Ny professor børns mentale helbred og psykopatologi
10.7.2020 12:05:01 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Anne Mette Skovgaard er initiativtager og leder af Copenhagen Child Cohort, CCC2000, som er et prospektivt fødselskohortestudie af udvikling og helbred blandt børn født i år 2000. Det primære formål med CCC2000 er at opnå viden, der kan omsættes til forebyggelse af psykiske sygdomme i barnealderen.
Anne Mette Skovgaard er cand. med. og dr. med fra Københavns Universitet, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og gennem en årrække klinisk overlæge i Region Hovedstaden og klinisk lektor i børne- og ungdomspsykiatri ved København Universitet samt adjungeret professor i børnepsykiatri ved Syddansk Universitet. Hun er forfatter til flere lærebogskapitler og vejleder for en række bachelor-, kandidat- og ph.d.- studerende.
Anne Mette Skovgaards doktordisputats omhandler mentale helbredsproblemer og udviklingsrelateret psykopatologi i de første leveår, og sammen med sin forskergruppe, står hun bag en række videnskabelige publikationer vedrørende epidemiologiske forhold ved psykiske og fysiske helbredsproblemer i barnealder og ungdomsår.
Forskning med udgangspunkt i CCC2000 har identificeret tidlige tegn på autisme, ADHD, funktionelle fysiske symptomer og spise- og vægtproblemer i førskolealderen og påvist sårbarhedsmarkører for psykose-oplevelser i de tidlige ungdomsår.
Anne Mette Skovgaard leder et stort interventionsprojekt i den kommunale sundhedspleje, som omfatter et standardiseret program til systematisk opsporing og intervention målrettet mentale helbredsproblemer hos små børn, herunder kognitive og følelsesmæssige problemer og problemer med at regulere spisning og vægt.
Anne Mette Skovgaard er sammen med sin forskergruppe på Statens Institut for Folkesundhed, SDU, forskere fra Holland og England og sundhedsplejersker fra den kommunale sundhedspleje i gang med at udvikle og afprøve en specifik og intensiveret indsats rettet imod udviklingen af psykiske vanskeligheder og overvægt i de tre første leveår. Indsatsen som er en del af projekt Små Børns Sundhed, tilbydes forældrene i umiddelbar tilslutning til opsporing af mental sårbarhed hos barnet, og effekten undersøges i et lodtrækningsforsøg blandt en række danske kommuner.
Anne Mette Skovgaard er gift, bor i København, og har voksne børn og 4 børnebørn. Hun er født i Nexø, Bornholm.
Kontakter
Leder af SUND-Kommunikation Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Cyklen vælges fra af de unge28.4.2026 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Færre cykler til job og uddannelse end i 2020 – især unge, kvinder, studerende og dem, der bor i oplands- og landkommuner, viser befolkningsundersøgelsen Danmark i Bevægelse. Bekymrende for folkesundheden, mener forsker.
Sådan bevægede danskerne sig i 2025 - næsten 200.000 har svaret på spørgsmål om bevægelse28.4.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrketræning, pilates, yoga og andre sundhedsorienterede former for motion vokser, og padel er seksdoblet på fem år. Imens sakker de traditionelle idrætsgrene bagud, viser befolkningsundersøgelsen Danmark i Bevægelse fra Syddansk Universitet.
International hæderspris til SDU-professor24.4.2026 08:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Professor Ewa Roos modtager OARSI Lifetime Achievement Award for forskning, der har forbedret behandlingen af artrose verden over.
Forskere vil bruge planter til at fjerne mikroplast fra vand22.4.2026 08:27:13 CEST | Pressemeddelelse
t nyt dansk projekt vil udvikle en grøn metode til at rense mikroplast ud af vand ved hjælp af naturlige stoffer fra planter. Målet er at erstatte de syntetiske kemikalier, der bruges i dag.
Spin-outs Denmark går ind i ny fase med støtte på 115 millioner kroner22.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Villum Fonden, Innovationsfonden og Danmarks otte universiteter går sammen om at bringe mere forskning i spil i samfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

