Ny plan på vej for fritidsfaciliteter i Esbjerg Kommune
30.5.2022 14:42:41 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Fritids- og idrætsfaciliteterne i Esbjerg Kommune danner en vigtig ramme om borgernes sundhed, livskvalitet og mulighed for at være med i fællesskaber og danne netværk, men hvilke faciliteter skal i fremtiden prioriteres for bedst muligt at understøtte borgernes behov? Det spørgsmål skal en ny sektorplan for fritidsfaciliteter i Esbjerg Kommune være med til at besvare.
Bedre styring
- Der er brug for en bedre og mere helhedsorienteret styring, når det gælder udviklingen af Esbjerg Kommunes faciliteter til fritids- og idrætslivet. Derfor sætter Kultur & Fritidsudvalget nu arbejdet i gang, som skal resultere i en ny sektorplan for området. Når vi har fået skabt en status over alle de nuværende faciliteter, ser vi meget frem til at inddrage foreninger, lokalråd, selvejende faciliteter og andre interessenter i det videre arbejde, som skal sætte kursen for fremtidens rammer for fritids- og idrætslivet i kommunen, siger formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, Jakob Lose.
Faciliteterne på fritids- og idrætsområdet i Esbjerg Kommune spænder i dag vidt, lige fra klatrevægge og motocrossbane til boldbaner, klub- og foreningshuse, selvejende fritidscentre og idrætsparker.
Sektorplanen er opdelt i faser, og første fase skal give et samlet overblik over alle faciliteter. Dette arbejde forventes afsluttet i efteråret 2022. Derefter involveres de forskellige aktører. Den endelige plan vil sætte den politiske kurs for udviklingen af området og fungere som et redskab til at prioritere fremtidige forslag om udvikling, nedlæggelse og vedligeholdelse af fritidsfaciliteter i kommunen.
Kontakter
Jakob Lose, formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune,
tlf. 26 74 40 53
Arne Nikolajsen, direktør, Fritid, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune,
tlf. 23 47 71 28
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Sporten rykker ud af Musikhuset og ind i hallerne: Esbjerg får ny stor Sportslørdag15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæt stort kryds i kalenderen lørdag den 23. januar 2027. Her bliver idrætsfaciliteterne omkring Gl. Vardevej fyldt med sport, fællesskab, opvisninger, talks, sportsstjerner og hyldest til både mestre og frivillige, når Sportslørdag Esbjerg afholdes for første gang.
26 ton bøger ud - orker, elvere og helte ind14.9.2026 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 65.000 bøger skal flyttes, og i stedet rykker orker, elvere, helte, skurke og andet godtfolk ind, når Hovedbiblioteket i Esbjerg den 19. og 20. september forvandles fra bibliotek til en gigantisk riddersal under årets Fantasyfestival.
Nu skal sommerens forsøg i Skolegade i Esbjerg evalueres11.9.2026 11:24:26 CEST | Pressemeddelelse
Byrumsforsøget i Skolegade nærmer sig sin afslutning. Nu vil Esbjerg Kommune gerne høre, hvordan borgere, erhvervsdrivende og besøgende har oplevet sommerens ændringer i gaden.
Budgetforlig med fokus på hverdagens velfærd og fremtidens muligheder10.9.2026 16:10:35 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år. Forligspartierne er blevet enige om et budget, der kombinerer ansvarlig økonomi med investeringer i velfærd, udvikling og de fysiske rammer til gavn for hverdagslivet i hele kommunen.
Kvinde-VM rammer isen i Esbjerg – nu søges holdet bag mesterskabet9.9.2026 08:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af verdens bedste kvindelige ishockeyspillere kommer til Esbjerg i november. Granly Hockey Arena danner rammen om ti gruppekampe og to kvartfinaler ved VM, og nu åbner rekrutteringen af de frivillige, der skal være med til at skabe mesterskabet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
