Ny opgørelse: Pesticidrester i drikkevandsboringer stadig på rekordhøjt niveau

Rent drikkevand direkte fra undergrunden er en unik ressource, som danskerne har nydt godt af i generationer. Men drikkevandet og vandværkernes forsyningssikkerhed er truet af pesticidrester, der oftere og oftere bliver fundet i de aktive drikkevandsboringer.

I både 2020 og 2021 blev der endda fundet rester af pesticider i flere end halvdelen af de undersøgte boringer – og nu ser 2022 ud til at fortsætte den kedelige tendens.

I årets første 8½ måned er der fundet pesticidrester i 55,3 procent af de 1431 indberettede analyser fra aktive drikkevandsboringer i Danmark, og i 13,5 procent af prøverne er grænseværdien for drikke- og grundvand ovenikøbet overskredet.

Det viser en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget på baggrund af et helt nyt udtræk fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandværkernes laboratorier løbende indberetter målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand.

– Det er alarmerende læsning, og tallene viser med al tydelighed, at vi er nødt til at handle nu, hvis udviklingen skal vendes, og hvis vores børn og børnebørn også skal have glæde af rent drikkevand direkte fra den danske undergrund i fremtiden, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Sværere at levere rent drikkevand
Når vandværkerne finder rester af pesticider eller kemikalier i drikkevandsboringerne, bliver det undersøgt, hvor høje koncentrationer der er i vandet. Hvis mængden af pesticidrester overstiger grænseværdien, er vandet uegnet som drikkevand og må derfor ikke ende i vores vandhaner.

Tidligere tog vandværkerne ofte en boring ud af drift, hvis de fandt rester af pesticider i den. Men i dag er vandværkerne i stigende omfang tvunget til enten at overveje, om de skal anlægge nye boringer, hvis det er muligt, om de skal blande grundvand forskellige steder fra, eller om de skal rense sig ud af problemet. 

Pesticidrester i drikkevandsboringerne giver nemlig vandværkerne udfordringer. Og det er ikke kun fortidens synder, der er problemet, da også stoffer, som anvendes i dag, finder vej til grundvandet, lyder det fra vandselskabernes brancheorganisation, DANVA:

– Vandforsyningerne overholder myndighedernes krav og har ansvaret for at levere drikkevand til danskerne. Udfordringerne opstår, når der er for få grundvandsmagasiner, som kan bruges til drikkevand. Så kan man ikke anlægge en ny boring. Vi skal derfor have beskyttet større sammenhængende arealer – grundvandsparker, hvor man undlader at bruge pesticider eller kemikalier, der kan sive ned i jorden. Det er dyrt og besværligt at rense drikkevand, så det bedste for drikkevandet er at oprense punktkilder og beskytte arealer i de områder, drikkevandet indvindes, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Grundvandsparker kan beskytte fremtidens drikkevand
Fra politisk hold er der allerede iværksat flere tiltag, der skal beskytte det danske drikkevand. For eksempel er der vedtaget og igangsat beskyttelse af de jorde, som ligger lige op af drikkevandsboringerne – de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Men fremtidens drikkevand dannes ikke kun ved boringerne. Hovedparten dannes i store områder et stykke fra boringerne – de såkaldte indvindingsområder – hvor vandet fra overfladen siver ned gennem jorden mod grundvandsmagasinerne.

Og netop indvindingsområderne er i dag ikke beskyttet mod pesticider, kemikalier og andre miljøfarlige stoffer. Derfor bør et forbud mod pesticider og kemikalier også gælde her, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.

– Hvis vi skal sikre rent drikkevand til vores børn og børnebørn, bliver vi nødt til at udvide beskyttelsen til også at omfatte de områder i vandværkernes oplande, hvorunder fremtidens drikkevand bliver dannet. Det håber vi, at den kommende regering og det nye folketing vil være med til ved at oprette grundvandsparker dér, hvor fremtidens drikkevand dannes, siger Maria Reumert Gjerding.

_____________

FAKTA: Fundandele i aktive drikkevandsboringer

Kilde	Antal boringer	Antal fund	Antal fund over grænseværdi >0,1 µg/l	Andel fund i %	Andel fund over grænseværdi > 0,1 µg/l i %
2022, DN**, 8½ måned	1431	792	194	55,3	13,5
2021, GEUS*	2067	1069	283	51,7	13,7
2020, GEUS	2219	1131	323	51	14,6
2019, GEUS	2494	1130	317	45,3	12,7
2018, GEUS	2556	1043	284	40,8	11,1
2017, GEUS	2781	815	205	29,3	7,4
2016, GEUS	1842	465	53	25,2	2,9

Tabel: Fundandele i aktive drikkevandsboringer. Et retrospektivt skema. Data fra GEUS og Danmarks Naturfredningsforening. 

DN**: Tallene for 2022 stammer fra DNs nye opgørelseog dækker en 8½ måneders periode fra d. 1. januar til d. 15. september 2022.

GEUS*: Tallene for 2021 stammer fra GEUS' foreløbige kvartalsopgørelse.

Tallene for 2016-2020 stammer fra GEUS' årlige opgørelser.

_____________

Fundandele i de enkelte kommuner i de seneste 5 år

DN's nye opgørelse indeholder også fundandelene i de enkelte kommuner i en femårsperiode (15/9/ 2017 til 15/9 2022).

Se vedhæftede grafik eller find interaktivt danmarkskort her.