Ny nedlukning stiller store krav til fleksibilitet
8.12.2021 18:47:02 CET | HK Danmark | Pressemeddelelse
- Ingen havde ønsket sig nye restriktioner op til jul, og det her bliver en svær omgang for børnefamilierne, der nu igen skal til at finde ud af at få det hele til at fungere - med hjemmearbejde, hjemmeskole eller nødpasning, siger formand for HK Anja C. Jensen
- Vi kan godt se fornuften i, at skolebørnene sendes hjem, så vi kan holde resten af samfundet åbent. Og HK’erne har igennem de sidste 21 måneder vist, at de kan være både produktive og effektive hjemmefra. Men det er altså ikke lutter honningkage at passe fuldtidsarbejde, samtidig med, at man passer sine børn! Derfor appellerer vi stærkt til, at arbejdsgiverne vil møde medarbejderne med både forståelse og ekstra fleksibilitet i den kommende tid. For vi løser kun det her i fællesskab. Ganske ligesom vi gjorde under sidste nedlukning, siger Anja C. Jensen.
Fleksibel nødpasning er afgørende
Det er dog langt fra alle HK’ere som har muligheden for at arbejde hjemme. Medarbejdere i borgerservice, laboranter og lægesekretærer kan ikke bare flytte arbejdspladsen hjem i køkkenet, ligesom de butiksansatte er under særligt pres de kommende uger, med ekstra julehandel og skæve arbejdstider. Derfor har formanden for de butiksansatte i HK Handel også denne klare opfordring.
- Nedlukningen af skoler, SFO’er og andre fritidstilbud vil ramme rigtig hårdt hos handelsansatte i butik og på lager, der typisk ikke har mulighed for hjemmearbejde. Derfor vil vi selvfølgelig gerne opfordre til, at nødpasningsordningerne bliver fleksible, så de ansatte, der står i forreste linje for at forsyne hele Danmark med varer, stadig kan passe deres arbejde og få familielivet til at hænge nogenlunde sammen. Vi håber derfor, at der vil være lokale nødpasningsmuligheder, hvor logistikken kan gå op for ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra og måske heller ikke har bil eller mulighed for at aflevere børn langt væk hjemmefra, siger Mette Høgh, formand for HK Handel.
Kontakter
Søren GisselmannKommunikationschef
Tlf:24600605soeren.gisselmann@hk.dkBilleder
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
HK hædrer arbejdet med udsatte børn og familier11.6.2026 18:41:03 CEST | Pressemeddelelse
Mistrivsel blandt piger og unge kvinder. Unge uden uddannelse eller job. Og børn fra familier, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Fem år i træk har HK's HandleKraft-pris sat spot på dem, der ofte glemmes. I år går prisen til Børnesagens Fællesråd.
HK roser ny regering for fokus på stress, leveomkostninger og AI-samarbejde2.6.2026 16:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ambitioner om at mindske stress, lette presset fra høje leveomkostninger og inddrage arbejdsmarkedets parter i et nationalt digitalt partnerskab om AI møder ros fra HK.
HK går frem med 3.000 medlemmer19.5.2026 08:02:02 CEST | Pressemeddelelse
Flere vælger HK til. HK har fået 3.000 flere arbejdsmarkedsaktive medlemmer. Det oplyser fagforeningen på baggrund af de medlemstal, der netop er offentliggjort af Danmarks Statistik.
HK styrker sin politisk-strategiske ledelse26.3.2026 11:00:49 CET | Pressemeddelelse
Søren Andersen Kinnerup bliver ny stabschef for Center for Politik, Organisation og Kommunikation i HK Danmark. Han kommer fra en stilling som særlig rådgiver i Erhvervsministeriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

