Aarhus Havn

Ny politisk aftale: En balanceret og grøn havneudvidelse i Aarhus

Del
Et flertal i Aarhus Byråd har netop indgået en politisk aftale om en havneudvidelse i Aarhus. Aftalen imødekommer behovet for mere areal og kajnær havnekapacitet på Danmarks største erhvervshavn. Det er en aftale, der balancerer mange hensyn og skruer op for de grønne ambitioner, lyder det fra Aarhus Havn.
Aarhus Havn ansøgte tilbage i 2018 om etablering af Yderhavnen.
Aarhus Havn ansøgte tilbage i 2018 om etablering af Yderhavnen.

Det er fem år siden, Aarhus Havn ansøgte byrådet om etablering af Yderhavnen. Aarhus Kommune har undervejs iværksat en udvidet inddragelsesproces og ikke mindst en ekstraordinær borgerinddragelse, som har kvalificeret beslutningsgrundlaget. Inddragelsesprocessen har været værdifuld, mener havnedirektør Thomas Haber Borch og er tilfreds med at have en afklaring:

”Jeg er først og fremmest tilfreds med, at dansk erhvervsliv nu har vished om, at man fortsat kan blive og udvikle sig på og omkring havnen i Aarhus. For det betyder, at vi for alvor kan sætte turbo på den grønne omstilling, skabe flere arbejdspladser og udvikling til gavn for Aarhus, Østjylland og hele Danmark. Så tak til partierne bag aftalen for at tage ansvar”, siger Thomas Haber Borch og anerkender, at ansøgningen om en havneudvidelse har skabt stor debat:

”Der er mange holdninger og følelser på spil i det her projekt. Jeg har dyb respekt for det store engagement, der har været igennem hele forløbet. Det gælder ikke mindst i den udvidede inddragelsesproces, som, jeg mener, har været værdifuld og bidraget til et stærkere projekt med flere nuancer”.

Den politiske beslutning medfører justeringer i projektet

Det politiske flertal har besluttet at reducere havnekapaciteten og det kajnære areal i etape 2 i forhold til den oprindelige ansøgning. Derudover er det besluttet at ændre på molebygningen, ligesom der er indlagt begrænsninger for byggeriet på det kommende areal.

”Vi havde selvfølgelig håbet på, at resultatet af de politiske forhandlinger i højere grad havde lignet vores ansøgning. Men jeg anerkender de mange hensyn, interesser og dilemmaer, der skulle vægtes. Nu går vi i gang med at justere og tilpasse projektet, der jo samlet set giver en mindre og anderledes indrettet havneudvidelse, end vi havde ansøgt om. Jeg mener dog stadig, at den kan imødekomme behovet for areal og kajnær havnekapacitet, og det er jeg tilfreds med”, lyder det fra havnedirektøren.

Partierne har derudover besluttet, at etablering af en dry port ved Framlev skal igangsættes hurtigst muligt. 

En havneudvidelse med fokus på klimaet og den grønne omstilling

Den politiske aftale om en havneudvidelse indeholder en række grønne tiltag, som skal gøre anlæggelsen af havneudvidelsen CO2-neutral. Blandt andet tiltag som ny solcelleø, flere solceller på tagene, landstrøm til containerskibene og energisymbiose på havnen. Derudover investeringer i havmiljøet og etablering af Aarhus Blueline. 

”Noget af det, der optager os allermest, er klimaet og den grønne omstilling. Vi har blandt andet arbejdet målrettet på at reducere CO2-udledningen ved projektet. Med den politiske aftale kan vi tage endnu flere skridt i den grønne retning, og samtidig kan vi bidrage til øget biodiversitet i Bugten med Blueline-projektet, der også er en del af aftalen. Det er ambitiøse tiltag, der formentlig ikke er set ved anlægsprojekter før. Men vi er klar til at gå forrest og indfri de store grønne ambitioner i aftalen”, siger Thomas Haber Borch.

Partierne har endvidere besluttet, at klapning af sediment skal undgås. Det betyder også, at Aarhus Havns oprindelige ansøgning om klapning ved Fløjstrup skal bortfalde.

Kontakter

Billeder

Aarhus Havn ansøgte tilbage i 2018 om etablering af Yderhavnen.
Aarhus Havn ansøgte tilbage i 2018 om etablering af Yderhavnen.
Download
Havnedirektør Thomas Haber Borch
Havnedirektør Thomas Haber Borch
Download

Information om Aarhus Havn

Aarhus Havn
Aarhus Havn
Vandvejen 7
8000 Aarhus C

https://www.portofaarhus.dk/

Aarhus Havn er Danmarks største havn og en central del af den nationale og internationale kritiske infrastruktur. Havnen har på containerområdet en markedsandel på 72 pct. og er den største, offentlige bulkhavn. Det betyder, at meget store dele af de danske varer kommer ind i landet via Aarhus Havn, ligesom en markant del af dansk eksport afskibes fra havnen ud til hele verden. Aarhus Havn tilvælges desuden af flere og flere krydstogtskibe, der årligt medbringer mange tusinde turister til Aarhus om hele den østjyske region. 

Aarhus Havn er derudover en betydelig færgehavn, som årligt betjener cirka 1.300.000 personbiler og mere end 3 mio. passagerer. Området på Aarhus Havn er et aktivt erhvervsområde med cirka 150 virksomheder. Aktiviteterne på Aarhus Havn skaber mere end 17.000 job og en årlig værditilvækst på hele 12,2 mia. kr. 

 

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye