Ny professor skal stå i spidsen for udviklingen af fremtidens spildevandssystem
En af de mest betydningsfulde opdagelser nogensinde for folkesundheden og miljøet i hele verden blev gjort i 1913, da de to ingeniører Edward Ardern og W.T. Lockett opdagede den såkaldte aktiverede slamproces: En biologisk teknik til rensning af spildevand uden brug af kemikalier.
Opdagelsen førte til en skelsættende ny mikrobiologisk rensningsteknik for spildevand, der bredte sig til hele den industrialiserede verden efter 1. Verdenskrig, og som stadig er et yderst vigtigt element i moderne spildevandsrensning nu 107 år senere.
Men i dag er metoden ikke længere god nok.
Verden står over for nogle miljømæssige og klimamæssige udfordringer, der gør, at vi er nødt til at rense vandet på en anden måde. Slam er en ressource, der kan omdannes til værdifulde materialer – alt sammen som en del af fremtidens biobaserede samfund, hvor råstoffer, fremstilling, forbrug og affald er elementer i et bæredygtigt kredsløb, såkaldt cirkulær bioøkonomi.
”Den aktiverede slamproces var en fantastisk opfindelse, der i over hundrede år har kunne opfylde de lovgivne krav til rensning af spildevand. Men der er flere ulemper ved teknologien. Den er ineffektiv og dyr, kan ikke nedgradere mikroplastik eller genvinde metaller, og kulstof går tabt i processen. Kort sagt kan den ikke løse vor tids problematikker,” siger professor Mika Sillanpää, en af verdens førende forskere i teknologier til behandling af spildevand, der netop er startet som ny professor på Institut for Bio- og Kemiteknologi,Aarhus Universitet.
Her skal han i samarbejde med instituttets øvrige forskere udvikle et fuldstændigt nyt koncept, der totalt erstatter den nuværende måde at behandle spildevand på.
”Vores nye system vil være langt mere energieffektivt, sætte et betydeligt mindre klima-aftryk, give en næsten totaludvinding af ressourcer og fuldstændigt eliminere forurenende mikrostoffer,” siger han.
Mika Sillanpää er uddannet kemiingeniør fra Aalto Universitet i Finland, hvor han også tog sin ph.d. Allerede fra kandidatniveau interesserede han sig for rensning af spildevand – en forskningsinteresse, der de senere år har udviklet sig i retning af ressource genanvendelse.
”Det primære fokus i dag er at maksimere vores udnyttelse af spildevand, således at vi trækker alt ud og omsætter det til ting, der har værdi. Slam indeholder en enorm mængde af materialer, vi kan genanvende med de rette teknologiske metoder,” siger han.
Efter sin ph.d. i 1997, blot 27 år gammel, fik han en postdoc-stilling på Aalto Universitet, der varede indtil år 2000. Her blev udnævnt fuld professor – den yngste professor i Finland nogensinde på daværende tidspunkt. Han har siden været ansat i professorater på Universitetet i Oulu, på LUT universitetet og på det Østlige Finlands Universitet.
”For at være ærlig tror jeg, at jeg blev professor for tidligt. Jeg ville nok have været mere eksperimentelt orienteret, hvis jeg var gået den traditionelle vej som først adjunkt, siden lektor og så professor,” siger han.
Mika Sillanpää har modtaget en lang række priser for sin forskning. I 2010 modtog han eksempelvis SCOPE-komitéens (Scientific Committee on the Problems of the Environment) Young Investigator Award ved UNESCO’s 2010-konference i Shanghai. Han har ligeledes været inviteret som Principal Scientific Reviewer til GEO-5 rapporten under FN’s miljøprogram, UNEP.
I sit forskningsmæssige virke har han udgivet over 800 videnskabelige publikationer og er flere gange oplistet som en af de mest citerede forskere i verden på sit område af Thomson Reuters.
”Professor Sillanpää er en fremragende forsker, og han har foreslået en forskningsstrategi, der flugter utroligt godt med instituttets planer om at udvikle fremtidens spildevandsbehandling. Det er samtidig en strategi, der går hånd i hånd med både universitetets, regionale vandforsyningers og hele nationens ambitioner om at Aarhus skal være et internationalt anerkendt forskningscentrum for spildevandsbehandling,” siger institutleder ved Institut for Bio- og Kemiteknologi, professor Lars DM Ottosen.
Mika Sillanpää er indtil januar 2022 ansat ved Aarhus Universitet 10 pct. af sin tid. Herefter flytter han med familien fra Finland til Aarhus og arbejder fuld tid ved Institut for Bio- og Kemiteknologi.
Nøgleord
Kontakter
Jesper Bruun
Videnskabsjournalist
Mail: bruun@au.dk
Tlf.: 42404140
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Studie baner vejen for ny viden om mavetarmsygdomme17.4.2024 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med patologiske sygdomme, der kan føre til kræft. Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv16.4.2024 08:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Nu ved vi, hvornår Limfjorden naturligt har været åben ud til Nordsøen11.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis ikke vi konstant gravede sand væk, ville Limfjorden være lukket ud mod Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været. Ny forskning viser, hvornår i løbet af de sidste 10.000 år Limfjorden fra naturens side har været åben.
Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.
Digitale tvillinger skal gøre fremstillingsindustrien mere robust over for uforudsete begivenheder27.3.2024 09:15:13 CET | Pressemeddelelse
Force majeure, ufred, blokerede handelsruter, pandemier. Uforudsete nedbrud i den globale forsyningskæde som følge af pludselige hændelser gør fremstillingsindustrien sårbar. Det skal et nyt internationalt forskningsprojekt nu forsøge at tackle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum