Lolland Kommune

Ny potentialeplan til løft af Nakskov

Del
Lollands største by byder på både naturoplevelser og kulturarv. En ny plan skal kortlægge uudnyttet potentiale i Nakskov og omegn. Planen skal understøtte byudvikling til gavn for både borgere og turister.

Mange tråde løber sammen i den potentialeplan for turismen i Nakskov, som BARK Rådgivning har fået til opgave at gennemføre. Målet er ikke bare en analyse, men et udviklingsprogram, der fra starten også tænker i erhvervsmuligheder og tiltrækning af investeringer til byen til gavn for både beboere og besøgende.

Lolland Kommune har allerede gennemført en række projekter, der er med til at skabe et levende og interessant byrum - f.eks. ved stationsområdet, i Havnegade og ved Indrefjord. Samtidig er der blevet arbejdet intenst med at skabe nye oplevelser med udgangspunkt i byens kulturarv og placeringen ved Nakskov Fjord.

”Nakskov er den største af vores hovedbyer, og det er helt afgørende for Lolland, at den bliver ved med at udvikle sig og være relevant i fremtiden. For os er by og land hinandens forudsætninger – også lokalt, og det betyder, at vi alle sammen har brug for byer med et stærkt handelsliv, kulturtilbud, oplevelser og job,” siger borgmester Holger Schou Rasmussen. ”Lige nu er Lolland og Nakskov i fremgang med flere tilflyttere, flere jobs og flere turister. Det er den positive udvikling, vi skal investere i, og her er potentialeplanen og arbejdet med at afdække investorer et vigtigt skridt.”

Understøtter turisme og tilflytning

Gennem en årrække har foreningen Porten til Nakskov Fjord arbejdet med at skabe et kulturhus med udgangspunkt i Toldboden på havnen. Bygningen er stadig i spil, men med potentialeplanen er perspektivet bredt ud til også at omfatte middelalderbyen og hele det kulturmiljø, der binder handelsgaden, havnen og fjorden sammen:

“Nakskov har turistpotentiale som Østdanmarks svar på Ribe, så interessant er kulturmiljøet, og det er kun halvdelen af historien” forklarer Niels Halm fra Porten til Nakskov Fjord. ”Samtidig har vi en usleben diamant i Nakskov Fjord. Selvom der allerede foregår en masse, så er jeg overbevist om, at vi kan udnytte den meget mere. ’Naturlandet Lolland Falster’ er i fuld gang, og det arbejde skal vi bygge videre på. Jeg forventer, at analysen bliver meget konkret og peger på fokusområder og indsatser, der kan understøtte både turismeudvikling og bosætning.”

Rapporten er betalt af Realdania, der indgår i styregruppen sammen med Lolland Kommune og Porten til Nakskov Fjord.

Nøgleord

Kontakter

Niels Halm
Bychef
22 58 39 00

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune iværksætter handleplan for byggesager18.4.2024 12:19:40 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget bestilte i september 2023 en analyse af byggesagsbehandlingen i Lolland Kommune. Nu viser en brugertilfredshedsundersøgelse, at der blandt de fleste adspurgte er tilfredshed med sagsbehandlingen. Men der er også områder, hvor sagsbehandlingen kan gøres endnu bedre. Det viser den analyse, som Deloitte har foretaget for kommunen. Derfor har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget nu vedtaget en handleplan.

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye