Ny podcast taler højt om menstruation
28.5.2022 16:51:59 CEST | PlanBørnefonden | Pressemeddelelse
I ”Cyklus” fortæller tv-vært Anna Lin, radiovært Maria Fantino, sangerinde Annika Aakjær, komiker Sanne Søndergaard, menstruationsinfluencer Emma Libner, historiker Mette Byriel fra Nationalmuseet og en række kvinder fra Danmark, Kenya og Uganda personlige historier om deres oplevelser med skammen, smerterne og uligheden, som er forbundet med menstruation.
”Jeg kan huske, at drengene i min klasse fandt et bind i en piges taske og hang det op på tavlen. Pigen løb grædende ud på toilettet, mens drengene stod og grinte af det. Alle vi andre piger frygtede, at det ville blive os næste gang. Jeg blev så rasende over, at menstruation var noget, man kunne drille os med,” fortæller komiker Sanne Søndergaard blandt andet i podcasten.
Også P3-vært Maria Fantino husker, hvordan hun har holdt sin menstruation skjult.
”Jeg har gemt bind i mit ærme og i mine lommer. I min folkeskole var der en konsensus om, at menstruation var ulækkert. Selvom vi var flere piger end drenge i klassen, så indordnede vi os,” siger Maria Fantino, der nu taler åbnet om menstruation både privat og i radioen.
Formålet med podcasten er at bryde tabuet om menstruation, for det har store konsekvenser overalt i verden. I verdens mest udsatte områder er menstruationsbind og tamponer luksusprodukter, som mange ikke har råd til. Tabuet fører til, at piger går glip af skolegang. Mange dropper i sidste ende ud af skolen, hvilket øger risikoen for, at de bliver giftet bort og gravide i en alt for tidlig alder.
”Vi lever med den udfordring, at vores forældre skal vælge imellem at købe mad eller bind. Når vi ikke har råd til bind, er vi tvunget til at blive derhjemme og blive væk fra skolen, i frygt for at bløde igennem,” fortæller Millicent fra Nairobi i Kenya i ”Cyklus”.
Med støtte fra PlanBørnefonden arbejder hun for at skaffe bind til kvinder i det slumområde, hvor hun bor, og at tale højt om menstruation, så det ikke skal føre til, at piger bliver hjemme fra skole.
”Der er selvfølgelig stor forskel på at have menstruation i Kampala og Kalundborg, og det kan være svært at sætte sig ind i, hvordan det er at leve, hvor adgangen til rent vand, bind og ordentlige toiletfaciliteter er begrænsede. Men som man kan høre i ’Cyklus’, så bliver bind, tamponer og menstruationssmerter også skjult i danske skolegårde og på arbejdspladser, fordi menstruation også er forbundet med skam herhjemme. Så det er en samtale, der er relevant både i de lande, hvor vi arbejder og herhjemme,” siger Kirsten Brogaard, der er Public Engagement Manager i PlanBørnefonden.
I verdens mest udsatte områder arbejder PlanBørnefonden for børn og unges rettigheder og ligestilling mellem kønnene. PlanBørnefonden nedbryder tabuet om menstruation og sikrer seksualundervisning og oplysning til både piger og drenge, så menstruation ikke skal stå i vejen for pigernes fremtidsmuligheder.
”Cyklus” udkommer i fem afsnit hos HeartBeats i anledningen af Den Internationale Menstruations dag den 28. maj.
Podcasten er produceret af Stine Ellerbæk for PlanBørnefonden.
FAKTA:
- Op imod 800 millioner mennesker menstruerer hver dag.
- Én ud af ti piger i det sydlige Afrika går glip af skoledage på grund af menstruation.
- Nogle piger mister helt op til 20 procent af et skoleår, mens andre forlader skolen helt.
- 500 millioner kvinder og piger på globalt plan har ikke adgang til basale faciliteter til at håndtere deres menstruation.
Vil du støtte PlanBørnefondens arbejde:
Menstruation står i vejen for millioner af pigers fremtid i verdens fattigste lande, fordi de ikke har råd til bind. Nogle går glip af helt op til 20 procent af et skoleår, mens andre bliver nødt til at forlade skolen helt. For bare 25 kroner kan du give bind til verdens udsatte piger, så de kan komme i skole.
SMS ”BIND” til 1217. Det koster 25 kr. + alm. sms takst eller overfør et valgfrit beløb på MobilePay nr. 426922
Nøgleord
Kontakter
Signe HolmeHead of Communication
Tlf:+45 60 68 30 12Signe.Holme@planbornefonden.dkInformation om PlanBørnefonden
PlanBørnefonden er Danmarks største privatfinansierede børnerettighedsorganisation. Vi er en del af Plan International, som arbejder i 70 lande for at sikre børn og unges rettigheder og ligestilling mellem drenge og piger
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Youth Summit på Christiansborg23.8.2026 21:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Forud for FN’s generalforsamling i september samles 100 unge fra 50 forskellige ungdomsorganisationer med civilsamfundet og politikere til Youth Summit på Christiansborg mandag den 24. august. Formålet er at lave anbefalinger til den danske delegation, der skal afsted til FN og til Danmarks internationale arbejde generelt.
Lukas Graham donerer over en halv million kroner til PlanBørnefonden20.8.2026 14:42:49 CEST | Pressemeddelelse
Når Lukas Graham spiller sine danske koncerter til januar 2027, donerer bandet 1 euro pr. solgt billet til PlanBørnefonden svarende til en samlet donation på over en halv million kroner. Samtidig bliver Lukas Forchhammer ny ambassadør for organisationen.
Ny fase af stort uddannelsesprogram i Østafrika: 360 millioner kroner fra LEGO Fonden skal styrke læring og trivsel for millioner af børn i humanitære kriser29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kapitel i det globale uddannelsesprogram PlayMatters er nu på vej. Med en samlet bevilling fra LEGO Fonden på 52 millioner USD (ca. 360 mio. DKK), hvoraf PlanBørnefonden forvalter 15,4 millioner USD (ca. 99 mio. DKK), går programmet ind i sin tredje fase med ambitionen om at nå millioner af børn i nogle af verdens mest skrøbelige kontekster.
Grundfos Fonden indgår humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden indgår for første gang en humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden, der støtter børn, unge og familier i humanitære kriser. Aftalen giver PlanBørnefonden mulighed for at respondere akut med 24 timers varsel. Den første donation er allerede bevilliget til krisen i Libanon.
Ny podcastserie udfordrer stereotype fortællinger om afrikanske unge8.6.2026 14:56:03 CEST | Pressemeddelelse
PlanBørnefonden lancerer en ny podcastserie, Afrikas Stjerner, der nuancerer fortællingen om Afrika, og gør global udvikling mere relevant for danske unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum