Ny Pigepris går til to piger, der har taget verden med storm
11.10.2018 22:57:48 CEST | PlanBørnefonden | Pressemeddelelse

Faridah og Zaharah løb med prisen for deres utrættelige kamp for piger i Kampalas slum, hvor de bor, og for at have delt deres personlige historier om seksuelle overgreb, fattigdom og en hverdag uden forældre. Det har de gjort både over for verdensledere som Storbritanniens premierminister Theresa May, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Canadas premierminister Justin Trudeau ved FNs Generalforsamling i september og nu i Danmark med titlen som udviklingsministre for en dag.
Piger er den gruppe, som er mest udsat for diskrimination verden over. Blot fordi de ikke er drenge. Konsekvensen er, at de ikke gennemfører deres skolegang, bliver giftet bort, udsættes for overgreb og bliver gravide, mens de stadig er børn.
”Det er utroligt modigt af dem, at de stiller sig op foran verdens ledere og deler ud af deres egne personlige og barske historier og samtidig kæmper for, at andre piger ikke skal opleve det, som de selv har været igennem,” siger Gwen Wisti, der er direktør i PlanBørnefonden og som overrakte organisationens pris til pigerne.
”Pigeprisen handler om at sætte fokus på pigernes potentiale, for pigerne er nøglen til udvikling."
Pigeprisen gives til en person eller organisation, som gør noget ekstraordinært for piger.
Udviklingsministre for en dag
Faridah og Zaharah har sammen med flere end tusind piger fordelt på over 60 lande taget magten som ministre, virksomhedsledere, tv-værter og borgmestre på FNs Internationale Pigedag.
De to piger har sammen med Ulla Tørnæs holdt foredrag for 400 elever fra samfundsfagslinien på Nærum Gymnasium, overtaget ministerens sociale medier og givet deres forslag til, hvordan verdens ledere kan sikre pigers rettigheder.
Hos de danske virksomheder Mads Nørgaaard, Letz Sushi, Zenz og Costume har piger også indtaget direktionsgangene for ligesom Faridah og Zaharah at give piger en stemme.
Kontakter
For yderligere informationer og billeder kontakt Signe Holme, PlanBørnefonden, Pressechef, tlf. 60 68 30 12 eller Louise Bjerre Dalum, PlanBørnefonden, Pressekonsulent, tlf. 21 81 88 86
Billeder
Information om PlanBørnefonden
PlanBørnefonden er Danmarks største privatfinansierede børnerettighedsorganisation. Vi er en del af Plan International, som arbejder i 70 lande for at sikre børn og unges rettigheder og ligestilling mellem drenge og piger.
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Youth Summit på Christiansborg23.8.2026 21:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Forud for FN’s generalforsamling i september samles 100 unge fra 50 forskellige ungdomsorganisationer med civilsamfundet og politikere til Youth Summit på Christiansborg mandag den 24. august. Formålet er at lave anbefalinger til den danske delegation, der skal afsted til FN og til Danmarks internationale arbejde generelt.
Lukas Graham donerer over en halv million kroner til PlanBørnefonden20.8.2026 14:42:49 CEST | Pressemeddelelse
Når Lukas Graham spiller sine danske koncerter til januar 2027, donerer bandet 1 euro pr. solgt billet til PlanBørnefonden svarende til en samlet donation på over en halv million kroner. Samtidig bliver Lukas Forchhammer ny ambassadør for organisationen.
Ny fase af stort uddannelsesprogram i Østafrika: 360 millioner kroner fra LEGO Fonden skal styrke læring og trivsel for millioner af børn i humanitære kriser29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kapitel i det globale uddannelsesprogram PlayMatters er nu på vej. Med en samlet bevilling fra LEGO Fonden på 52 millioner USD (ca. 360 mio. DKK), hvoraf PlanBørnefonden forvalter 15,4 millioner USD (ca. 99 mio. DKK), går programmet ind i sin tredje fase med ambitionen om at nå millioner af børn i nogle af verdens mest skrøbelige kontekster.
Grundfos Fonden indgår humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden indgår for første gang en humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden, der støtter børn, unge og familier i humanitære kriser. Aftalen giver PlanBørnefonden mulighed for at respondere akut med 24 timers varsel. Den første donation er allerede bevilliget til krisen i Libanon.
Ny podcastserie udfordrer stereotype fortællinger om afrikanske unge8.6.2026 14:56:03 CEST | Pressemeddelelse
PlanBørnefonden lancerer en ny podcastserie, Afrikas Stjerner, der nuancerer fortællingen om Afrika, og gør global udvikling mere relevant for danske unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


