Ny rapport: Kollegerne gør os mere effektive
14.5.2020 08:50:22 CEST | Krifa | Pressemeddelelse
God Arbejdslyst Indeks 2020, som Krifa og Videncenter for God Arbejdslyst står bag sammen med Kantar Gallup, er på gaden. Rapporten kortlægger danskernes arbejdslyst, og i år viser den, at danskerne trives bedre i 2020, end de gjorde i 2019. Den generelle arbejdslyst er steget tre point og scorer 75 point på en skala fra 0 til 100. Samtidig viser undersøgelsen, at kollega-faktoren er rekordhøj i år med 77 point.
- Årets undersøgelse viser, at danskerne har det rigtig godt med deres kolleger. Det er meget positivt, for kolleger er en af de syv faktorer, der betyder allermest for arbejdslysten. Vi bruger normalt også de fleste af døgnets vågne timer sammen med kollegerne, så det er vigtigt med gode relationer, siger Søren Fibiger Olesen, formand i Krifa.
Et godt kollegaskab bidrager også til produktiviteten, for 42 procent af danskerne oplever, at kollegerne bidrager til, at de opnår bedre resultater på deres arbejde, end de ellers ville have gjort.
- Selv om mange af os måske har vænnet os til at arbejde hjemme, så viser årets Indeks virkelig, hvor godt det bliver for mange af os at komme tilbage til kollegerne, siger Krifa-formanden.
Væk med de dovne
Ifølge årets God Arbejdslyst Indeks 2020 mener mere end halvdelen af danskerne, at kollegerne er en afgørende årsag til, at de bliver i deres nuværende job, og 66 procent siger, at kollegerne i høj grad bidrager til deres lyst til at gå på arbejde.
Kollegerne kan bidrage til at forbedre vores trivsel, som tallene fra undersøgelsen viser, men de kan også forværre den.
Hver sjette dansker ville fyre en eller flere af deres kolleger, hvis de kunne, viser årets undersøgelse. Heraf siger mere end halvdelen, at det primært er, fordi de er dovne og lægger en ringe arbejdsindsats.
- Det understreger, hvor væsentligt og nødvendigt det er, at ledere og arbejdspladser investerer i at styrke relationerne. Det er med til at øge arbejdslysten, og der er en klar sammenhæng mellem god arbejdslyst og færre sygedage, godt helbred, mindre stress og fastholdelse af gode medarbejdere. Der findes efterhånden ikke argumenter for, hvorfor medarbejdernes trivsel ikke har topprioritet, fastslår Krifas formand Søren Fibiger Olesen.
Fakta:
• 3.324 repræsentativt udvalgte danskere har deltaget i årets undersøgelse.
• Rapporten undersøger danskernes generelle arbejdslyst, og i år er der et særligt fokus på kollega-faktoren. Derudover er mening, resultater, mestring, medbestemmelse, ledelse og balance identificeret som de væsentligste faktorer for arbejdslysten.
• Indekset giver et unikt indblik i danskernes arbejdslyst, og Videncenter for God Arbejdslyst er de første i Danmark, der sætter arbejdslysten på formel på denne måde.
• God Arbejdslyst Indeks blev udgivet for første gang i 2015 og hvert år lige siden. Find årets indeks her: krifa.dk/indeks
Nøgleord
Kontakter
Søren Fibiger OlesenFormand
Tlf:25444008sfo@krifa.dkMette ChristiansenPressekontakt
Tlf:28344319mech@krifa.dkBilleder
Links
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Trist dag for demokratiet og organisationsfriheden3.9.2026 13:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske grundprincipper og organisationsfriheden har lidt et bekymrende knæk med vedtagelsen af L16 om en overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft.
Krifa: Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft underminerer demokratiske rettigheder13.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske rettigheder trædes under fode, diskrimination på arbejdsmarkedet blåstemples, og konkurrencen mellem arbejdsgiverforeninger og mellem fagforeninger stækkes, fordi bestemte organisationer favoriseres. Det vil være konsekvensen, hvis forslaget om overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som førstebehandles i Folketinget torsdag, vedtages i sin nuværende form, advarer Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Virksomhedsmonopoler skal ikke bekæmpes med fagforeningsmonopoler26.5.2026 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Gør som vismændene foreslår og øg mobiliteten på arbejdsmarkedet i stedet for at give skattemæssige særfordele til bestemte fagforeninger. Sådan lyder opfordringen fra Krifas formand Jane Heitmann, efter at Det Økonomiske Råd (DØRS) i en ny rapport peger på, at virksomheder kan have markedsmagt på lokale arbejdsmarkeder, hvis lønmodtagerne har for få alternativer.
Krifa: Ny regering skal modernisere den danske mindretalsmodel19.5.2026 09:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende regering er nødt til at modernisere den danske model, hvis den ikke skal kuldsejle og helt miste sin legitimitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


