Opel Danmark

Ny Opel Vivaro-e: “E” for Emissionsfri

Del
Opel Vivaro har i mange år været håndværkerens solide og pålidelige følgesvend i Danmark. Nu ser Vivaro-e, den elektrificerede udgave af Vivaro, dagens lys. Behovet for emissionsfri udbringning og levering er markant stigende, og i Danmark bliver kravene til CO2 udledning fra erhvervskøretøjer i større danske byer til stadighed skærpet. Timingen er derfor perfekt. Vivaro-e er den grønne varebil uden kompromisser. Den introduceres som endnu et skridt i Opels ”Opel goes electric” strategi, der har til formål at elektrificere hele Opels modelprogram frem mod udgangen af 2024.

Ingen kompromisser: Fleksibilitet, plads og anhængertræk som Vivaro

 

Vivaro-e er den første fuldt elektriske varebil fra den tyske bilproducent. Opels nye varebil produceres på samme fabrik som dieselvarianten og tilbyder professionel CO2 neutral kørsel uden at gå på kompromis med alle fordelene fra Opel Vivaro. Således fås Vivaro-e ligesom den eksisterende Vivaro i tre længder S, M og L på hhv. 4,6 m, 4,95 m og 5,3 m. Batteriet er placeret under varerummet og sikrer at den maksimale varerumskapacitet (med FlexCargo) på 5,1 m3, 5,8 m3 og 6,6 m3 er uændret. Vivaro-e er ikke bare ligeså fleksibel og alsidig som Vivaro, dens maksimale lasteevne på 1.275 kg er næsten på højde med den 2,0 liters diesel version (1.405 kg). Ydermere har e-varebilen den unikke feature, at den tilbyder anhængertræk på op til 1.000 kg, hvilket adskiller den fra e-konkurrenterne.

Meget lig Vivaro vejer Vivaro-e mellem 2.800 og 3.100 kg. Takket være batteriets placering under varerummet er tyngdepunktet placeret lavt og kombineret med en venderadius på kun 11,3 m, er varevognen adræt med eller uden last, dynamisk at køre og nem at parkere på trænge steder.

Der vil være mulighed for at vælge mellem to størrelser lithium ion batterier alt efter behov. Research har vist, at 44% af varevognskunderne aldrig kører længere end 300 km pr. dag og 83% kører i gennemsnit mindre end 200 km pr. dag. Alt efter behov, kan kunder vælge mellem to batteripakker. Den store batteripakke er på 75 kWh og har en rækkevidde på 330 km (WLTP1) og til dem der har et mindre dagligt kørselsbehov vil batteripakken på 50 kWh og en rækkevidde på 230 km (WLTP1) være tilstrækkelig. Batteripakkerne består af hhv. 18 og 27 moduler og er placeret, så de ikke har indflydelse på bilens varerumskapacitet. Varevognen er selvfølgelig også udstyret med regenerative bremser, der opsamler energien ved bremsning og deceleration.

Med 100 kW (136 hk), 210 Nm drejningsmoment og en topfart, der er elektronisk begrænset til 130 km/t, leverer Vivaro-e nok kræfter til krævende opgaver uden at gå på kompromis med rækkevidden.

Vivaro-e er den pålidelige emissionsfri følgesvend, der gør hverdagen nemmere og grønnere for både den selvstændige håndværker og virksomheden med den store flåde af varevogne. Den oplades nemt via ladeboks, hurtig ladning eller gennem en stikkontakt hvis nødvendigt. Ved brug af en 100 kW DC ladestation kan det 50 kWh store batteri lades til 80 procent kapacitet på godt 30 minutter (ca. 45 minutter med 75 kWh batteriet). Opel tilbyder en on-board lader, der sikrer den hurtigste ladetid og at batteriet (dækket af en otte års/160.000km garanti) har en lang levetid. I Danmark tilbydes Vivaro-e med en trefaset on-board lader.

Som på Vivaro tilbydes Vivaro-e med et utal af hjælpesystemer. Med OpelConnect kan kunder bruge smartphonen til at følge opladningen af køretøjet, tjekke opladningstid og programmere klimaanlægget. Derudover tilbydes Vivaro-e med head up display, vejbaneassistent, udvidet skiltegenkendelse, semi-adaptiv fartpilot, frontkollisions alarm, automatisk nødbremse, front og bak sensorer samt side blindvinkelsalarm. Et 180 graders bakkamera kan tilkøbes sammen med en syv tommer touchskærm med telefon integration via Apple CarPlay og Android Auto. Navigation er også en mulighed med en opgradering til Multimedia Navi Pro.

Vivaro-e kommer til Danmark i løbet af 2021 og fortsætter ikke bare Opels elektrificerings offensiv, men også Vivaros succeshistorie der startede med den første generation tilbage i 2001. Den næste elektriske Opel varebil, Opel Combo-e, kommer i 2021. Opel vil tilbyde en elektrificeret version af alle person- og varebiler inden udgangen af 2024.

1 Rækkevidden er fastsat i henhold til WLTP test procedure metoden (R (EC) No. 715/2007, R (EU) No. 2017/1151). Den faktiske rækkevidde kan variere under vekslende forhold og er afhængig af flere faktorer, specielt kørestil, rutens beskaffenhed, udendørs temperatur samt brug af airconditioning og forvarmning.

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Jesper Hermann
jeh@kwbruun.dk

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Opel Danmark

Opel Danmark
Opel Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

https://www.opel.dk

Opel Danmark er 1. december 2018 blevet opkøbt af Interdan Bil A/S.

Opel Danmark skifter i den forbindelse navn til K.W. Bruun Automotive A/S, der er et datterselskab under Interdan Bil A/S. 

Opel sætter standarden. 

Hos K.W. Bruun Automotive A/S er kunden i centrum. Vores mål er at sikre kunden en god oplevelse med Opel, fra den første prøvetur til købet af den næste Opel.
Alle kæmper kort sagt for at sikre: kvalitet og gode oplevelser – hele vejen!

Følg pressemeddelelser fra Opel Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Opel Danmark

Back to The Future: Opel Manta bliver elektrificeret18.3.2021 12:11:03 CET | Pressemeddelelse

Inden udgangen af 2024, vil hele Opels modelprogram blive tilbudt i en elektrificeret udgave. Det nyeste skud på stammen er Mokka-e, der lander i Danmark til foråret. Mokka er den første Opel, der blev introduceret med det nye Opel ansigt Opel Vizor. Vizor-fronten er stærkt inspireret af den klassiske Opel Mantas frontparti fra 1970. Men nu er tingene vendt på hovedet. Opel løfter det første slør for et spændende nyt elektrisk projekt, hvor Manta inspireres af Mokka-e: Opel Manta GSe ElektroMOD.

Vivaro-e introduceres i Danmark – og timingen er perfekt!1.3.2021 14:24:18 CET | Pressemeddelelse

Med introduktionen af den nye Movano-e i slutningen af året, er hele Opels varebilsprogram elektrificeret. Combo-e (International Van of The Year 2019), Vivaro-e (International Van of The Year 2021) og Movano-e, dækker alt fra pizzaudbringning til tung materialekørsel på byggepladser. Der er ikke mange bilproducenter, der tilbyder erhvervslivet et så komplet elektrisk varebilsprogram og det er derfor med store forventninger, at Opel Danmark introducerer Vivaro-e til Danmark.

Kompromiløs E-mobilitet: Ny Opel Combo-e20.1.2021 09:25:09 CET | Pressemeddelelse

Opel Combo-e kender sin besøgstid. CO2-udledning har politikernes og befolkningens bevågenhed og Danmark har sat som klimamål frem mod 2030, at nedbringe den nuværende årlige CO2-udledning med 70%. Emissionskravene i de større danske byer bliver til stadighed skærpet og kravene til kørsel i miljøzonerne, vil kun blive højere i fremtiden. Med Opel Combo-e kan man trygt kigge ind i en fremtid med restriktioner på benzin- og dieselbiler, for Combo-e kører på el, uden at gå på kompromis med kørekomfort eller varerum.

Opel digitalt nytårssalg fra 2. og 3. januar: Stærke tilbud og en ren danmarkspremiere29.12.2020 09:30:00 CET | Pressemeddelelse

Opel skyder det nye år ind med et brag af et nytårssalg, der som noget helt nyt foregår online. I år har Opel fokus på den grønne omstilling. Vinderen af ”Golden Steering Wheel 2020”, Opel Corsa-e, har danmarkspremiere og Grandland X Plug-in Hybrid charmerer med plug-in hybrid-teknologi og plads til familien. Opel Corsa, der også vandt AutoBest prisen som bedste køb i 2020, bl.a. for sit flotte design, gode køreegenskaber og muligheden for at vælge Corsa med benzin, diesel eller el, er til årets nytårssalg skarpt prissat.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye