Ny rapport: Danmark står stærkt på grønne patenter inden for vind, men vi kan blive bedre
Dansk vindenergi viser vejen i udviklingen af ny grøn teknologi. Det viser rapporten ’Danmarks grønne styrkeposition’ fra Patent- og Varemærkestyrelsen, der har undersøgt danske virksomheders grønne patentansøgninger til Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) de sidste 10 år. Samtidig peger rapporten på, at den danske udvikling af ny grøn teknologi kun er båret af få nøgleindustrier og store virksomheder.
”Det er meget positivt, at danske virksomheder har formået at udvikle og kommercialisere ny grøn teknologi. Mange af de eksporteventyr, som i dag gør Danmark til et velstående samfund, er født ud af den grønne omstilling. Det skal vi værne om, og vi skal derfor være opmærksomme på, at vores fremtidige grønne patentaktivitet fortsat sikrer et stærkt fundament for nye grønne erhvervseventyr,” siger erhvervsminister, Simon Kollerup.
I Danmark står 10 af de største ansøgere for 73 procent af alle de grønne patentansøgninger med Vestas som den største ansøger efterfulgt af LM Wind Power. Sammen står de to virksomheder for knap 47 pct. af alle danske ansøgninger. Modsat spiller de små og mellemstore virksomheder, som udgør op mod 99 pct. af alle danske virksomheder, en begrænset rolle.
Vi må ikke glemme, at også de små og mellemstore virksomheder, heriblandt iværksætterne, spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Derfor er vi også opmærksomme på den opgave, der ligger forud med at få vores SMV’er på banen med at beskytte deres innovation og få det maksimale ud af deres grønne forretningsidéer og teknologier,” siger erhvervsminister, Simon Kollerup.
Desuden fastholder kun få nøgleindustrier den danske styrkeposition. Hvor 55 procent af alle de grønne patentansøgninger til Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) fra danske virksomheder dækker vindenergi, dækker 21 procent energireducerende teknologier til industriel produktion. Modsat er en branche kendt for stor CO2-udledning som bygge- og anlægsbranchen i mindre grad repræsenteret med kun 9 pct. af alle ansøgninger. Det lave niveau inden for byggebranchen gælder dog ikke kun Danmark. Også lande som USA, Sverige, Tyskland og Kina har et lavt niveau, hvilket peger på, at byggebranchen gemmer på et vækstpotentiale.
”Vi kan være stolte af, at vi forsat er i front på vindenergi og står godt i udviklingen af ny grøn teknologi til industrien. Men vi skal være opmærksomme på betydningen af vores snævre repræsentation. Vi kan fx se, at vores bæredygtige udvikling inden for ny teknologi er mere snæver end lande som Sverige, Tyskland, Kina og USA. Hvis danske virksomheder skal få fuldt udbytte af deres idéer og produktudvikling, er patentering af den nye teknologi afgørende. Ellers kan der være risiko for, at Danmark bliver overgået af andre globale spillere,” siger Sune Stampe Sørensen, direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen.
I 2018 lå 17 procent af alle danske ansøgninger til EPO inden for de grønne teknologier, hvilket er højere end både USA, Tyskland, Sverige og Kina. Men på trods af det høje niveau har Danmark ikke længere den grønne bane for sig selv. Kina har i perioden oplevet en stigning i grønne patentansøgninger på 539 procent, hvor Danmark har oplevet en stigning på 103 procent.
Patent- og Varemærkestyrelsen har udarbejdet analysen på baggrund af patentdata fra Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) i perioden 2008-2018. Den Europæiske Patentmyndighed tildeler og sikrer europæiske patenter i henhold til den Europæiske Patentkonvention. Du kan læse hele rapporten her: https://www.dkpto.dk/kampagner/danmarks-groenne-styrkeposition/
Fakta
De 10 største danske patentansøgere inden for grøn teknologi hos Den Europæiske Patentmyndighed i perioden 2008-2018:
- Vestas
- LM Wind Power Patent Holding
- Novozymes
- Danmarks Tekniske Universitet
- Haldor Topsoe
- Envision Energy (Denmark)
- Danfoss
- Grundfos Holding
- Rockwool International
- DuPont Nutrition Biosciences Aps
Kontakter
Tine Heide ThomsenKommunikationschef
Tine er Kommunikationschef i Patent- og Varemærkestyrelsen. Ring til Tine, hvis du vil i kontakt med Patent- og Varemærkestyrelsen.
Billeder
Information om Patent- og Varemærkestyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser.
Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Få ægte varer med hjem: Undgå kopivarer på ferien25.6.2025 08:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne drager på ferie i udlandet, er shopping ofte en del af oplevelsen. Billige mærkevarer kan virke fristende, men vær opmærksom: Kopivarer kan udgøre en risiko for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire råd til, hvordan du kan spotte og undgå kopivarer, så du kun bringer ægte ferieminder med hjem.
Norsk energiløsning kåret som årets nordiske innovation10.4.2025 17:13:48 CEST | Pressemeddelelse
Nordic Innovation Award blev den 10. april uddelt for første gang i København, og den norske virksomhed Cartesian løb med prisen for deres banebrydende innovation.
Dansk innovation ligger helt i top!25.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vestas, Novozymes og Danmarks Tekniske Universitet har leveret de største bidrag til, at Danmark kan indtage en europæisk fjerdeplads målt på antallet af patentansøgninger per indbygger sidste år. Det er første gang, et universitet indtager en tredjeplads på top-10 listen blandt de største og mest patentaktive virksomheder i Danmark. VKR Holding er i år for første gang med på listen.
Danske virksomheder er vilde med populær patentordning2.12.2024 10:18:31 CET | Pressemeddelelse
215 danske virksomheder har i denne omgang søgt Erhvervsministeriets ordning om tilskud til at søge patent på deres idé. Én af de virksomheder, der har haft gavn af ordningen, er Frederikshavn-virksomheden Decubimax, som har udviklet en trykaflastende sårbandage.
Sådan undgår du at købe kopivarer på ferien10.7.2024 09:20:54 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere shopper på ferien i udlandet. Her kan billige mærkevarer være fristende, men pas på: Kopivarer kan være farlige for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire gode råd til, hvordan du spotter og undgår kopivarer på ferien og får ægte ferieminder med hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum