Ny rapport: Dansk life science står stærkt på patenter, men intens international konkurrence truer
Dansk life science fastholder international styrkeposition, men den er båret af få store virksomheder, og konkurrencen fra kinesiske virksomheder stiger. Det viser ny rapport fra Patent- og Varemærkestyrelsen.

Dansk life science er blandt verdens førende i udviklingen af innovative løsninger. Det viser en ny rapport fra Patent- og Varemærkestyrelsen, der har undersøgt danske virksomheders patentansøgninger inden for life science-teknologi til EU og USA de sidste 10 år. Samtidig peger rapporten på, at den danske udvikling af ny teknologi inden for området hviler på få store virksomheder.
”Danmark har en stærk styrkeposition inden for life science. Men det er væsentligt, at vi ikke hviler på laurbærrene. Vi skal være opmærksomme på, at vores position i høj grad hviler på få virksomheder samtidig med, at den internationale konkurrence intensiveres,” siger Sune Stampe Sørensen, direktør for Patent- og Varemærkestyrelsen.
I Danmark står de 10 største ansøgere for næsten 50 pct. af alle patentansøgninger inden for life science med Novozymes som den største ansøger efterfulgt af Novo Nordisk. Sammen står de for 25 pct. af alle danske patentansøgninger inden for life science. Modsat spiller små og mellemstore virksomheder en mere begrænset rolle.
”For at understøtte fortsat dansk innovation er det afgørende, at virksomhederne har gode og forudsigelige rammevilkår for at bruge patentering til at beskytte og kommercialisere deres teknologi. Et stærkt patentsystem sikrer et incitament til at investere i forskning og udvikling,” siger Sune Stampe Sørensen.
Blandt de undersøgte lande i perioden 2010-2019 ligger Danmark stabilt som den næstmest patentaktive nation på life science-området, når man opgør patentaktiviteten pr. mio. indbyggere. Danmark overgås kun af Schweiz, når det kommer til indleverede patentansøgninger til den Europæiske Patentmyndighed (EPO) såvel som det amerikanske patentkontor (USPTO).
Til gengæld har kinesiske virksomheder mere end femdoblet deres ansøgningsantal i samme periode, ligesom amerikanske virksomheder har præsteret en stigning i antallet af patentansøgninger på 44 pct. til USPTO og 32 pct. til EPO. De fleste andre lande har et mere konstant niveau i antallet af ansøgninger. Danske virksomheder har eksempelvis et lille fald på 2 pct. i antallet af patentansøgninger til EPO og en stigning til USPTO på 13 pct. i samme periode.
Patent- og Varemærkestyrelsen har udarbejdet analysen på baggrund af patentdata fra bl.a. Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og den amerikanske patentmyndighed (USPTO) i perioden 2010-2019.
Du kan læse rapporten her
Fakta: Hvad er Life Science?
Life science-virksomheder er i denne analyse defineret som virksomheder, der opererer inden for pharma, lægemidler, bioteknologi og fødevarekemi.
Fakta: Hvad er et patent?
- Et patent er en eneret til et produkt eller en proces, der giver en ny teknisk løsning på et problem. For at opnå patent skal de tekniske oplysninger om opfindelsen offentliggøres i en patentansøgning.
- Patenter kan være gyldige i en periode på op til 20 år fra indgivelsesdatoen for patentansøgningen.
- Patenter er geografisk bestemte rettigheder. Generelt gælder de eksklusive rettigheder kun i det land eller den region, hvor patentet er indgivet og tildelt i overensstemmelse med lovgivningen i det pågældende land eller region.
Top ti: Danmarks mest patentaktive life science-virksomheder
1. Novozymes
2. Novo Nordisk
3. Coloplast
4. Dupont Nutrition Biosciences (Danisco)
5. Neurosearch
6. H. Lundbeck
7. Chr. Hansen
8. Aarhus Universitet
9. Danmarks Tekniske Universitet
10. Roche Innovation Center Copenhagen
Kontakter
Tine Heide ThomsenKommunikationschef
Tlf:20 76 92 08tiht@dkpto.dkBilleder
Information om Patent- og Varemærkestyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser.
Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Innovationen i Danmark klarer sig godt trods et år med corona16.3.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af corona-pandemien og nedlukningen af Danmark har danske virksomheder vist stærke innovative takter med et højt niveau af patentansøgninger til det europæiske marked.
Patent- og Varemærkestyrelsen kopierer Mia Wagner i ny kampagne4.12.2020 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med den nyeste deepfake-teknologi har Patent- og Varemærkestyrelsen i en ny kampagne skabt en tro kopi af den kendte, danske iværksætter og investor, Mia Wagner. Kampagnen skal være en øjenåbner for, at vi i dag lever i en verden, hvor alt kan kopieres – og at det allerede har konsekvenser for danske arbejdspladser.
EU vil sikre arbejdspladser og økonomisk genopretning med stærkere rettigheder1.12.2020 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
EU-kommissionen vil styrke europæiske virksomheders kamp mod ulovlige kopivarer og deres konkurrenceevne mod globale konkurrenter fra Asien og USA. Tusindvis af jobs står på spil.
Energiselskabet Ørsted vinder sag i højesteret1.12.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Højesteret har netop afsagt dom i sagen om navnestriden mellem energiselskabet og de syv efterkommere af den afdøde videnskabsmand H.C. Ørsted. Højesteret stadfæster nuværende praksis fra Patent- og Varemærkestyrelsen.
Black Friday: Færre danskere vælger kopivarer, når de handler24.11.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danske forbrugere, der siger, at de bevidst køber kopivarer, er faldet. Problemet med kopihandlen er dog fortsat stort. Derfor sætter Patent- og Varemærkestyrelsen fokus på farerne ved at købe kopivarer og på risikoen for at blive snydt.
Kraftig vækst i udviklingen af fremtidens batterier23.9.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af patentansøgninger inden for batteriteknologi når ny rekord. Det vidner om, at udviklingen af batterier og anden opbevaring af elektricitet er vigtig for udbredelsen af grøn transport og vedvarende energi. Teknologikapløbet er i fuld gang, men Europa halter efter Asien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum