Ny pulje skal udvikle Københavns kreative erhverv og bymiljøer
16.3.2023 14:00:00 CET | Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Pressemeddelelse
Gaming, film, tv-serier, mode, møbler og arkitektur er blot nogle af de kreative erhverv, som Danmark er internationalt anerkendt for. København er frontløber på området, som både bidrager til byens DNA og skaber international interesse fra investorer, turister og internationale talenter.
Det er en styrkeposition, som skal fastholdes og udvikles. Derfor er det nu muligt for erhvervsliv, kreative aktører og kulturinstitutioner at søge midler fra en pulje på 1,35 mio. kr. årligt i 2023 og 2024, som bidrager til at udvikle byens kreative bymiljøer og generel understøttelse de kreative erhverv.
”De kreative erhverv og bymiljøer skaber arbejdspladser, økonomisk vækst og bidrager til byens internationale brand. Gode eksempler er på Refshaleøen og hos bylaboratoriet URBAN 13 i dag. Alt dette bidrager til at gøre København til en attraktiv by,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).
”Det er vigtigt, at vi understøtter de kreative bymiljøer og kulturelle erhverv, som ud over vækst også skaber sociale samlingssteder og fællesskaber. Det gør vi bedst i samarbejde med erhvervslivet, de kreative erhverv og kulturelle aktører, der kan bidrage med nye perspektiver på, hvordan vi udvikler bydelene med respekt for deres forskelligheder”.
Puljen til kreative erhverv og bymiljøer udmønter årligt 1,35 mio. kr. i 2023 og 2024 til indsatser og initiativer, som bidrager til udvikling af byens kreative bymiljøer og understøtter de kreative erhverv.
Det kan bl.a. ske gennem partnerskaber om nye fyrtårnsprojekter, der profilerer hovedstaden, eller gennem udvikling af lokale aktiviteter, der støtter den generelle erhvervsudvikling. Puljen udmøntes for første gang i juni 2023. Tilskud bevilges i overensstemmelse med gældende rammer og regler.
Fakta:
- Puljen blev vedtaget ved budgetforhandlingerne for 2023.
- Der er afsat 1,35 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 i puljemidler.
- Der kan søges om minimum 100.000 kr. og maksimum 500.000 kr. i aktivitetsstøtte.
- Der er frist for ansøgninger til puljen den 12. maj 2023.
- Udmøntning af puljen vil blive forelagt Kultur- og Fritidsudvalget i hhv. juni 2023 og marts 2024.
- I 2022 udgjorde de kreative virksomheder 25 % af alle virksomheder i København, hvilket er en stigning på ca. 5 % siden 2010.
- Ansøgningsskema og yderligere oplysning om kriterier for udmøntning af puljen findes her: Pulje til kreative erhverv og bymiljøer | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Billeder
Links
Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Spørgsmål kan rettes til:
Kultur- og Fritidsforvaltningen via pressetelefon 33 66 23 45
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Nyt nattested tilbyder ro og hjælp i byens natteliv30.4.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et samarbejde med Københavns Kommunes Natteværter udvider Fairhuset København i Skindergade 26 åbningstiden og giver unge i byens natteliv et sted, hvor de kan finde ro, hjælp og nærvær.
Bedre adgang til svømmehaller skal få flere børn i vandet20.4.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ændrede åbningstider i tre svømmehaller skal give flere børn mulighed for at lære at svømme i København.
Hvilket byggeri fortjener københavnernes hyldest?20.4.2026 09:02:35 CEST | Pressemeddelelse
Et kulturhus, en kirke, en skole og flere boligprojekter er blandt de nominerede til Publikumsprisen, når Københavns Kommune hædrer årets byggerier. Nu har du mulighed for at få indflydelse på, hvilket projekt der skaber størst værdi for byen.
Kirsebæralléen på Bispebjerg Kirkegård er sprunget ud17.4.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den ikoniske allé står nu i fuldt flor og forventes igen at tiltrække tusindvis af besøgende. I år er det særligt nødvendigt at følge skiltning og anvisninger til og fra alléen, da der er et større anlægsarbejde i gang på kirkegården.
Bred aftale styrker kulturliv og fritidstilbud i København10.4.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne på Københavns Rådhus har landet en aftale om overskydende midler i sidste års budget, som blandt andet prioriteres til flere initiativer for Københavns kreative miljøer, foreningslivet og byens børn og unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum