Ny privatkundechef: Jeg møder altid mennesker med et åbent sind

I rollen som privatkundechef får Lars Riber-Bruun både ansvar for personalet og afdelingens drift i tæt samarbejde med centerdirektør Jens Madsen. Som rådgiver har Lars stort fokus på at opbygge tillidsfulde, langvarige relationer med sine kunder.
”Jeg møder altid mennesker med et åbent sind, og jeg gør meget ud af at være nærværende og give noget af mig selv i mødet med kunderne. Det er vigtigt, vi har tillid til hinanden, og at kunderne tør fortælle om deres drømme og ønsker for livet. På den måde kan jeg give dem den bedst mulige økonomiske rådgivning og forhåbentlig bidrage til, at de kan opnå deres mål,” siger Lars.
Lars er barnefødt på Fyn, men flyttede sidenhen til Nordjylland. Efter en længere årrække som ansat i Forsvaret uddannede han sig til finansøkonom. Han har blandt andet været afdelingsdirektør i Grønlandsbankens afdeling i Ilulissat i Grønland i fire år. Han har også været leder i Jyske Banks privatafdeling i Frederikshavn og Skagen og arbejdet som privatkundechef i Spar Nord i nogle år.
Da muligheden så bød sig for at vende hjem til det sydfynske til en stilling i Rise Sparekasse, slog Lars til. Med skiftet til Andelskassen i Svendborg glæder Lars sig til at bidrage til videreudviklingen af filialen.
”Ledelsesrollen falder mig naturligt, og jeg brænder for at udvikle mennesker og videreudvikle på et godt arbejdsmiljø. Mine værdier falder godt i tråd med Andelskassens, og så glæder det mig, at Fonden bag Andelskasserne giver noget tilbage til de områder, hvor kunderne bor og er aktive. Jeg ser frem til at komme godt i gang med opgaverne og lære både kunder og kolleger at kende,” siger Lars.
Lars har sammen med sin hustru, Sanne, to voksne børn på 29 og 26 år. I fritiden holder Lars af at mødes med sit netværk i handelsstands- og turistforeninger, nyde den flotte sydfynske natur og læse en god bog.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder
Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Rune Kjeldsen skal opbygge privatkundeafdelingen i Andelskassen Risskov5.12.2025 10:59:00 CET | Pressemeddelelse
Med 18 års erfaring i finanssektoren og et stærkt fokus på relationer tiltræder Rune Kjeldsen som privatkundechef i Andelskassen Risskov. Her kommer han sammen med centerdirektør Gorm Schmidt til at stå i spidsen for opbygningen af privatkundeafdelingen i rådgivningscentret, der åbnede i august.
Maria vender hjem til Aarhus som centerdirektør3.12.2025 07:51:00 CET | Pressemeddelelse
Med 26 års erfaring i den finansielle branche og stærke rødder i Aarhus er Maria Sarraf ny centerdirektør i Andelskassen Aarhus C. Her vil hun bidrage til, at Andelskassen bliver aarhusianernes bank og have fokus på at skabe løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation.
Danske Andelskassers Bank fastholder den tilfredsstillende udvikling20.11.2025 08:01:40 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank offentliggør i dag et tilfredsstillende regnskab for 1.-3. kvartal af 2025, hvor banken fastholder momentum fra første halvår 2025.
Maria Markvardsen i front for Andelskassens nye rådgivningscenter i Højbjerg17.11.2025 06:57:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen udvider i Aarhus og åbner nyt rådgivningscenter i Højbjerg i 2026. Maria Markvardsen er ansat som centerdirektør og skal stå i spidsen for den nye afdeling.
Thomas er ny rådgiver i Andelskassen i Skjern, og han ved, at boligkøb handler mere om mennesker end mursten6.11.2025 07:58:00 CET | Pressemeddelelse
Thomas Stenger Føhns er ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Skjern. Med erfaring fra ejendomsmægler-branchen og en stærk tro på, at gode relationer skaber værdi, er han klar til at hjælpe kunderne trygt i mål med deres boligdrømme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

