Ny professor i ergoterapi og borgernære indsatser på SDU
20.12.2021 10:23:12 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Eva Wæhrens’ forskning er rettet mod at udvikle indsatser, der skal muliggøre deltagelse i hverdagens aktiviteter blandt mennesker med langvarig nedsat funktionsevne, herunder mennesker med kroniske sygdomme. Antallet af borgere med nedsat funktionsevne i hverdagen, som følge af kroniske tilstande, er stigende, så der er brug for indsatser, så denne målgruppe kan deltage i nødvendige personlige og praktiske aktiviteter i hverdagen, også kaldet Almindelig Daglig Levevis, ADL. Professoratet skal netop bruges til forskning, dokumentering og udvikling af disse indsatser til gavn for borgerne og samfundet. SDU udbyder som det eneste universitet i Danmark en kandidatuddannelse i ergoterapi; en uddannelse som Eva Wæhrens har været tilknyttet siden 2014.
Igennem 15 år har Eva Wæhrens’ forskning koncentreret sig om, hvordan nedsat kvalitet i udførelsen af ADL-aktiviteter kan undersøges og adresseres i en ergoterapeutisk eller tværfaglig rehabiliteringsindsats. Nedsat kvalitet viser sig ved øget anstrengelse eller udtrætning, øget tidsforbrug, øget risiko og behov for hjælp forbundet med at varetage ADL-aktiviteter.
Hun arbejder med udvikling af nye undersøgelsesredskaber, der kan måle borgerens egen oplevelse af ADL-evne og tilfredsheden med denne. Desuden arbejder Eva Wæhrens med at udvikle, afprøve og evaluere individuelle og gruppebaserede interventioner rettet mod at øge kvaliteten i udførelse af ADL-aktiviteter. Hun kombinerer interventionsforskning med aktivitetsvidenskabelige studier, der giver en dybere forståelse for hvordan involvering af borgeren i relevant og meningsfuld aktivitet kan være et middel til at skabe forandring. Ligeledes forsker hun i, hvordan det terapeutiske samspil mellem terapeut og borger kan styrkes gennem en større bevidsthed om ergoterapeutens brug af sig selv i det terapeutiske forløb. Arbejdet sker i tæt samarbejde med sundhedsprofessionelle i praksis.
Eva Wæhrens er uddannet ergoterapeut fra ergoterapeutuddannelsen i København i 1987. Efter en årrække som praktiserende ergoterapeut indenfor neurorehabilitering, herunder mere end 10 år som terapeutfaglig leder, gennemførte hun en kandidatuddannelse i ergoterapi ved Umeå Universitet, Sverige i 2004. Hun forsvarede sin ph.d.-afhandling ved Umeå Universitet i 2010. Den omhandlede udvikling og validering af undersøgelsesredskaber til måling af kvaliteten i udførelsen af hverdagens aktiviteter, baseret på selvrapportering og observation.
Fra 2012 var Ewa Wæhrens først postdoc og siden 2014 lektor ved Forskningsinitiativet for Aktivitetsstudier og Ergoterapi ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU, kombineret med en ansættelse som seniorforsker og leder af ADL-enheden ved Parker Instituttet, Københavns Universitetshospital Bispebjerg & Frederiksberg.
Eva Wæhrens bor i Glostrup med sin samlever. Tilsammen har de tre voksne børn og tre børnebørn. Fritiden går med familie, hunde, kreative aktiviteter og fritidshus i Sverige.
Kontakter
Eva Elisabet Ejlersen Wæhrens
Adresse: Østervej 28, 2600 Glostrup
Mail: ewaehrens@health.sdu.dk
Fødselsdag: 19. juli 1963
Fødested: Sorø
Leder af SUND-Kommunikation Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Billeder
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Klimatilpasning kræver mere end diger21.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Stormfloden i 2023 viste, hvor sårbare kystsamfundene omkring Østersøen er. Halvandet år inde i det dansk-tyske ClimateBlue-projekt står det klart, at klimatilpasning ikke kun handler om at holde vandet ude. Det handler også om ansvar, økonomi, borgerinddragelse – og om nogle områder på længere sigt skal give mere plads til havet.
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
Overdiagnostik ved brystkræftscreening kan være mindre end hidtil antaget14.9.2026 09:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Overdiagnosticering ved screening for brystkræft kan være mindre udbredt end hidtil antaget. Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, Queen Mary University of London, Københavns Universitet og American Cancer Society.
Prisvindende forfatter Zadie Smith besøger SDU14.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mød den anmelderroste britiske forfatter Zadie Smith på SDU mandag den 5. oktober til en samtale om hendes forfatterskab og oplæsning fra udvalgte værker.
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

