Ny museumsinspektør på RAGNAROCK: Kunsten og kulturen er en lakmusprøve på samfundets tilstand
11.11.2022 09:14:40 CET | ROMU | Pressemeddelelse

Hvis man skal tale om en rød tråd i Anders Haahr liv, så er musikken ikke til at komme udenom. Han er konservatorieuddannet, tidligere musikskolelærer, har læst musikvidenskab, er gift med en sanger og spiller i de to bands Freddy And The Phantoms og HammondOrgasm.
”For mig er det et eksistensvilkår at være udøvende musiker. Jeg ville ikke kunne eksistere uden.”
Faktisk er han så glad for musikken, at hobbyen har fulgt ham ind i arbejdslivet. Tidligere på efteråret sagde Anders Haahr farvel til sit job på Musikmuseet under Nationalmuseet for at betræde den røde løber foran RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, hvor han er ny inspektør med ansvar for formidling og kommunikation. Og her har han hurtigt fundet melodien.
”Det har været fantastisk. ROMU er en organisation, der emmer af vilje og virkelyst, og som i høj grad har blik for sine egne muligheder. Jeg er så glad for at være budt med indenfor, for jeg synes, det er fantastisk at få lov til at være med til at styrke og løfte de ambitioner, der er – både i hele organisationen og selvfølgelig specifikt på RAGNAROCK,” fortæller Anders Haahr.
Ind i udstillingen og ud af huset
Sammen med sine kollegaer skal han arbejde videre med den målsætning, der ligger i RAGNAROCKs dna, nemlig at formidle historien som et moderne, levende og pulserende museum, både i et lokalt og nationalt perspektiv.
”Vi er jo meget mere end kun genstande. Genstande er museernes grundfjeld, men det er så vigtigt at få lukket op for historierne og gjort dem relevante for publikum i deres eget liv, så de kan relatere til dem.”
Det foregår allerede i stor stil på RAGNAROCK, hvor museets besøgende hver dag lever sig ind i musik- og ungdomskultur, som de ser eller har set sig som en del af. Men Anders Haahr glæder sig også til at lade RAGNAROCK være en relevant stemme i de samtaler, der foregår uden for den ikoniske guldbygning:
”Vi har en masse genstande og viden om musik og ungdomskultur, som vi gerne vil sætte i spil i de dagsaktuelle debatter. Det kan for eksempel være køns- og aldersdiversitet eller klimakriser. Hvad kan vores genstande fortælle om de emner? Når nye artister begynder at behandle den slags temaer i deres udtryk, er det så noget, man har gjort før? Og hvordan tog det sig ud?”
Musikken samler og spejler
Udover at perspektivere mener Anders Haahr, at kunsten og kulturen har en anden vigtig rolle.
”Hvis man vil have en national selvforståelse, så er det bedste sted at kigge hen mod kunsten og kulturen. Det er en lakmusprøve på samfundets tilstand. Under 2. verdenskrig samlede alsangsarrangementer hundredtusindvis af mennesker. Det er en trøstende og en spejlende omstændighed, der er med til at styrke sammenholdet,” fortæller Anders Haahr.
Han drømmer om, at man på RAGNAROCK kan samle folk til liveoplevelser, som museet arrangerer som en del af formidlingen. Om han kan samle 100.000 mennesker, vil tiden vise – men det vigtigste er i virkeligheden også at gøre museet relevant for så mange som muligt.
”Nogle har en forestilling om, at museer er støvede. Det er jo det sidste, vi er! Det er et sted, hvor der sker en masse, og hvor vi også kan afholde koncerter som en del af vores kulturhistoriske formidling. Det er helt oplagt hos os.”
Fakta
Anders Haahr er 46 år og ny museumsinspektør på RAGNAROCK.
Han er selv uddannet og udøvende musiker og spiller tangenter i to konstellationer: Freddy And The Phantoms og HammondOrgasm.
Privat er han gift med sangeren Stine Liebman, og sammen har de to drenge på otte og 12 år.
Nøgleord
Kontakter
Anders HaahrMuseumsinspektørRAGNAROCK
Tlf:23602788andershaahr@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder


Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Rockmuseet opsøger mørket i hele oktober: "Rock har aldrig været bange for mørket"29.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ozzy, heavy, hekse og halloween fylder i oktober måneds arrangementer, når Rockmuseet 'goes dark', åbner kælderdøren til rockens skyggesider og dykker ned i de kunstnere, myter og musikalske bevægelser, der gjorde oprør, udfordrede normerne og lod mørket blive en del af deres udtryk.
Så gerne! Roskilde-købmand udgiver bog om høkere, købmænd og brugser23.9.2026 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bog tegner et levende og farverigt portræt af den danske købmandsstand gennem 150 år. Forfatteren til bogen, museumsinspektør Jakob Caspersen, driver og udvikler Roskilde-museet Lützhøfts Købmandsgaard, som naturligvis også er med i bogen – både som handelssted og som museum.
Bøffens barnebarn udfordrer bananens efterkommere til at gentage ikonisk duel22.9.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For 95 år siden lod en vegetar og en kødspiser pedalerne tale i en dyst om fart, kost og livsfilosofi. Nu efterlyser barnebarnet til den ene af cykelløbets kombattanter efterkommerne til den anden med en udfordring.
VIBE UP: Mød dit kommende yndlingsband, før alle andre opdager dem2.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med endagsfestivalen VIBE UP slår Rockmuseet den 19. september dørene op til fem livekoncerter med nogle af de navne, der måske står øverst på plakaten i morgen. For museet vil være med allerede, når musikhistorien bliver til.
ROMU styrker organisationen med erfaren administrationschef1.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med Jeanett Grau Engstrøm får ROMU en erfaren leder, der skal sikre stærke administrative rammer om museumsorganisationens fortsatte udvikling. Hun tiltræder i en tid, hvor ROMU blandt andet udbygger sit ansvar for verdensarven og moderniserer organisationens økonomiske og digitale infrastruktur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
