Aarhus Universitet: Science and Technology

Ny professor i medfødt immunologi

Del

Rune Hartmann er udnævnt til professor i “Innate Immunology” ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet fra 1. juni 2018.

Foto: AU Foto
Foto: AU Foto

Som professor i medfødt immunologi vil Rune Hartmanns forskning fokusere på, hvordan et virus bliver genkendt, og hvordan et effektivt antiviralt immunforsvar etableres efter opdagelsen af det indtrængende virus. Interferoner er en kritisk del af det antivirale forsvarssystem, og de er små proteiner opkaldt efter deres evne til  forhindre viral replikation. Interferon produceres af virusinficerede celler og virker ved at advare nærtliggende – men endnu ikke inficerede – celler om den forestående fare. Rune Hartmann arbejder tæt sammen med kliniske kolleger om interferons rolle i både alvorlig viral infektion - hvor der er mistanke om en immundefekt - og kronisk leverbetændelse.

Om Rune Hartmann

Rune blev cand.scient. i biologi i 1997 og ph.d. i molekylærbiologi i 2001, begge fra Aarhus Universitet. Hans interesse for immunologi startede allerede, da han var kandidatstuderende. Her studerende han på universitetet i Wien i seks måneder som en del af ERASMUS udvekslingsprogrammet hos Thomas Decker, som var og stadig er en inspirerende lærer i immunologi, og han var medvirkende årsag til, at Runes store interesse for medfødt immunologi – og især interferonsystemet – blev vakt.

Under sine ph.d.-studier arbejdede Rune i Just Justesens gruppe på en familie af proteiner kendt som oligoadenylat syntethase (OAS). OAS er et RNA-aktiveret enzym, der kan genkende virusinfektion og starte en naturlig immunrespons. Rune fortsatte dette arbejde som postdoc i USA ved Cleveland Clinic Foundation fra 2001 til 2004, hvor han arbejdede både i Ganesh Sens og Vivien Yees grupper for at krystalisere OAS og løse den tredimensionelle struktur af dette spændende protein.

Efter at have afsluttet strukturarbejdet i Cleveland i 2004 blev Rune tildelt et seniorforskningsstipendium fra Novo Nordisk Fonden, og han vendte tilbage til Aarhus for at starte sin egen gruppe. Han blev lektor ved Aarhus Universitet i 2004 og blev tilknyttet Center for Strukturel Biologi i 2006. Efter sin hjemkomst til Aarhus, startede han et ambitiøst forskningsprogram, hvor han ville studere type III-interferonerne, en klasse af cytokiner, som er vigtige i vores antivirale forsvar. Hans gruppe beskrev, hvordan type III IFN spiller en vigtig rolle i forsvaret af slimhindevævet, især lunge epitel , og spiller således en central rolle i vores forsvar mod influenzavirus. For nyligt har Runes gruppe udvidet forskningen til at omfatte en beskrivelse af type III IFN i leveren, såsom hvordan dette cytokin er involveret, både viral infektion i leveren (som hepatitis C-virus) og nonalkoholisk fedtleversygdom.

Siden sin fastansættelse som lektor i 2010 har Rune Hartmann været ansvarlig for udviklingen af undervisningsprogrammet i immunologi ved fakultetet Science and Technology. Han har etableret et stærkt kursus i grundlæggende immunologi – med fokus på forståelse af de molekylære processer, der styrer et immunrespons – der er populært blandt studerende fra mange forskellige discipliner inden for naturvidenskab og teknologi.

Rune Hartmann er født den 24. juni 1970 og er gift med Karin Lykke-Hartmann, som er lektor ved Institut for Biomedicin, og med hvem han har tre børn.

Kontakter

Professor Rune Hartmann
Institut for Molekylærbiologi og Genetik

rh@mbg.au.dk
Fastnet: +4587155469
Mobil: +4528992578

Billeder

Foto: AU Foto
Foto: AU Foto
Download

Information om Aarhus Universitet: Science and Technology

Aarhus Universitet: Science and Technology
Aarhus Universitet: Science and Technology



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Store næser giver større klik: størrelsen er vigtig for tandhvalers biosonar16.11.2018 05:00pressemeddelelse

Et nyt studie viser, hvordan tandhvaler – delfiner, marsvin og kaskelotter – alle har omdannet deres næser til lydgeneratorer, som med en snæver, intens lydkegle hjælper dem til at ekkolokalisere byttedyr. I takt med, at de forskellige arter har vokset sig større, er deres næser vokset uforholdsmæssigt større: Hos en voksen han-kaskelot kan lydgeneratoren udgøre op til en tredjedel af kroppen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum