Wonderful Copenhagen

Ny rapport: Danmarks hovedstad har en af verdens fem bedste turismeorganisationer

Del

Selvom Danmark er en lille spiller i den benhårde, globale konkurrence om turister, har hovedstadsregionen en af verdens bedste turismeorganisationer i form af Wonderful Copenhagen. Det fremgår af ny evaluering fra Destination Think!, der som førende, international ekspert i destinationsudvikling og -markedsføring har arbejdet med 320 organisationer, der markedsfører destinationer verden over. Destination Think! har evalueret Wonderful Copenhagen og har udråbt den danske hovedstads turismeorganisation som blandt de fem bedste i verden. Det er særligt tilgangen til markedsføring, evnen til at engagere erhvervet samt strategisk forretningsudvikling, der udløser international top-karakter.

Væksten i turismen er primært noget, der sker i storbyer – både globalt og også i Danmark. Her har hovedstadsregionen oplevet en vækst i turismen på 65 pct. siden 2009. Men konkurrencen mellem storbyerne om at tiltrække turisterne og den forretning, der følger med, er stigende. En konkurrence, hvor København bl.a. konkurrerer mod Stockholm, Berlin og Amsterdam.

”Hovedstadens turisme står for 40 pct. af omsætningen i turismen i hele Danmark og bidrager med over 40 mia. kr. i omsætning og skaber job til over 48.000 borgere i hovedstadsregionen. Derfor går vi ekstremt meget op i, at de penge, vi årligt investerer i turismeudvikling gennem Wonderful Copenhagen, er givet godt ud. Så vi er stolte over, at vi ikke alene skaber flotte turismeresultater til hele Greater Copenhagen, til gavn for hele Danmark, men også er blandt de allerbedste i verden,” siger Sophie Hæstorp-Andersen, regionsrådsformand (S) i Region Hovedstaden.

Wonderful Copenhagen har en tre-årig resultatkontrakt med Region Hovedstaden, og det er i den forbindelse, at Wonderful Copenhagen er blevet evalueret af Destination Think!

Evalueringen fremhæver særligt Wonderful Copenhagen for sin tilgang til destinationsmarkedsføring og organisationens evne til at involvere turismeerhvervet i at skabe delbart content og kuratere de rigtige historier om destinationen. Men også Wonderful Copenhagens videnbaserede strategi for markedsudvikling fremhæves som i topklasse i globalt perspektiv.

”Evalueringen understreger, hvor afgørende det er for hovedstaden, at vi har en turismeorganisation med stort og stærkt lokalkendskab. Vi har skabt en virkelig velfungerende model med en erhvervsdrivende fond, som agilt kan samarbejde med både offentlige og private aktører. På den måde bliver vores basisfinansiering af Wonderful Copenhagen gearet ca. 5 gange, og det giver os meget mere turisme for pengene,” siger Sophie Hæstorp-Andersen.

Evalueringen tager bl.a. udgangspunkt i den udvikling, turismen gennemgår i disse år, og som gør op med traditionel turisme-markedsføring. Ifølge evalueringen er en destination ikke længere et brand, som turismeorganisationen skaber – derfor er førende turismeorganisationer rundt i verden ophørt med store generelle kampagner til fordel for 365 dages indsatser med interessebaseret indhold til sociale medier. Det er bl.a. tilpasningen til digitaliseringen og de store forandringer i turismen, der sikrer Wonderful Copenhagen de gode karakterer.

”Det er vigtigt for vores medlemmer inden for turismens værdikæde, at vi har en stærk turismeorganisation i hovedstaden i form af Wonderful Copenhagen, der er dedikeret og kan samle både større og mindre aktører i en fælles indsats. Vi er som metropol i så hård konkurrence mod de andre europæiske metropoler, hvoraf mange er billigere destinationer end her, at København og Danmark kun klarer sig ved at gøre det bedre end de andre. Derfor har det stor betydning for alle, at Wonderful Copenhagen er helt i top på global plan,” siger Jens Mathiesen, adm. dir. i Scandic Hotels og formand for Dansk Erhverv.

”Det er virkelig en flot anerkendelse af Wonderful Copenhagen, som gennem mange år har formået at samle erhvervet i en fælles indsats. Det er i høj grad derfor, København har klaret sig så flot turismemæssigt de sidste mange år. Det er afgørende for en by af Københavns størrelse, og for Danmark som helhed, at hovedstaden har en stærk turismeorganisation med stor opbakning fra både offentlige og private, ellers taber vi samlet til de andre europæiske destinationer, der ånder os i nakken,” siger Jens Zimmer Christensen, formand for HORESTA.

”Det er både sundt og selvfølgelig også specielt at skulle måles og vejes i forhold til andre markedsføringsorganisationer i verden, så selvfølgelig var vi spændte på, hvad evalueringen ville sige om os. Og ja, at blive fremhævet blandt de allerbedste turismeorganisationer i verden, er vi naturligvis meget stolte over. Og det er samtidig en ros til alle vores flere hundrede samarbejdspartnere, som dagligt er med til at gøre Danmarks hovedstad til en turismesucces til gavn for hele landet,” siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen.

I vurderingen af Wonderful Copenhagen skriver Destination Think! bl.a.:

”Efter at have arbejdet med mere end 320 organisationer, der laver destinationsmarkedsføring, for byer, regioner og lande fra hele verden, bekræfter Destination Think!, at Wonderful Copenhagen skiller sig ud som trailblazer. Det er en af de bedst perfomende organisationer, der laver destinationsmarkedsføring, som er blevet vurderet af Destination Think!. Når vi sammenligner Wonderful Copenhagen med det globale gennemsnit, er Københavns organisation til turismemarkedsføring blandt de bedste i verden. Wonderful Copenhagen er blandt top-5 af alle de destinationsmarkedsførings-organisationer, vi har vurderet og fører feltet i Europa.”

Evalueringen peger også på, hvor hovedstadens turismeorganisation kan fokusere mere for at blive endnu bedre. Det drejer sig bl.a. om at skabe en endnu bedre relation til borgerne på destinationen og fokusere endnu mere på skiftet mod en bæredygtig turismeudvikling.

Wonderful Copenhagen er en erhvervsdrivende fond, som blev etableret af staten, kommuner og det private erhvervsliv for 26 år siden. I dag samler Wonderful Copenhagen over 300 medfinansierende partnere i fælles, fokuserede indsatser med at tiltrække bl.a. kongresser, krydstogtskibe, nye flyruter, markedsføring af hovedstaden og udvikling af destinationen med henblik på at sikre den fremtidige forretning. Samtidig er Wonderful Copenhagen central aktør i turismesamarbejdet mellem land og by i Greater Copenhagen.

Fakta:

Sådan markedsfører Wonderful Copenhagen hovedstaden internationalt:

Wonderful Copenhagen markedsfører København internationalt med udgangspunkt i hovedstadens styrkepositioner og det, der er særligt kendetegnende for netop København, bl.a. byens berømte cykelkultur, liveability, design, arkitektur, bæredygtighed og gastronomi. Markedsføringen understøtter både tiltrækningen af ferieturister, kongresgæster og krydstogtrejsende.

Business to business, markedsfører Wonderful Copenhagen hovedstaden gennem internationale medier, messer, produktkendskabsture og salgsmøder samt bearbejdning af turoperatører, rejseagenter, rederier, mødekøbere og eventarrangører. Eks. var der alene i 2017 133 internationale infuencers og journalister på besøg med Wonderful Copenhagens mellemkomst. Og der blev bearbejdet 241 internationale turoperatører og rejseagenter, mens yderligere 700 turoperatører og rejseagenter gennemførte Wonderful Copenhagens online træningsprogram.

Business to consumer, markedsfører Wonderful Copenhagen hovedstaden digitalt gennem henholdsvis 365-dage-om-året kampagner internationalt i sociale medier og gennem markedsspecifikke destinationsmarkedsføringskampagner i forbindelse med etablering af nye flyruter. Derudover styrker Wonderful Copenhagen samarbejdspartnernes egen markedsføring gennem brug af data, viden om markeder og målgrupper og brug af rette digitale platforme.

Kontakter

Wonderful Copenhagen
Uffe Hartmann
Mobil: 21 73 98 90
Mail: ufh@woco.dk

Information om Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen
Nørregade 7B
1165 København K

+45 33257400http://www.wonderfulcopenhagen.dk

Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.

Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Milliard-potentiale i vintermånederne: Wonderful Copenhagen vil samle erhvervet om at skabe helårsturisme i hovedstaden12.3.2024 07:22:26 CET | Pressemeddelelse

To milliarder kr. mere i omsætning og flere jobs til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det er, hvad hovedstadens turisme kan bidrage med yderligere, hvis turismen i årets tre kolde og mørke måneder, januar og februar og marts, kommer op på gennemsnittet for resten af året. Det viser nye beregninger fra Wonderful Copenhagen. Beregninger, som er foretaget i lyset af, at turismen i hovedstaden nu er stærkt tilbage på vækstsporet efter corona og samtidig har fået et historisk stort antal nye hotelværelser. Helt konkret er der kommet over 8.700 nye hotelværelser til siden 2017, en stigning på 58 pct. En investering fra erhvervets side på ca. 12 mia. kr. Flere jobs til folk på kanten af arbejdsmarkedet Den øgede omsætning i første kvartal kan i sig selv betyde 2.250 nye fuldtidsjob og kan hjælpe grupper af borgere i fast beskæftigelse, som ellers kan have sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I 2023 analyserede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beskæftigelsen i hovedstadens turism

Nye tal for 2024: Krydstogtturismen spredes nu ud over hele året i København og bliver samtidig mere populær over hele landet3.1.2024 10:11:09 CET | Pressemeddelelse

Når krydstogtturismen i Danmark tager hul på et nyt år, tager den samtidig hul på en ny sæson, der allerede begynder i januar. I 2024 har København nemlig for første gang en krydstogtsæson, hvor der forventes anløb i kalenderen i alle 12 måneder af året. Samtidig ligger en større andel af anløbene i København uden for højsæsonen i det nye år i forhold til tidligere. I 2024 ligger 46% af krydstogtskibenes besøg således uden for de tre sommermåneder. Et tal, der har været stigende de seneste år. ”Vi er rundt i verden hele tiden for at sælge Danmark som krydstogtdestination. Og når det handler om København, sælger vi vores hovedstad som en helårsdestination med medblik på at få flere anløb uden for højsæsonen. Tallene viser, at der er en klar bevægelse i den retning, og det er vi rigtig glade for, da det både er til gavn for de lokale og for erhvervets aktører,” siger Klaus Bondam, direktør for krydstogtturisme i Wonderful Copenhagen, hvor netværket for den danske krydstogtbranche, Cruise

Ny analyse: Turismen i hovedstaden er Danmarks effektive vej til at få folk på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse1.11.2023 07:30:57 CET | Pressemeddelelse

Uanset om man er ung og mangler erfaring, er ufaglært eller har udenlandsk baggrund, og det er en udfordring i forhold til at finde et fast job, så er turismeerhvervet i Danmarks hovedstad det mest oplagte sted at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Her fremgår det, at andelen af beskæftigede i hovedstadens turisme, der har anden etnisk baggrund, er næsten dobbelt så stor som i turismen i resten af landet. Og næsten tre gange så stor som på det øvrige arbejdsmarked i Danmark. Når det gælder unge under 30, er andelen, der er beskæftiget i turismeerhvervet i København, dobbelt så stor som gennemsnittet på det danske arbejdsmarked. Hvis de beskæftigede grupperes efter uddannelsesniveau, skaber turismen job til markant flere ufaglærte end andre brancher – særligt i København, hvor 40 pct. er ufaglærte, hvilket er næsten det dobbelte i forhold til øvrige brancher. Samtidig er der generelt flere tidligere kontanthjælpsmodtagere, d

Unik mulighed for møde- og kongresbranchen i Danmark: Flere hundrede internationale kunder samles i København21.9.2023 08:24:46 CEST | Pressemeddelelse

Det er både amerikanske og europæiske kunder, der i stort antal indtager hovedstaden i disse dage, hvor København er vært for stor global vides- og netværks-konference for omkring 500 aktører fra den internationale møde- og kongresbranche. Ud af de mange deltagere er et stort antal potentielle kunder fra internationale organisationer, som løbende afholder møder og kongresser. Derfor griber Wonderful Copenhagen muligheden for at sælge hovedstaden som møde- og kongresby og sætter fokus på en række vigtige danske styrkepositioner, som eks. bæredygtighed, digitalisering og arkitektur. Det er Professional Convention Management Association (PCMA) – en amerikansk forening for hele værdikæden omkring kongresser, der står bag konferencen. Her er målgruppen både leverandører og kunder i form af underleverandører, destinationer og ikke mindst corporate beslutningstagere og kongresejere, som er særligt interessante gæster for hovedstaden. ”Møde- og erhvervsturismen bidrager markant til turismeomsæ

Caroline Wozniacki skal brande Danmarks hovedstad i USA: Indgår nyt samarbejde med Wonderful Copenhagen5.7.2023 07:57:25 CEST | Pressemeddelelse

Nu skal endnu flere amerikanere have øjnene op for vores gadekøkkener, finere gastronomi og den særlige københavnske livsstil, hvor de lokale cykler og bader i havnen. Og det er Danmarks internationale tennisstjerne, Caroline Wozniacki, der netop har annonceret et comeback til WTA Tour og US Open, som skal lære dem det. Under sloganet ’How to Copenhagen with Caroline’ bliver Caroline Wozniacki frontfigur i ny marketingkampagne fra Wonderful Copenhagen. Kampagnen består af en række videoer, hvor Caroline Wozniacki og hendes amerikanske mand, NBA-basketball-spilleren David Lee, bruger og nyder byen aktivt. Kampagnen går i luften i august i forbindelse med US Open. Og igennem kampagnens videoer vil amerikanere se Caroline og David træne i Nordhavn, spise på gadekøkkener, bade i havnen og transportere sig rundt i Danmarks hovedstad på cykel og med havnebus. ”Jeg har jo en stor personlig relation til København og Danmark. København er en af mine absolut yndlingsbyer i verden. Og derfor glæd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye