Ny profil i spidsen for GF Hovedstaden
26.8.2022 09:29:31 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

I de 11 år, hvor Maiken Luvin har været afdelingsdirektør for GF Hovedstaden, har afdelingen udviklet sig og vokset, så den i dag er en af GF Forsikrings fem største afdelinger. Den 1. september er der vagtskifte, og det bliver en erfaren GF-mand, der overtager rollen som afdelingsdirektør.
- Rune overtager en veldrevet forretning, hvor fundamentet er i orden. Senest har vi fået et nyt kontor på Gl. Kongevej for at være mere centralt placeret i København og dermed tættere på medlemmerne, så de ydre rammer er på plads. Jeg har arbejdet sammen med Rune i mange år, og jeg er sikker på, at han med sine forretningsmæssige, menneskelige og faglige kompetencer vil skabe stor værdi for både medlemmer og medarbejdere fremover, siger den afgående afdelingsdirektør for GF Hovedstaden Maiken Luvin.
Kender forretningen
Rune Bjærre startede for godt syv år siden som forsikringsrådgiver i GF Hovedstaden. De seneste tre år har han som salgsleder været en del af lederteamet under Maiken Luvin. Han var ikke i tvivl, da han blev spurgt, om han ville være den nye afdelingsdirektør.
- Jeg har været med på sidelinjen de seneste par år, så for mig var det et naturligt næste skridt at blive afdelingsdirektør, da jeg fik muligheden. Jeg har selvfølgelig nogle nye idéer og perspektiver på tingene, men min opgave bliver i første omgang at sikre kontinuitet, så vi kan fortsætte den positive udvikling, som GF Hovedstaden er inde i, siger Rune Bjærre.
Spændende job i vente
Det er et job med stort ansvar men også spændende muligheder, som Rune Bjærre glæder sig til at overtage den 1. september.
- At være afdelingsdirektør i en lokal klub favner bredt: Det indeholder både elementer af salg, drift, medarbejderpleje og kontakt til mange forskellige samarbejdspartnere. Og så handler det ikke mindst om at gøre GF synlig i Hovedstadsområdet og sikre, at GF Forsikring også her er helt tæt på medlemmerne. Det er et meget spændende og udviklende job, som jeg glæder mig til at overtage, siger han.
Rune Bjærre bor i Hornbæk med sin hustru Louise og parrets to børn Oscar og Clara på henholdsvis 10 og 7 år.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikationskonsulentGF Forsikring
Tlf:+45 26 79 96 73presse@gfforsikring.dkRasmus GadeFagansvarlig, Kommunikation & PresseGF Forsikring
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Er du klar til højsæsonen for cykeltyverier? Disse cykelejere er mest udsatte28.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af cykeltyverier faldt i 2025, men hos GF Forsikring er skadeudgifterne til dækning af cykeltyverier alligevel steget. Det er et klart signal om hvilke cykler, tyvene har hang til – og hvilke cykelejere, der skal have ekstra styr på sikkerheden de kommende måneder, lyder det.
GF Vestsjælland i Sorø er vokset ud af rammerne27.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SORØ: GF Forsikrings lokale kontor i Sorø er vokset ud af de nuværende rammer på Boldhusgade 3 og er derfor flyttet til større og mere tidssvarende lokaler.
GF Skive, Thy og Mors flytter til nye og større lokaler i Skive19.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret 2026 flytter skive-afdelingen i GF Skive, Thy og Mors til nye og mere moderne lokaler for bl.a. at styrke medlemsoplevelsen og tilbyde medarbejderne et forbedret arbejdsmiljø.
Nyt samarbejde om tidlig opsporing af type 2-diabetes30.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring støtter nu Diabetesforeningens ”sundhedsbus”, der i den kommende tid skal køre landet tyndt for at opspore type 2-diabetes hos de tusindvis af danskere, der går rundt med sygdommen uden at vide det.
Genvalg til GF Forsikrings bestyrelse25.4.2026 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
På den årlige generalforsamling i GF Forsikring var der både genvalg til Torben B. Pedersen, Esbjerg, som formand og til de tre bestyrelsesmedlemmer Mattias Andersen, Bogense, Lykke Outzen Mørk, Køge, og Christian Hermansen, Horsens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
