Ny rapport fra FN’s klimapanel: Havet og temperaturen stiger med hidtil uset hastighed
Tre års intenst arbejde med at gennemgå al relevant videnskabelig litteratur har resulteret i en ny omfattende rapport fra FN's klimapanel (IPCC) med fokus på klimaet i fortiden og i fremtiden. DMI har som Danmarks kontaktpunkt for panelet været tæt involveret i arbejdet med rapporten.
”Rapporten vil stå som en videnskabelig hjørnesten i de næste mange år og vil danne grundlag for beslutningstagere på både lokalt, nationalt og globalt plan,” siger ph.d. Tina Christensen, klimavidenskabelig rådgiver hos DMI, som er dansk kontaktpunkt for FN’s klimapanel (IPCC).
Læs rapportens hovedbudskaber på DMI's hjemmeside her.
Find IPCC’s sjette hovedrapport del 1 her.
Rapportens vigtigste hovedbudskaber
- Det er utvetydigt, at menneskelig påvirkning har forårsaget opvarmning i atmosfæren, oceanerne og landjorden. Der er sket udbredte og hastige forandringer i atmosfæren, verdenshavene, kryosfæren og biosfæren.
- Hvert af de sidste fire årtier har været tiltagende varmere end noget foregående årti siden 1850. Den globale overfladetemperatur var 1,09 °C højere i 2011-2020 end i 1850-1900
- I 2019 var atmosfærens indhold af CO2, metan og lattergas højere end nogensinde de sidste 800.000 år, og den nuværende CO2-koncentration har ikke været oplevet i mindst 2 millioner år.
- Den globale overfladetemperatur vil fortsætte med at stige indtil i hvert fald midten af århundredet i alle udledningsscenarierne. Den globale opvarmning vil overstige 1,5 °C og 2°C i løbet af det 21. århundrede, medmindre der sker store reduktioner i CO2- og andre drivhusgasudledninger i de kommende årtier.
- Ved enhver forøgelse af den globale opvarmning vil ændringerne i ekstremer blive fortsat større. Der vil være en øget forekomst af hidtil usete ekstreme vejrhændelser i takt med den globale opvarmning, selv hvis den begrænses til 1.5°C. De forventede ændringer i hyppighed er større for mere ekstreme vejrhændelser.
- Mange af de forandringer, der forårsages af drivhusgasudledninger frem til i dag og i fremtiden, er irreversible i århundreder, op til årtusinder. Det gælder særligt forandringer i havene, iskapperne og det globale havniveau.
- Hyppigheden af ekstreme vandstandshændelser vil stige i det 21. århundrede, så en stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 100. år, vil kunne forventes hvert år i slutningen af dette århundrede ved over halvdelen af de steder, hvor der observeres vandstand.
- Der er konsekvenser af global opvarmning, der har lav sandsynlighed for at ske, men som ikke kan udelades i en risikovurdering. Der bør eksempelvis tages højde for kollaps af iskapperne ved polerne, pludselige ændringer i havcirkulationen, visse sammenfaldne vejrekstremer og en langt større opvarmning end forventet.Hvis den menneskeskabte globale opvarmning skal begrænses til et bestemt niveau, kræver det at de akkumulerede CO2-udledninger begrænses, at der opnås en CO2-nettoudledning på nul samtidig med markante reduktioner i udledningen af andre drivhusgasser.
Kort om IPCC’s sjette hovedrapport del 1
- 234 forfattere har arbejdet i tre år på den 3000 sider lange baggrundsrapport, som har været i høringsrunder af tre omgange. Det har affødt 78.000 kommentarer, som forfatterne har reageret på i den grundige proces med at sikre rapportens videnskabelige kvalitet.
- Den sidste etape af rapportens udarbejdelse var at godkende sammendraget for beslutningstagere - også kendt som ”SPM” (summary for policy makers). Godkendelsen har foregået på et virtuelt IPCC-møde de sidste to uger med 28 zoom-sessioner af 3 timer, og her har 2 medarbejdere fra DMI udgjort Danmarks delegation.
- De 3000 sider skulle koges ned til et sammendrag på 30 sider, hvor det skulle besluttes præcis hvilke af de mange vigtige budskaber der skal fremhæves i sammendraget. Den præcise ordlyd blev godkendt af regeringsrepræsentanter fra hele verden, og forfatterne var med hele vejen for at sikre at teksten er i overensstemmelse med baggrundsrapporten.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkInformation om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
DMI søger snemålere21.11.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
For at DMI kan overvåge og bogføre, hvor meget sne, der falder i Danmark, kræver det håndførte målinger fra en autoriseret sneobservatør. Vinteren står for døren, og det er tid til at få fyldt hullerne på landkortet ud, så nettet af snemålinger igen dækker hele Danmark.
Havet truer – men hvor, hvor meget og hvornår?13.11.2024 08:58:38 CET | Pressemeddelelse
DMI opdaterer Klimaatlas med nyeste data for vandstand og stormflod. Nu vises fem mulige fremtider og et mere detaljeret overblik over fremtidens stormfloder – herunder den fremtidige hyppighed af nutidens 100 års-hændelser, som den vi oplevede i oktober 2023.
DMI udvikler AI-vejrmodel på den nye supercomputer Gefion23.10.2024 14:38:51 CEST | Pressemeddelelse
DMI er blandt de første i verden, der udvikler og træner en regional vejrmodel med kunstig intelligens. Projektet er udvalgt som pilotforsøg for en ny dansk AI-supercomputer.
Ny DMI-supercomputer til vejr og klima tages i brug i unikt samarbejde med tre andre nationale meteorologiske tjenester23.9.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De nationale meteorologiske institutter i Irland, Danmark, Island og Holland er gået sammen om at handle på klimaforandringerne med mere rettidige vejrudsigter på en ny, nu operationel, fælles supercomputer. Det er med til at forberede de enkelte lande på konsekvenserne af vejrmønstre, som forventes at blive mere ekstreme og mere udfordrende at forudsige.
Klimaatlas viser fremtidens brandfarlige vejr25.6.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Et varmere klima vil ændre sommerens nedbørmønster og bringe flere dage med brandfarligt vejr til Danmark. Det viser seneste opdatering af Klimaatlas, der nu indeholder ny viden om fremtidens brandfare og tørre perioder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum