Ny professor inden for eksperimentel psykologi på SDU
17.12.2021 12:02:24 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Søren Krogh Andersens forskningsområde er visuel opmærksomhed og perception, som han primært undersøger ved hjælp af EEG-målinger af hjernen i kombination med psykofysiske teknikker og målinger af reaktionstid. Han er specielt interesseret i spørgsmålet om, hvordan forskellige kognitive mekanismer arbejder sammen for at muliggøre perception og adfærd på trods af en overflod af visuel information.
Søren Krogh Andersen er internationalt førende ekspert i brugen af såkaldte ‘steady-state visual evoked potentials’ (SSVEPs) i psykologisk grundlagsforskning, en teknik der tillader at måle forarbejdningen af forskellige stimuli i visuel kortex (synsimpulser i hjernen) samtidigt og uafhængigt. Han har publiceret mange artikler, der bruger denne teknik i internationalt anerkendte tidsskrifter.
Søren Krogh Andersen er født i København, men opvokset i Stuttgart i Sydtyskland. Efter at have læst fysik og psykologi i Konstanz flyttede han til Leipzig, hvor han i 2007 forsvarede sin ph.d.-afhandling. I 2010 flyttede han sammen med sin kone, Melanie, og deres to små børn, Pia og Erik, til USA. Her tilbragte han de næste 2½ år som postdoc ved University of California San Diego (UCSD) og på den californiske strand. I 2013 blev han udnævnt til lecturer ved School of Psychology ved University of Aberdeen i Skotland. Her opbyggede han sin egen forskningsgruppe, ledede i flere år forskeruddannelsesprogrammet ‘Master of Research in Psychology’ og var koordinator af psykofysiologi-centret. I 2017 tilbragte han en måned som gæsteprofessor ved Tohoku University i Japan.
Fritiden tilbringer han fortrinsvis med familien og på vandreture.
Kontakter
Søren Krogh Andersen
Email: skandersen@health.sdu.dk
Fødselsdato: 18/02/1975
Leder af SUND-Kommunikation Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Billeder
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Store geografiske forskelle i psykiatriske diagnoser blandt børn og unge31.10.2026 09:04:55 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet og Bedst for Os har i samarbejde kortlagt udviklingen i psykiatriske diagnoser og brugen af psykofarmaka blandt børn og unge gennem 16 år. Resultaterne viser betydelige geografiske forskelle, som nu kan undersøges i et nyt, offentligt tilgængeligt onlineværktøj.
Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU30.10.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den jyske vestkyst.
Motionsfodbold kan styrke sundheden hos personer med diabetes og prædiabetes26.10.2026 11:13:42 CET | Pressemeddelelse
Man behøver hverken at være i god form eller have spillet fodbold før. En ny guide fra forskere på SDU og Færøernes Universitet viser, hvordan fodbold kan tilpasses mennesker med type 2-diabetes eller forstadier til sygdommen.
Ægtefæller havde større betydning end gener for risikoen for alvorlig covid-1920.10.2026 09:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Et landsdækkende dansk studie ledet af forskere fra Syddansk Universitet (SDU) tyder på, at tæt kontakt og fælles miljø havde større betydning end genetisk sårbarhed for risikoen for at blive indlagt med covid-19.
Når klimaforandringer får unge til at føle usikkerhed og afmagt19.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en kendt udfordring blandt mange undervisere og derfor deltager 320 elever fra 10 forskellige danske, tyske og dansk-tyske gymnasier i projektet FUSION i samarbejde med professor Patricia Wolf og ph.d.-studerende Szabolcs D. Fabian fra sektionen for Innovation og Entreprenørskab på SDU Business School.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

