Ny rapport fra FN’s klimapanel: Havet og temperaturen stiger med hidtil uset hastighed
9.8.2021 10:04:56 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Tre års intenst arbejde med at gennemgå al relevant videnskabelig litteratur har resulteret i en ny omfattende rapport fra FN's klimapanel (IPCC) med fokus på klimaet i fortiden og i fremtiden. DMI har som Danmarks kontaktpunkt for panelet været tæt involveret i arbejdet med rapporten.
”Rapporten vil stå som en videnskabelig hjørnesten i de næste mange år og vil danne grundlag for beslutningstagere på både lokalt, nationalt og globalt plan,” siger ph.d. Tina Christensen, klimavidenskabelig rådgiver hos DMI, som er dansk kontaktpunkt for FN’s klimapanel (IPCC).
Læs rapportens hovedbudskaber på DMI's hjemmeside her.
Find IPCC’s sjette hovedrapport del 1 her.
Rapportens vigtigste hovedbudskaber
- Det er utvetydigt, at menneskelig påvirkning har forårsaget opvarmning i atmosfæren, oceanerne og landjorden. Der er sket udbredte og hastige forandringer i atmosfæren, verdenshavene, kryosfæren og biosfæren.
- Hvert af de sidste fire årtier har været tiltagende varmere end noget foregående årti siden 1850. Den globale overfladetemperatur var 1,09 °C højere i 2011-2020 end i 1850-1900
- I 2019 var atmosfærens indhold af CO2, metan og lattergas højere end nogensinde de sidste 800.000 år, og den nuværende CO2-koncentration har ikke været oplevet i mindst 2 millioner år.
- Den globale overfladetemperatur vil fortsætte med at stige indtil i hvert fald midten af århundredet i alle udledningsscenarierne. Den globale opvarmning vil overstige 1,5 °C og 2°C i løbet af det 21. århundrede, medmindre der sker store reduktioner i CO2- og andre drivhusgasudledninger i de kommende årtier.
- Ved enhver forøgelse af den globale opvarmning vil ændringerne i ekstremer blive fortsat større. Der vil være en øget forekomst af hidtil usete ekstreme vejrhændelser i takt med den globale opvarmning, selv hvis den begrænses til 1.5°C. De forventede ændringer i hyppighed er større for mere ekstreme vejrhændelser.
- Mange af de forandringer, der forårsages af drivhusgasudledninger frem til i dag og i fremtiden, er irreversible i århundreder, op til årtusinder. Det gælder særligt forandringer i havene, iskapperne og det globale havniveau.
- Hyppigheden af ekstreme vandstandshændelser vil stige i det 21. århundrede, så en stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 100. år, vil kunne forventes hvert år i slutningen af dette århundrede ved over halvdelen af de steder, hvor der observeres vandstand.
- Der er konsekvenser af global opvarmning, der har lav sandsynlighed for at ske, men som ikke kan udelades i en risikovurdering. Der bør eksempelvis tages højde for kollaps af iskapperne ved polerne, pludselige ændringer i havcirkulationen, visse sammenfaldne vejrekstremer og en langt større opvarmning end forventet.Hvis den menneskeskabte globale opvarmning skal begrænses til et bestemt niveau, kræver det at de akkumulerede CO2-udledninger begrænses, at der opnås en CO2-nettoudledning på nul samtidig med markante reduktioner i udledningen af andre drivhusgasser.
Kort om IPCC’s sjette hovedrapport del 1
- 234 forfattere har arbejdet i tre år på den 3000 sider lange baggrundsrapport, som har været i høringsrunder af tre omgange. Det har affødt 78.000 kommentarer, som forfatterne har reageret på i den grundige proces med at sikre rapportens videnskabelige kvalitet.
- Den sidste etape af rapportens udarbejdelse var at godkende sammendraget for beslutningstagere - også kendt som ”SPM” (summary for policy makers). Godkendelsen har foregået på et virtuelt IPCC-møde de sidste to uger med 28 zoom-sessioner af 3 timer, og her har 2 medarbejdere fra DMI udgjort Danmarks delegation.
- De 3000 sider skulle koges ned til et sammendrag på 30 sider, hvor det skulle besluttes præcis hvilke af de mange vigtige budskaber der skal fremhæves i sammendraget. Den præcise ordlyd blev godkendt af regeringsrepræsentanter fra hele verden, og forfatterne var med hele vejen for at sikre at teksten er i overensstemmelse med baggrundsrapporten.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkInformation om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Under Antarktis’ is gemmer sig svar om fremtidens havniveau12.11.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad sker der under Antarktis’ enorme flydende ishylder, når havet bliver varmere? Det vil forskere fra fire lande undersøge med undervandsrobotter, sensorer og kunstig intelligens. DMI er co-leder i det seksårige forskningsprojekt SKUA, der har fået 14 millioner euro fra EU.
Havisen breder sig, men bliver tyndere29.10.2026 09:56:07 CET | Pressemeddelelse
Efter en rekordlav vinterudbredelse er havisen i Arktis kommet overraskende godt gennem sommeren. Men under overfladen fortsætter isen med at svinde. Omkring Antarktis er vinterisen for fjerde år i træk usædvanligt sparsom. Havisen er både et spejl af klimaforandringerne og med til at drive dem.
Vestjyderne løber med regnen28.10.2026 13:46:45 CET | Pressemeddelelse
Bor du i Vestdanmark, får du omkring 30 procent mere regn end i den østlige del af landet. Den nye rapport ’Klimastatus 2026’ fra DMI viser, at den markante forskel mellem øst og vest også består i fremtidens vådere klima.
Danmark har udsigt til markant færre frostdøgn28.10.2026 10:22:59 CET | Pressemeddelelse
Vinteren 2025-26 var den koldeste i Danmark i 13 år. Alligevel blev det kun til 52 frostdøgn. DMI-rapporten ‘Klimastatus 2026 viser, at frosten er på hastigt tilbagetog, men mildere og vådere vintre betyder ikke nødvendigvis mindre vedligehold af veje.
Byen holder på varmen – også når kroppen trænger til pause27.10.2026 13:04:57 CET | Pressemeddelelse
På varme nætter er danske storbyer omkring to grader varmere end det åbne land. Lokalt kan forskellen overstige tre grader. Den nye DMI-rapport ‘Klimastatus 2026’ sætter fokus på den varme, der bliver hængende efter solnedgang, og som kan blive en voksende udfordring for sundheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
