Danmarks Idrætsforbund

NY PRIS HYLDER DANMARKS FRIVILLIGE ILDSJÆLE

Del
Velliv og DIF er gået sammen om at hylde idrættens hverdagshelte. Det er prisen til dem, der går forrest og bidrager til sammenholdet i de danske idrætsforeninger. Engagerede og passionerede frivillige, som med deres ekstraordinære store indsats sikrer et aktivt socialt fællesskab og sætter rammerne for velfungerende foreninger, hvor børn, unge og voksne kan dyrke den idræt, som de elsker.

Der venter vinderen af den nystiftede pris ’Velliv og DIF’s Frivillige Ildsjæl’ 75.000 kroner og en kæmpe hyldest foran hele Danmark ved det store tv-show Sport 22. Frivillige ildsjæle fra foreningslivet kan nu indstilles.

De frivillige får danskernes foreningsliv til at hænge sammen. De sørger for den ugentlige træning, planlægning og afvikling af kampe, stævner, sociale arrangementer og et utal af andre begivenheder. De er trænere, dommere, trøjevaskere, foreningsformænd, praktiske hjælpere, klubkasserere og holdledere. De er limen og motoren i dansk foreningsidræt, og de skal nu hyldes i stor stil.

Med prisen følger 75.000 kroner. De 25.000 kroner går personligt til vinderen af prisen. De øvrige 50.000 kroner går til den idrætsforening, som modtageren af prisen repræsenterer. Desuden vil 2. og 3. pladsen hver modtage 10.000 kroner.

Kender du en træner, et bestyrelsesmedlem, en holdleder, en hjælper eller en helt femte person, som er en hel særlig ildsjæl i jeres idrætsforening og fortjener en unik anerkendelse, så er det nu, du skal nominere.

Indstil en frivillig ildsjæl
 her:

”I Danmark er idræts- og foreningslivet båret af frivillige, og de er alle helt essentielle for, at så mange børn, unge og voksne kan dyrke idræt, og de styrker sammenhængskraften i Danmark. Alle frivillige er vigtige, men der findes også særlige ildsjæle, som gør en ekstra indsats for, at danskerne – unge som gamle – opnår større trivsel og mental sundhed gennem et aktivt socialt fællesskab. Dem vil vi gerne fejre, og derfor er vi glade for, at vi sammen med DIF kan hylde frivilligheden med denne pris,” siger adm. direktør i Velliv, Steen Michael Erichsen.

I DIF sætter man stor pris på det nye samarbejde med Velliv.

”Vi er utroligt glade for, at Velliv er gået sammen med DIF om at hylde landets friville ildsjæle. Vores mere end 470.000 frivillige i foreningerne er i den grad hverdagens helte, og deres utrættelige arbejde betyder, at det danske idræts- og foreningsliv er unikt og fantastisk,” lyder det fra DIF’s direktør, Morten Mølholm Hansen.

Kandidaterne til 'Velliv og DIF’s Frivillige Ildsjæl’ kan indstilles af alle danskere, der har deres gang i idræts- og foreningslivet. Man kan ikke indstille sig selv. For at komme i betragtning til prisen skal man være tilknyttet en idrætsforening under et af DIF’s 62 specialforbund.

Indstillingsperioden kører fra den 11. november til den 27. november 2022.

En dommerkomité bestående af repræsentanter fra Velliv og DIF og udpeger prisvinderne.

Læs mere om prisen her:

Yderligere information: 
Velliv: Jens Christian Lindhard Nielsen, kommunikationsdirektør, 2555 6396
DIF: Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør, 2166 3774


Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye