Landdistrikternes Fællesråd

Ny rapport: Flere tomme huse i landdistrikter

3.5.2017 08:34 | Landdistrikternes Fællesråd

Del

Antallet af tomme huse er vokset med 50 % på 15 år i landdistrikterne. Meget bekymrende, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Landdistrikternes Fællesråd mener, at det er bekymrende, at der er et stigende antal faldefærdige huse på landet.
Landdistrikternes Fællesråd mener, at det er bekymrende, at der er et stigende antal faldefærdige huse på landet.

En ny rapport fra KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning - viser, at der på 15 år er kommet 50 procent flere tomme huse i landdistrikterne.

Hos Landdistrikternes Fællesråd, som repræsenterer 47 kommuner rundt i hele landet, mener bestyrelsesmedlem Charlotte Christiansen, at udviklingen er alarmerende.

- Jeg synes, det er bekymrende, at antallet af tomme huse i landdistrikterne er vokset med 50 % på blot 15 år. Det har blandt andet den konsekvens, at mere end hvert fjerde hus står tomt i visse dele af landet, hvilket er en væsentlig barriere for vækst og udvikling, siger hun.

I rapporten skønnes det, at der i alt er mellem 10- og 22.000 nedrivningsklare huse i Danmark, og i nogle sogne står hvert fjerde hus tomt. Værst ser det ud i Nordvestjylland; især Thisted, Lemvig, Morsø og Vesthimmerland er hårdt ramte. 

Regeringens regional- og landdistriktspolitiske redegørelse, som blev offentliggjort forleden, slog fast, at ubeboede boliger udgør en særlig udfordring for boligmarkedet med bredere samfundsmæssige konsekvenser.

- Det kan derfor synes mærkværdigt, at regeringen med den anden hånd har beskåret puljerne til byfornyelse og områdefornyelse, siger Charlotte Christiansen med henvisning til, at et flertal i Folketinget skærer voldsomt i midlerne.

Hun understreger, at der skal flere penge til nedrivningsindsatsen, for at kommunerne kan komme i mål med at rive faldefærdige huse ned.

- Vi har et fælles ønske om et Danmark i balance. Men det kræver handling bag ordene. Hvis vi vil skabe bedre forudsætninger for at bo og leve i alle dele af Danmark, så skal vi også sikre en nedrivningspulje, der kan hjælpe kommunerne med at fjerne faldefærdige huse og lignende, afslutter Charlotte Christiansen.

Landdistrikternes Fællesråds sekretariatschef Allan Andersen mødtes tirsdag med transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) for at drøfte boligområdet og satte i den forbindelse nedrivningsmidlerne på dagsordenen.

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, pressechef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk

Billeder

Landdistrikternes Fællesråd mener, at det er bekymrende, at der er et stigende antal faldefærdige huse på landet.
Landdistrikternes Fællesråd mener, at det er bekymrende, at der er et stigende antal faldefærdige huse på landet.
Download
Charlotte Christiansen, bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd, er bekymret over det stigende antal faldefærdige huse i landdistrikterne.
Charlotte Christiansen, bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd, er bekymret over det stigende antal faldefærdige huse i landdistrikterne.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 47 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum