Ny rapport dokumenterer pædagogers store lønefterslæb
13.6.2023 10:01:37 CEST | BUPL | Pressemeddelelse
En ting står lysende klart efter, at Lønstrukturkomitéen i dag har offentliggjort den længe ventede rapport om offentligt ansattes løn: Pædagoger har et stort lønefterslæb og ligger nederst i lønhierarkiet blandt faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse (MVU).
”Uanset hvordan man vender og drejer det, så slår rapporten fast med syvtommersøm, at pædagoger tjener flere tusinde kroner mindre om måneden end andre faggrupper med samme uddannelsesniveau. Det er et stort problem både for den enkelte pædagog og i forhold til at rekruttere nye pædagoger til kommende generationer af børn,” siger Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening BUPL.
Rapporten fra Lønstrukturkomitéen nævner specifikt pædagoger som den faggruppe, der tjener mindst, når man sammenligner med andre offentligt ansatte, der har samme uddannelsesniveau. Tallene viser således, at pædagoger i gennemsnit tjener omkring 4000 kroner mindre om måneden end andre med en mellemlang videregående uddannelse.
”Konklusionen kommer jo desværre ikke bag på os. Det er rigtig mange penge, det handler om. Og rapporten dokumenterer tydeligt, at lønnen ikke er fulgt med i takt med at kravene til vores uddannelse og kompetencer er steget. Vi sidder fast i bunden af lønhierarkiet og har ingen muligheder for at ændre det inden for rammerne af vores overenskomstsystem.”
BUPL-formanden ser derfor frem til de trepartsforhandlinger, som regeringen vil indkalde til efter sommerferien for at udmønte den milliardpulje, der er afsat til at løfte lønnen for udvalgte offentlige faggrupper og sikre rekrutteringen til fremtidens velfærd.
”Der er i den grad brug for det. Pædagogmanglen vokser dag for dag. Hver tredje rekruttering ender forgæves, og de unge vælger pædagoguddannelsen fra, fordi lønnen er for lav. Samtidig har vi lige fået en national kvalitetsundersøgelse, der viser, at manglen på pædagoger går hårdt ud over kvaliteten i vores daginstitutioner,” siger Elisa Rimpler.
Det er langt fra første gang, at det bliver dokumenteret, at pædagogernes løn halter bagefter. Det skete allerede med Lønkommissionen i 2010, og Institut for Menneskerettigheder og Kraka er nået frem til samme resultatet.
”Nu har vi fået endnu en rapport – måske den hidtil mest omfattende – og den viser lige som de andre, at vi har et lønefterslæb. Det er politikerne nødt til at handle på, så det bliver mere attraktivt at blive og være pædagog,” fastslår BUPL-formanden.
Ifølge prognoser fra KL vil der mangle mindst 8000 pædagoger om ti år, hvor der ifølge helt nye tal fra Danmarks Statistik vil være 60.000 flere små børn.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Information om BUPL
BUPLSundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
BUPL: Børn skal også have minimumsnormeringer i SFO21.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er hårdt brug for bedre normeringer omkring børn i SFO’erne efter mange år med massive besparelser. BUPL mener, der højst bør være ni børn for hver pædagog.
Ringe kvalitet i daginstitutioner får forældre til at overveje hjemmepasning20.3.2026 12:57:56 CET | Pressemeddelelse
Kvaliteten i vuggestuer og børnehaver giver så store bekymringer hos forældrene, at hver femte overvejer at trække børnene ud og passe dem hjemme. Det viser ny Voxmeter-undersøgelse lavet for BUPL.
BUPL: Lille fremgang i antal kommende pædagoger kalder på yderligere politiske tiltag15.3.2026 16:45:51 CET | Pressemeddelelse
En stigning på 2 procent i ansøgere til pædagoguddannelsen via kvote 2 er langt fra nok, når Danmark ifølge Finansministeriet kan mangle 3.800 pædagoger i 2035. Det bør få politikerne til at reagere, mener BUPL’s formand Elisa Rimpler.
BUPL: Flere pædagoger kan få en mere værdig tilbagetrækning5.3.2026 13:33:59 CET | Pressemeddelelse
Pædagogers arbejde slider både fysisk og psykisk. Derfor er det positivt, hvis flere kan få mulighed for en mere fleksibel og værdig tilbagetrækning, siger BUPL.
BUPL om OK26: Reallønsfremgang og mere frit valg25.2.2026 18:05:33 CET | Pressemeddelelse
Overenskomstforliget med KL sikrer pædagoger både reallønsfremgang og en ny fritvalgskonto, der er starten på mere fleksibilitet for den enkelte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum