Ny rapport gør status på patientsikkerheden i Danmark
Styrelsen for Patientsikkerhed har i de første år med det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn gennemført 3.318 stikprøvebaserede tilsyn og 1.872 reaktive tilsyn inden for et bredt udsnit af områderne i sundhedsvæsenet. Styrelsen kommer nu med en rapport, hvor resultaterne for de mere end 5.000 sundhedsfaglige tilsyn er samlet.
”Det er første gang, at vi på baggrund af så stort et datagrundlag kan gøre status over patientsikkerheden på enkeltområder og på tværs af hele sundhedsvæsenet – lige fra hospitalsafdelinger til fængsler og arresthuse. Det er glædeligt, at mange aktører har arbejdet på at optimere patientsikkerheden i forbindelse med vores stikprøvebaserede tilsyn. De fleste behandlingssteder er vurderet til at have ingen eller mindre problemer af betydning for patientsikkerheden,” siger Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Nogle tilsynsområder har dog ved de stikprøvebaserede tilsyn vist sig at have flere og større problemer med patientsikkerheden end andre. Her er der særligt tale om områderne fængsler og arresthuse, bosteder og plejesektoren, hvor hhv. 30 %, 28 % og 19 % blev vurderet at have større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden.
Mange behandlingssteder retter hurtigt op
Styrelsen har sideløbende med de stikprøvebaserede tilsyn gennemført 1.872 reaktive tilsyn på baggrund af en bekymring for patientsikkerheden på det pågældende behandlingssted. Ikke overraskende, ses der større udfordringer med patientsikkerheden ved de reaktive tilsyn, hvor 34 % af de 1.872 reaktive tilsyn med behandlingssteder blev vurderet til at have større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden.
67 % af de behandlingssteder, som blev vurderet at have større eller kritiske problemer enten ved stikprøvebaseret eller reaktivt tilsyn, formår dog at rette op på problemerne efter første tilsynsbesøg, så de ved det opfølgende tilsyn blev vurderet til ingen eller mindre problemer af betydning for patentsikkerheden.
”Generelt kan vi se, at tilsynet har en effekt. Når vi er ude på tilsyn, bliver vi langt de fleste steder mødt af ledelse og personale, som er velforberedte og som interesserer sig for at arbejde med patientsikkerhed. De steder, hvor der er problemer med patientsikkerheden, ser vi, at problemerne i langt de fleste tilfælde er rettet op ved det efterfølgende tilsyn” siger Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Læs rapporten Det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn 2017-2021
Fakta:
- Rapporten indeholder data for gennemførte tilsyn i perioden 2017 til 2021, hvor der er gennemført 3.318 planlagte stikprøvebaserede tilsyn og 1.872 reaktive tilsyn.
- Der er i perioden ført stikprøvebaserede sundhedsfaglige tilsyn med 36 tilsynsområder.
- De områder, der i perioden er udvalgt til de stikprøvebaserede sundhedsfaglige tilsyn, er udvalgt ud fra en risikobaseret tilgang, hvor tilsynet målrettes de typer af behandlingssteder og områder, der udgør størst risiko for patientsikkerheden.
Information om Styrelsen for Patientsikkerhed
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Erfaringsopsamling fra tilsyn på plejeområdet viser fortsat udfordringer med medicinhåndteringen30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed 191 sundhedsfaglige tilsyn på plejecentre, i hjemmepleje og hjemmesygepleje. Mere end halvdelen af tilsynene afdækkede problemer med håndteringen af borgernes medicin.
Samarbejde mellem læger og plejepersonale kan nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til patienter med demens5.3.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Erfaringer fra tilsyn med brug af antipsykotisk medicin til patienter med demens på plejehjem viser, at et tæt samarbejde mellem læger og plejepersonale kan være med til at bringe forbruget ned.
Erfaringsopsamling om tilsyn med behandling med insulin3.3.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
I 2023 og 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed i alt 245 sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder i plejesektoren og på bosteder, hvor personalet håndterer insulin for borgere med diabetes. Resultater og observationer fra tilsynene er nu samlet i en erfaringsopsamling.
Bliv klædt på til fravalg af genoplivningsforsøg for borgere over 60 år15.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan alle habile borgere over 60 år fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop på sundhed.dk. Styrelsen for Patientsikkerhed har derfor lanceret en kampagne med information til sundhedspersoner om det nye fravalg.
Tilsyn stiller skarpt på psykiatrisk behandling af børn og unge27.11.2024 07:52:57 CET | Pressemeddelelse
I 2025 vil Styrelsen for Patientsikkerhed føre organisatorisk tilsyn med offentlige og private sygehusafdelinger og speciallægepraksis, der udfører ambulant psykiatrisk behandling af børn og unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum