Ny professor i medfødt immunologi
Som professor i medfødt immunologi vil Rune Hartmanns forskning fokusere på, hvordan et virus bliver genkendt, og hvordan et effektivt antiviralt immunforsvar etableres efter opdagelsen af det indtrængende virus. Interferoner er en kritisk del af det antivirale forsvarssystem, og de er små proteiner opkaldt efter deres evne til forhindre viral replikation. Interferon produceres af virusinficerede celler og virker ved at advare nærtliggende – men endnu ikke inficerede – celler om den forestående fare. Rune Hartmann arbejder tæt sammen med kliniske kolleger om interferons rolle i både alvorlig viral infektion - hvor der er mistanke om en immundefekt - og kronisk leverbetændelse.
Om Rune Hartmann
Rune blev cand.scient. i biologi i 1997 og ph.d. i molekylærbiologi i 2001, begge fra Aarhus Universitet. Hans interesse for immunologi startede allerede, da han var kandidatstuderende. Her studerende han på universitetet i Wien i seks måneder som en del af ERASMUS udvekslingsprogrammet hos Thomas Decker, som var og stadig er en inspirerende lærer i immunologi, og han var medvirkende årsag til, at Runes store interesse for medfødt immunologi – og især interferonsystemet – blev vakt.
Under sine ph.d.-studier arbejdede Rune i Just Justesens gruppe på en familie af proteiner kendt som oligoadenylat syntethase (OAS). OAS er et RNA-aktiveret enzym, der kan genkende virusinfektion og starte en naturlig immunrespons. Rune fortsatte dette arbejde som postdoc i USA ved Cleveland Clinic Foundation fra 2001 til 2004, hvor han arbejdede både i Ganesh Sens og Vivien Yees grupper for at krystalisere OAS og løse den tredimensionelle struktur af dette spændende protein.
Efter at have afsluttet strukturarbejdet i Cleveland i 2004 blev Rune tildelt et seniorforskningsstipendium fra Novo Nordisk Fonden, og han vendte tilbage til Aarhus for at starte sin egen gruppe. Han blev lektor ved Aarhus Universitet i 2004 og blev tilknyttet Center for Strukturel Biologi i 2006. Efter sin hjemkomst til Aarhus, startede han et ambitiøst forskningsprogram, hvor han ville studere type III-interferonerne, en klasse af cytokiner, som er vigtige i vores antivirale forsvar. Hans gruppe beskrev, hvordan type III IFN spiller en vigtig rolle i forsvaret af slimhindevævet, især lunge epitel , og spiller således en central rolle i vores forsvar mod influenzavirus. For nyligt har Runes gruppe udvidet forskningen til at omfatte en beskrivelse af type III IFN i leveren, såsom hvordan dette cytokin er involveret, både viral infektion i leveren (som hepatitis C-virus) og nonalkoholisk fedtleversygdom.
Siden sin fastansættelse som lektor i 2010 har Rune Hartmann været ansvarlig for udviklingen af undervisningsprogrammet i immunologi ved fakultetet Science and Technology. Han har etableret et stærkt kursus i grundlæggende immunologi – med fokus på forståelse af de molekylære processer, der styrer et immunrespons – der er populært blandt studerende fra mange forskellige discipliner inden for naturvidenskab og teknologi.
Rune Hartmann er født den 24. juni 1970 og er gift med Karin Lykke-Hartmann, som er lektor ved Institut for Biomedicin, og med hvem han har tre børn.
Kontakter
Professor Rune Hartmann
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
rh@mbg.au.dk
Fastnet: +4587155469
Mobil: +4528992578
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Studie baner vejen for ny viden om mavetarmsygdomme17.4.2024 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med patologiske sygdomme, der kan føre til kræft. Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv16.4.2024 08:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Nu ved vi, hvornår Limfjorden naturligt har været åben ud til Nordsøen11.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis ikke vi konstant gravede sand væk, ville Limfjorden være lukket ud mod Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været. Ny forskning viser, hvornår i løbet af de sidste 10.000 år Limfjorden fra naturens side har været åben.
Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.
Digitale tvillinger skal gøre fremstillingsindustrien mere robust over for uforudsete begivenheder27.3.2024 09:15:13 CET | Pressemeddelelse
Force majeure, ufred, blokerede handelsruter, pandemier. Uforudsete nedbrud i den globale forsyningskæde som følge af pludselige hændelser gør fremstillingsindustrien sårbar. Det skal et nyt internationalt forskningsprojekt nu forsøge at tackle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum