Ny podcast i kampen mod børnekræft: Børnecancerfonden & to kendte værter lancerer ny rørende og vigtig podcast

Kræft hos børn er stadig en livstruende sygdom. Det er den sygdom, som flest børn over et år dør af i Danmark. Det er en lang og hård rejse fra diagnose til helbredelse, fyldt med bekymringer, behandlinger og bivirkninger.
I Børnecancerfonden er vi stolte af at kunne præsentere vores nye podcastserie: "Afdeling kemo, håb og kærlighed", der er udviklet og produceret af de erfarne TV- og podcastværter Heidi Frederikke Sigdal og Sara Maria Franch-Mærkedahl.
"Den her podcast betyder rigtigt meget for os. Gennem de sidste mange år har vi begge støttet op om projekter, der har til formål at hjælpe børn med kræft og deres familier - og projekter, der skal fremme behandling og forskning. Derfor er vi også begge meget ydmyge omkring og stolte af det her samarbejde med Børnecancerfonden, som gør en kæmpe forskel for børn, der rammes af kræft, deres forældre og deres søskende." - Heidi Frederikke Sigdal og Sara Maria Franck-Mærkedahl.
Gennem podcastserien vil du høre personlige historier om familiernes kamp mod børnekræft og lære mere om forskningen, der er nødvendig for at sikre de bedste vilkår for diagnosticering, behandling og helbredelse af børnekræft. Du vil også opdage, hvor langt vi er nået i behandlingen af børnekræft, og samtidig få en indsigt i, hvorfor der forsat er brug for mere støtte og forskning til at sikre, at ingen børn i fremtiden skal dø af kræft og samtidig sikre, at alle børn overlever til et liv uden senfølger.
I Danmark har vi nogle af de mest fremtrædende eksperter inden for børnekræftforskning, og du kan i podcasten møde professor Kjeld Schmiegelow, der gennem serien vil give indsigt i og en dybere forståelse af børnekræft og de udfordringer familierne står over for.
”Vi er stolte af, at podcastserien: ”Afdeling kemo, håb og kærlighed, nu lanceres. Heidi Frederikke Sigdal og Sara Maria Franck-Mærkedahl har lavet en vigtig podcast, der både er rørende og informativ. Vi er glade for, at Børnecancerfonden nu også er tilstede på podcastmediet” Marianne Benson Nielsen, Direktør Børnecancerfonden
D. 30. marts udkommer de første tre afsnit.
Afsnit 1: Elin's forløb med leukæmi
Her møder vi Elin, en 8-årig pige, der får konstateret leukæmi efter lang tid med forskellige symptomer. Hendes forældre, Gudmundur og Maria, deler deres oplevelser af forløbet.
Afsnit 2: Elins kamp mod leukæmi
I dette afsnit følger vi igen Elin, der modtager beskeden om, at hun har leukæmi. Vi får også et indblik i, hvordan Elin tackler en lang og hård behandlingsperiode med de bivirkninger, der følger med.
Afsnit 3: Professoren bag behandlingen
I dette afsnit møder vi professor Kjeld Schmiegelow, en af Danmarks og Nordens førende eksperter inden for børnekræft. Han forklarer, hvorfor vi i Danmark og Skandinavien er førende inden for behandlingen af børnekræft.
Næste udgivelse
• Den 5. april udkommer tre afsnit
• Den 19. april udkommer to afsnit
• Den 27. april udkommer et afsnit
Lyt med og vær en del af vores fælles kamp mod børnekræft.
Fakta
Børnecancerfonden er en privat, selvstændig fond 100 % afhængig af gaver og donationer. Vi uddeler størstedelen af vores midler til forskning i børnekræft. Samtidig støtter vi børn med kræft og deres familier direkte gennem tilbud om bl.a. rehabilitering, psykosocial hjælp og legater. Læs mere på www.boernecancerfonden.dk eller besøg os på de sociale medier.
Fakta om børnekræft:
- Hyppigste medicinske dødsårsag hos børn over 1 år
- Ca. 200 børn diagnosticeres årligt i Danmark
- Der er ca. 600 børn i behandling hvert år
- 6 ud af 7 børn overlever deres kræftdiagnose i Danmark.
Om værterne:
Heidi Frederikke Sigdal er journalist, TV Vært og Cofounder af Sigdal & Guldager.
Sara Maria Franck-Mærkedahl er TV- og podcast vært, foredragsholder og forfatter.
Kontakter
Børnecancerfonden, tlf. 3555 4833, eller vicedirektør, Nicolai Eisenreich, på ne@boernecancerfonden.dk
Podcastværterne:
Heidi Frederikke Sigdal på hf@heidifrederikke.dk
Sara Maria Franck-Mærkedahl sm@saramaria.dd
Billeder
Information om Børnecancerfonden
BørnecancerfondenVester Farimagsgade 1, 3. sal
1606 København V
+45 35 55 48 33https://boernecancerfonden.dk/
Børn og kræft er to ord, som er uforenelige, og Børnecancerfonden arbejder derfor utrætteligt for, at alle børn med kræft skal overleve til et liv uden varige senfølger.
Følg pressemeddelelser fra Børnecancerfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børnecancerfonden
Børnecancerfonden vil sikre fortsat høj position til Danmark på børnekræftområdet5.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overlæge og forsker Mathias Rathe modtog torsdag aften den prestigefyldte pris Henrik Hertz’ Forskningslegat på 250.000 kroner. Det skete ved Børnecancerfondens Forskningsdag i København. Mathias Rathe er en af de yngre forskere inden for børnekræft, og han er en af dem, der kan være med til at sikre, at Danmark også i fremtiden er blandt de førende inden for forskning i og behandling af kræft hos børn
MasterChef Jul og Børnecancerfonden inviterer til julehygge – premiere 27. november13.11.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det kimer nu, til MasterChef Jul Et mangeårigt samarbejde med Viaplay får nu et nyt skud på stammen, når MasterChef Jul i år sætter fokus på børn med kræft og deres familier.
Nyt forskningsprojekt skal forstærke indsatsen for skolegang til børn med kræft – med robotteknologi og professionel støtte11.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal hjælpe børn med kræft til at holde fast i skolegangen og fællesskabet, mens de er i behandling. SchoolCare, støttet af Børnecancerfonden, kombinerer som noget nyt robotteknologi med professionel støtte for at mindske skolefravær og social isolation.
Stærk opbakning til Børnecancerfonden i 2024 hjalp børn med kræft19.6.2025 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnecancerfonden har netop offentliggjort årsrapporten for 2024. Takket være en stærk indsats fra privatpersoner, virksomheder, samarbejdspartnere, fonde og events kunne fonden uddele hele 81 millioner kroner til forskning og støtte.
Ny viden kan styrke behandlingen af børn med tilbagefald af blodkræft (AML)16.6.2025 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at en MRD-måling (målbar restsygdom) i knoglemarven kan hjælpe læger med at forudsige, hvordan børn med tilbagefald af blodkræft (AML) vil reagere på behandlingen – og potentielt redde flere liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


