Ny profil i spidsen for GF Hovedstaden

I de 11 år, hvor Maiken Luvin har været afdelingsdirektør for GF Hovedstaden, har afdelingen udviklet sig og vokset, så den i dag er en af GF Forsikrings fem største afdelinger. Den 1. september er der vagtskifte, og det bliver en erfaren GF-mand, der overtager rollen som afdelingsdirektør.
- Rune overtager en veldrevet forretning, hvor fundamentet er i orden. Senest har vi fået et nyt kontor på Gl. Kongevej for at være mere centralt placeret i København og dermed tættere på medlemmerne, så de ydre rammer er på plads. Jeg har arbejdet sammen med Rune i mange år, og jeg er sikker på, at han med sine forretningsmæssige, menneskelige og faglige kompetencer vil skabe stor værdi for både medlemmer og medarbejdere fremover, siger den afgående afdelingsdirektør for GF Hovedstaden Maiken Luvin.
Kender forretningen
Rune Bjærre startede for godt syv år siden som forsikringsrådgiver i GF Hovedstaden. De seneste tre år har han som salgsleder været en del af lederteamet under Maiken Luvin. Han var ikke i tvivl, da han blev spurgt, om han ville være den nye afdelingsdirektør.
- Jeg har været med på sidelinjen de seneste par år, så for mig var det et naturligt næste skridt at blive afdelingsdirektør, da jeg fik muligheden. Jeg har selvfølgelig nogle nye idéer og perspektiver på tingene, men min opgave bliver i første omgang at sikre kontinuitet, så vi kan fortsætte den positive udvikling, som GF Hovedstaden er inde i, siger Rune Bjærre.
Spændende job i vente
Det er et job med stort ansvar men også spændende muligheder, som Rune Bjærre glæder sig til at overtage den 1. september.
- At være afdelingsdirektør i en lokal klub favner bredt: Det indeholder både elementer af salg, drift, medarbejderpleje og kontakt til mange forskellige samarbejdspartnere. Og så handler det ikke mindst om at gøre GF synlig i Hovedstadsområdet og sikre, at GF Forsikring også her er helt tæt på medlemmerne. Det er et meget spændende og udviklende job, som jeg glæder mig til at overtage, siger han.
Rune Bjærre bor i Hornbæk med sin hustru Louise og parrets to børn Oscar og Clara på henholdsvis 10 og 7 år.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikationskonsulentGF Forsikring
Tlf:+45 26 79 96 73presse@gfforsikring.dkRasmus GadeFagansvarlig, Kommunikation & PresseGF Forsikring
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Gør hjemmet klar til julen: Flere danskere oplever indbrud i årets sidste måneder18.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Juletiden er højsæson for ubudne gæster i hjemmet, og i Danmark er antallet af anmeldte indbrud i årets sidste måneder steget med 1,6 procent fra 2023 til 2024. Ifølge GF Forsikring skal der dog ganske lidt til for at gøre dit hjem utiltalende for tyve, mens du er bortrejst i juledagene.
GF Nordvest i Holstebro har vokseværk15.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
HOLSTEBRO: GF Forsikrings lokale kontor i Holstebro er vokset ud af de nuværende rammer på Viborgvej 41A og flytter derfor til større og mere tidssvarende lokaler.
Unge føler sig presset til at lade cykelhjelmen ligge: Den er ikke sej11.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
TRAFIKADFÆRD: En ny undersøgelse fra GF Fonden afslører, at unge mellem 18 og 29 år i stor stil dropper cykelhjelmen, fordi det ikke er sejt. Ofte handler det også om gruppepres – en farlig tendens, advarer GF Forsikring.
GF Forsikring sætter foden på bremsen: Stabile bilpriser trods stigende omkostninger4.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
BILFORSIKRING: Mens store dele af forsikringsmarkedet har varslet markante prisstigninger, fastholder GF Forsikring stabile bilforsikringspriser for fjerde år i træk. Samtidig får medlemmerne del i mere end samlet 185 millioner kroner i overskudsdeling.
GF Forsikring melder klart ud: Ingen ekstraordinære prisstigninger27.11.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
I 2026 kan GF Forsikrings 400.000 privat- og erhvervsmedlemmer se frem til både stabile priser og en samlet overskudsdeling på mere end 185 mio. kr. Det er dermed fjerde år i træk, at det medlemsejede selskab går imod strømmen i branchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
