet fra T-shirten går igen til Red Barnets arbejde.
Red Barnet på Skolernes Trivselsdag: Leg, spil og bevægelse styrker børnenes trivsel29.2.2024 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
I dag stiller over 300 skoler landet over skarpt på spil og bevægelse på Skolernes Trivselsdag. Det er afgørende elementer i arbejdet med at fremme børnenes trivsel og styrke børnenes fællesskaber på skolen.
Komponist laver fredssang: Alle børn har ret til liv5.1.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En enkelt strofe sunget af Nicolai Kornerups seksårige datter blev starten på fredssangen ’Ret til Liv’, som komponisten og produceren i dag udgiver for at støtte Red Barnets arbejde for at hjælpe børn ramt af krig og konflikt.
Red Barnet vil ændre loven: Børn skal beskyttes bedre mod billeder med seksuelt formål11.12.2023 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Lovgivningen beskytter ikke børn godt nok, når det handler om seksuelt krænkende billeder og videoer. Det viser en analyse foretaget af Red Barnet. Børnerettighedsorganisationen foreslår derfor at stramme loven, så tre typer af materiale med tydelig seksualisering af børn bliver kriminaliseret i Danmark i samme grad, som det er i de andre nordiske lande. Inden for animeret materiale oplever Red Barnet en voldsom stigning, der kræver akut handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum