MED-EL

Ny opfindelse skaber hørelse via et plaster

Del

En ny og revolutionærende høreløsning, ADHEAR, kan hjælpe børn og voksne med at få hørelsen tilbage uden kirurgisk operation.

Den nye innovative løsning er udviklet til børn og voksne med konduktiv hørenedsættelse, hvor en blokering eller deformitet i mellemøret forhindrer, at lyden ledes videre til det indre øre. Via en lydprocessor, som er fastgjort til et specielt udviklet plaster, der placeres bag øret, overføres lyden gennem knoglen til det indre øre. Dermed kan ADHEAR hjælpe flere tusinde dansker med mekanisk høretab.

”Ca. 800.000 danskere lider af nedsat hørelse, og det er en lidelse, som har store konsekvenser i hverdagen. Børns selvtillid, sociale udvikling og skolegang bliver påvirket af nedsat hørelse. Og voksne kan have svært ved tage en uddannelse, fastholde et job og fungere socialt”, fortæller Majbrit Garbul Tobberup, Landsformand for høreforeningen.

Traditionelle høreapparater kan normalt ikke hjælpe børn og voksne med konduktiv hørenedsættelse. Lyden skal i stedet transmitteres via en såkaldt benledningsløsning, hvor et høreapparat fastgøres til hovedskallen via et kirurgisk indgreb. ADHEAR er den første af sin slags på verdensplan, der kan skabe hørelse uden kirurgisk indgreb og uden at give unødigt pres på hovedet.

”Løsningen er revolutionerende og samtidig diskret. Når ADHEAR enheden sættes fast bag øret med det specialudviklede plaster, transmitteres lyden direkte til det indre øre, og man kan høre igen”, forklarer Patrik Westerkull, den svenske forsker som har udviklet ADHEAR.

ADHEAR er en såkaldt benledningsløsning, hvor en ny type lydprocessor fastgøres til et specielt designet plaster. ADHEAR placeres på knoglen bag øret, og det giver en diskret men samtidig effektiv løsning som brugerne værdsætter. Plasteret, der skal skiftes 1-2 gange om ugen, kan håndtere fugt fra huden og kan klare brusebad, uden at det løsner sig.

Kontakt
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, kontakt venligst PR-konsulent Sofie Damgaard Jakobsen, sdj@connectcommunication.dk, 24253715.

Forsker og udvikleren af ADHEAR, Patrick Westerkull, pw@otorix.com, +46-(0)708733707

Landsformand for høreforeningen, Majbrit Garbul Tobberup, mgt@hoereforeningen.dk, 36754200 

Billeder

Vedhæftede filer

Information om MED-EL

MED-EL
MED-EL



Om MED-­‐EL
MED-­‐EL er en verdensledende leverandør af høreimplantater og pionerer indenfor forskningen omkring hørenedsættelse. Familieselskabets målsætning er, at overvinde hørenedsættelse som en barriere for kommunikation og livskvalitet globalt. De to østrigske forskere Ingeborg og Erwin Hochmair udviklede i 1977 verdens første  Multikanal-CI med mikroelektronik, som var den første udskiftning af en menneskelig følelse – hørelsen. I 1990 lagde de grundlaget for virksomhedens succesrige udvikling, da de ansatte deres første medarbejdere. I dag beskæftiger virksomheden over 1600 mennesker verden over og har i mere end 20 år været drivkraften inden for høreimplantater. Se mere på https://www.medel-nordic.com/da/

Følg pressemeddelelser fra MED-EL

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.