Ny naturvidenskabstrategi skal bringe Danmark videre
Regeringens nye naturvidenskabsstrategi, er et skridt i den rigtige retning, og sættes der handling bag intentionerne, vil det uden tvivl kunne være med til at sikre flere med de rigtige kompetencer.
Det mener formanden for Ingeniørforeningen, IDA Thomas Damkjær Petersen, der er glad for at der nu kommer nationale målsætninger om at flere børn og unge skal interessere sig for naturfag i folkeskolen samt vælge naturvidenskabelige gymnasiefag og erhvervsfaglige STEM-uddannelser
”Vi skylder vores børn en solid naturfaglig grundskoling. Det er uomtvisteligt, at netop naturfagene sikrer den nødvendige almendannelse i den tidsalder vi befinder os i. Den teknologiske udvikling går rasende stærkt, og der er et globalt fokus på at sikre kloden ved at indfri FN’s verdensmål. Her er naturfaglig viden en af de absolutte grundforudsætninger, og derfor er godt, at der lægges op til øget opmærksomhed på den naturvidenskabelige grundfortælling,” siger han.
Han havde dog håbet, at der med dagens udspil i højere grad blev lagt op til at inddrage flere fag som eksempelvis matematik og håndværk og design i naturfagsundervisningen.
”En tættere kobling mellem naturfagene og andre fag vil give en bedre mulighed for, at eleverne kan få en større anvendelsesorienteret tilgang til flere ting som eksempelvis klimaforandringer, fødevarer og bæredygtighed generelt,” siger Thomas Damkjær Petersen. Vi ved, at arbejdet med autentiske problemstillinger øger motivationen for de naturvidenskabelige fag.
Beregninger foretaget af Ingeniørforeningen, IDA for Engineer the future slår fast, at der kommer til at mangle 10.000 STEM-kandidater i 2025. Heraf vil der mangle 6.500 civil- og diplomingeniører og 3.500 naturvidenskabelige kandidater.
”Behovet er større end nogensinde. Allerede nu er efterspørgslen fra erhvervslivet på disse kompetencer meget, meget høj, og hvis ikke vi får skabt en ægte naturfaglig interesse hos de kommende generationer, vil vi som nation tabe terræn i forhold til andre nationer med at sikre vækst og arbejdspladser,” siger han
Gode lærerkompetencer er ifølge IDAs formand en af de helt klare forudsætninger for, at missionen skal lykkes, og her er stadig et efterslæb i folkeskolen. I dag er kompetencedækningen i natur/teknologi på et niveau, hvor hver tredje lærer ikke er linjefagsuddannet eller har tilsvarende kompetencer.
”Det betyder at folkeskoleeleverne til og med 6. klasse i dag ikke nødvendigvis er sikret en fagligt god og inspirerende undervisning. Det er på trods af, at en bred politisk aftale har sikret en milliard til blandt andet opkvalificering af folkeskolelærerne, med henblik på fuld kompetencedækning i 2020. Så her håber jeg, at politikerne på Christiansborg speeder processen lidt op, så de kan nå deres egen målsætning,” siger Thomas Damkjær Petersen, der hilser det velkomment, at regeringen anerkender, at gode fysiske rammer for naturfagsundervisningen er vigtige.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Regeringen skal sætte fart på dansk AI-sprogmodel22.4.2024 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør satse på at bygge en national AI-sprogmodel for at stå stærkere sprogligt og kulturelt – og for at mindske afhængigheden af amerikanske techgiganter.
Universitetsaftale vil koste dyrt19.4.2024 11:31:07 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står fattigere tilbage efter politisk aftale om universiteter
Næsten 9 ud af 10 mænd tager længere barsel end øremærkningen16.4.2024 09:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Øremærkningen af barsel til fædre har løftet de mandlige IDA-medlemmers brug af barsel markant, viser nye tal.
Stort ja til OK24 fra IDA's medlemmer15.4.2024 12:30:21 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 94 pct. af fagforeningen IDA's medlemmer stemmer ja til OK24.
Hemmelige AI-systemer skal frem i lyset11.4.2024 19:20:08 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen må sikre fuld indsigt i de AI-systemer i Skattestyrelsen, der anvender personoplysninger og lokationsdata om borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum