Ny plakat skal hjælpe sejlere med at forstå søsignalerne
28.4.2023 06:45:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Sommeren står for døren, og det plejer at betyde øget pres på de danske klapbroer, hvor der både skal være plads til trafikanter til lands og til vands.
Men særligt havets færdselsregler kan være komplicerede. Derfor har Vejdirektoratet lavet en plakat, som forhåbentlig kan gøre det en smule nemmere for lystsejlere at afkode og forstå søsignalerne og dermed passere gennem en klapbro.
Man møder søsignalerne ved klapbroer, hvor de giver tegn om, hvorvidt man må sejle eller skal holde tilbage. Et søsignal kan vise op til fem lys, som alle er røde og enten blinker eller er permanente.
Konsulent Marianne Bom Hansen, Vejdirektoratet, siger:
”Vi må bare være ærlige og sige, at havets trafiklys ikke er helt så enkle som de rød-gul-grønne trafiklys, man møder oppe på landjorden. For mange sejlere er det heller ikke noget, man lige støder på i hverdagen. Tværtimod møder mange dem kun på de årlige sejlture i sommermånederne, og så er det lige med at få støvet reglerne af. Det kan denne plakat forhåbentlig hjælpe med at gøre en smule lettere. Den er printvenlig og lige til at hænge op i sejlklubben.”
Plakaterne bliver sendt ud til alle sejlklubber i Danmark.
To broer får også ændrede åbningstider
I efteråret ændrede Vejdirektoratet tidspunkterne for lystbådsgennemsejlinger ved Aggersundbroen og Vilsundbroen. De to klapbroer over Limfjorden åbner i højsæsonen nu for lystsejlere klokken kvart over og kvart i.
Også i den henseende har Vejdirektoratet lavet en ny plakat, som det er håbet, at de lokale vil hænge op i sejlklubben eller på opslagstavlen i deres foretrukne supermarked og dermed hjælpe til med, at lokalbefolkningen kan få kalibreret deres indre ur til de nye broåbningstider.
Læs mere om de nye åbningstider for Aggersundbroen og Vilsundbroen
Nøgleord
Kontakter
Marianne Bom HansenKonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 39 68mbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Vedhæftede filer
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
E45 spærres periodevis ved Horsens V <56a>6.2.2026 11:26:27 CET | Pressemeddelelse
Østjyske Motorvej spærres skiftevis i nord- og sydgående retning under Silkeborgvej ved Horsens V <56a> fra 16.-20. februar i aften- og nattetimerne. Trafikanterne bliver ledt over Silkeborgvej via fra- og tilkørselsramperne.
Spærring af Hønnerupvej forlænges til marts6.2.2026 09:58:39 CET | Pressemeddelelse
En uventet kold start på året har medført, at udbedringsarbejdet på ny bro ved Hønnerupvej er blevet forsinket.
E45 totalspærres i 16 timer ved Horsens på grund af bronedrivning den 21. og 22. februar5.2.2026 14:05:41 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro på Rådvedvej over motorvejen mellem Horsens V <56a> og Horsens N <55> rives ned. Det giver omkørsler og forlænget rejsetid for trafikanterne på motorvejen og i lokalområdet imens.
Vejdirektoratet sender milliardprojekter i udbud3.2.2026 09:55:56 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 3. marts samler Vejdirektoratet landets entreprenører i Middelfart, hvor kommende milliardinvesteringer i dansk infrastruktur bliver præsenteret – fra store motorvejsprojekter til lokale cykelstier og støjskærme.
Spærringen af til- og frakørsel i sydgående retning ved Horsens C <56b> forlænges2.2.2026 14:36:01 CET | Pressemeddelelse
Trafikanter i sydgående retning, som skal til eller fra E45 Østjyske Motorvej ved Horsens C <56b>, skal benytte alternative ruter frem til den 13. marts 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


