Ny plan sikrer flere husstande fjernvarme hurtigere end planlagt
21.11.2022 12:00:00 CET | Fors A/S | Pressemeddelelse

Flere end 20 husstande på Tingvej i Vindinge kan glæde sig over muligheden for at få grøn fjernvarme fra Fors A/S. Endda længe før forventet. Det skyldes, at Fors A/S har besluttet at omlægge fjernvarmehovedledningen via Tingvej i stedet for via Lundebjerg Allé og ned mod Tingvej via en privat matrikel, som planen oprindeligt lagde op til.
Det betyder, at flere end 20 husstande på Tingvej nu får mulighed for at koble sig på den grønne fjernvarme længe før, end det først var ventet.
- Det er positivt, at den nødvendige ændring i planen gør, at vi kan tilbyde fjernvarme hurtigere til flere end først ventet. Også uden at det forsinker tidsplanen. Det er positivt, fordi den nuværende situation på energimarkedet også gør, at der er behov for at sætte endnu mere fart på den grønne omstilling, siger projektleder Mia Cynthia Paasche Cronfeld fra Fors A/S.
Fors A/S mærker lige nu en stor interesse fra Vindinges husejere såvel som fra andre områder i ejerkommunerne Roskilde, Lejre og Holbæk for at få muligheden for at få fjernvarme. I alt kan op mod 900 husstande i Vindinge over de kommende år få grøn fjernvarme leveret af Fors A/S.
I første etape af arbejdet i Vindinge bliver flere end 450 husstande tilbudt at komme på fjernvarmenettet, og omlægningen af hovedledningens forløb ændrer således ikke på den tidsplan, Fors A/S tidligere har meldt ud.
- Vores tidsplan ser stadig ud, som den gjorde, før vi valgte at ændre hovedledningens forløb. Det eneste, der har ændret sig, er den positive nyhed, at vi nu får mulighed for at tilføje flere end 20 ekstra husstande. Der er tale om ejendomme i den vestlige del af Tingvej, som vi allerede nu kan tilbyde at koble sig på fjernvarmenettet, siger Mia Cynthia Paasche Cronfeld.
Holder sig til planen
Fors A/S har, siden tidsplanen for fjernvarmeudrulning i Vindinge blev offentliggjort på forsyningsselskabets hjemmeside, modtaget flere henvendelser fra andre husejere på Tingvej, der undrer sig over, hvorfor nogle på vejen kan blive koblet på den nye hovedledning, mens andre må væbne sig med tålmodighed.
- Vi lytter altid, og jeg kan sagtens forstå, at der kan være nogle i området, som er frustrerede over, at det ved første øjekast kan synes meget lige til at koble dem på hovedledningen. Vores projekt er helt gennemarbejdet, og vi har forsøgt at tilbyde så mange husstande fjernvarme som muligt med færrest muligt gener for Vindinge. Realiteten er, at hvis vi afviger fra den plan, vi nu har lagt, vil det betyde forsinkelser for resten af projektet, siger Mia Cynthia Paasche Cronfeld og tilføjer:
- Vi vil meget gerne hjælpe så mange som muligt med at få fjernvarme. Særligt nu, hvor vi står midt i en tid med høje energipriser. Vi er nødt til at holde os til planen, så de flere end 450 kunder, vi har lovet fjernvarme i løbet af 2023 og 2024 ikke skal vente længere.
På www.fors.dk/vindinge kan man læse mere om udrulningen af den grønne fjernvarme til Vindinge samt se den opdaterede tidsplan og den nye linjeføring af fjernvarmehovedledningen.
Kontakter
Casper Suk ThorlaciusKommunikationskonsulentPresse & Kommunikation
Tlf:70 20 20 66cst@fors.dkBilleder
Information om Fors A/S
Hos Fors A/S er vi cirka 200 medarbejdere, der leverer vand, fjernvarme, renser spildevand, indsamler affald og driver genbrugspladser. I alt når vi hver dag 200.000 kunder med et eller flere af vores produkter.
Vi er ISO-certificerede for at sikre sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Interesse skal blive til tilslutning for at fjernvarmen kan realiseres1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fors gør status på fjernvarmeprojektet i Holbæk by. Interessen for projektet er mærkbar og stigende, men slår på nuværende tidspunkt ikke igennem på tilslutningsprocenten, som lige nu er på 11,46 %. Høj lokal tilslutning er stadig en forudsætning for at gennemføre projektet, understreger Fors.
Ny affaldsordning giver bedre plads til plast i Holbæk Kommune6.3.2026 12:20:36 CET | Pressemeddelelse
I 2026 kommer der ny affaldsindsamlingsordning i Holbæk Kommune. Den nye ordning medfører blandt andet, at plast & mad- og drikkekartoner får sin egen beholder, og at storskrald indsamles fire gange om året.
Ingen grund til bekymring om nitrat i drikkevand fra Fors25.2.2026 12:52:22 CET | Pressemeddelelse
Der er for tiden rettet opmærksomhed mod nitrat som en trussel mod det rene drikkevand. Der er dog ingen grund til bekymring i forhold til drikkevand leveret af Fors, hvor nitratværdierne ligger under den foreslåede nye grænseværdi.
Fors stiller skarpt på madspild12.2.2026 11:03:35 CET | Pressemeddelelse
Mad hører til i maven og ikke i skraldespanden. I en ny kampagne sætter Fors fokus på madspild, madaffald og ikke mindst forskellen på de to.
Nu kan du tilmelde dig fjernvarmen i Holbæk by11.2.2026 13:17:43 CET | Pressemeddelelse
Det er nu muligt at tilmelde sig fjernvarmen som bolig- eller virksomhedsejer i projektets første etape. Samtidig inviterer Fors til informationsmøde i begyndelsen af marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

