Sweco

Ny rapport fra Sweco: Cirkulært byggeri er svaret på klimakrise og knappe ressourcer

Del
Cirkulært byggeri kan stå foran sit gennembrud udløst af klimakrise, krig og corona. Data, digitale værktøjer og et ændret mindset er løftestangen. Ny rapport fra Sweco viser hvordan.
Et ændret mindset i hele værdikæden er forudsætningen for det cirkulære gennembrud i byggeriet. Foto: Sweco.
Et ændret mindset i hele værdikæden er forudsætningen for det cirkulære gennembrud i byggeriet. Foto: Sweco.

I et marked hvor priserne på materialer stiger, logistik- og forsyningskæder er udfordrede, råstoffer er begrænsede, og CO2-budgettet er langt overskredet, er genbrug, genanvendelse og upcycling mere relevant i byggeriet end nogensinde før.

Nøglen til det cirkulære gennembrud er data og digitale værktøjer. Det er hovedpointen i Swecos nye Urban Insight-rapport Building the future through circular data – Tools for mining the ‘green gold’, som netop er udkommet.

“Hvis vi havde et overblik over bygningers materielle aktiver på tværs af hele Europa, kunne vi matche nedrivning, renovering og nybyg langt bedre og dermed spare enorme mængder CO2 og penge gennem øget genanvendelse af byggematerialer. For at leve op til vores mål om at blive CO2-neutrale skal vi bevæge os mentalt fra at tale om spild til at tale om ressourcer. Vejen frem er at anvende cirkulære metoder i alt, hvad vi foretager os,” siger Elise Grosse, der er bæredygtighedschef for Swecos arkitekter i Sverige og én af forfatterne bag rapporten.

Det helt store gennembrud for cirkularitet i byggeriet lader vente på sig, og generelt bliver blot 8,6% af den globale økonomi i dag betragtet som cirkulær. Men når byggeriet står for godt 40% af verdens emissioner, klimaforandringerne bliver stadig værre og nye reguleringer og stigende materialepriser rammer byggeriet, er en fortsat lineær tilgang slet og ret ikke en mulighed længere.

Cirkulære værdier i eksisterende bygninger​

Selvom forudsætningerne for at understøtte det cirkulære byggeri bedst er til stede, hvis man allerede i designfasen arbejder med design for adskillelse, som det fx sker i verdens første cirkulære almene boliger, Circle House ved Aarhus, er der også mange cirkulære værdier at høste ved at kigge på eksisterende byggerier.

Sweco er involveret i flere byggerier, der genbruger og genanvender eksisterende materialer i nye byggerier. Det gælder f.eks. Børnehuset Svanen, der anvender en del af materialerne fra den tidligere Gladsaxe Skole, det gælder Damhusengens Skole, der vil genbruge 350.000 mursten fra den gamle skole, og det gælder det almene boligbyggeri Knudrisrækkerne i Aarhus, der bruger upcyclede vinduesrammer og aluminiumsloftsplader fra den tidligere bygning på stedet.

Transformation af bygninger til materialebanker

Den nye Urban Insight-rapport Building the future through circular data præsenterer et sæt af best-practice og next-practice værktøjer til at indsamle den data, der er brug for, for at transformere vores bygninger fra materialeforbrugere til materialebanker.

Læs om rapporten og download den her: https://www.swecourbaninsight.com/building-the-future-through-circular-data-tools-for-mining-the-green-gold/

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Et ændret mindset i hele værdikæden er forudsætningen for det cirkulære gennembrud i byggeriet. Foto: Sweco.
Et ændret mindset i hele værdikæden er forudsætningen for det cirkulære gennembrud i byggeriet. Foto: Sweco.
Download
Cirkularitet kræver data om tilgængelige materialer og ressourcer. Foto: Sweco.
Cirkularitet kræver data om tilgængelige materialer og ressourcer. Foto: Sweco.
Download
Swecos nye Urban Insight-rapport 'Building the future through circular data' (forside). Foto: Sweco.
Swecos nye Urban Insight-rapport 'Building the future through circular data' (forside). Foto: Sweco.
Download
Elise Grosse er en af forfatterne bag Urban Insight-rapporten. Hun er leder af bæredygtighed hos Sweco Architects i Sverige. Foto: Sweco.
Elise Grosse er en af forfatterne bag Urban Insight-rapporten. Hun er leder af bæredygtighed hos Sweco Architects i Sverige. Foto: Sweco.
Download
Medforfatter til Swecos nye Urban Insight-rapport Alastair Carruth arbejder i Swecos miljø- og planlægningsdivision i Malmö, Sverige. Foto: Sweco.
Medforfatter til Swecos nye Urban Insight-rapport Alastair Carruth arbejder i Swecos miljø- og planlægningsdivision i Malmö, Sverige. Foto: Sweco.
Download

Links

Information om Sweco

Sweco
Sweco
Ørestads Boulevard 41
2300 København S

+45 72 20 72 07https://www.sweco.dk/

Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 17.500 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige. Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 22 mia. (EUR 2,1 mia. / DKK 15,5 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.

Følg pressemeddelelser fra Sweco

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sweco

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye