Ny mobilitetsplan for Billund viser vejen til en tryg og børnevenlig bymidte
15.1.2021 12:25:40 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
At skabe en tryg, levende og børnevenlig by - og samtidig udvikle Billund som et af landets største oplevelsescentre og Vestdanmarks trafikale knudepunkt. Det er kort fortalt formålet med en ny mobilitetsplan for Billund by.
Visionen om Billund som Børnenes Hovedstad har sammen med Billund Byvision og Billund Kommunes udviklingsstrategi ”Fremtidens Legeplads” sat gang i en rivende udvikling af Billund by, som de færreste havde forestillet sig for få år siden. Væksten har været tydelig – både i virksomheder som LEGO, Billund Lufthavn og hele turistområdet. Med udsigt til nye projekter som Ny Midtjysk Motorvej og jernbanen til Billund er der grobund for yderligere vækst.
”Udviklingen betyder, at mængden af trafik i Billund er steget og forventes at stige endnu mere. I Børnenes Hovedstad skal det være trygt og sikkert at bevæge sig rundt som barn i byen. Samtidig er effektiv trafikafvikling en forudsætning for, at vores virksomheder kan vokse. Begge hensyn vil vi imødekomme gennem den nye mobilitetsplan for Billund by,” siger Per Nyhus, formand for Teknik- og Miljøudvalget.
Fire mål med mobilitetsplanen
Mobilitetsplanen viser vejen mod en børnevenlig by, hvor det er et naturligt valg at gå rundt i byen, og hvor cyklen er et reelt og oplagt alternativ til bilen.
Ambitionen med planen kan deles op i fire formål:
- At udvikle Billund som infrastrukturelt knudepunkt i Vestdanmark ved at udnytte potentialerne i nationale projekter som en evt. kommende motorvej og opkobling på det nationale jernbanenet.
- At begrænse biltrafikken i bymidten ved at minimere unødvendig trafik gennem byen.
- At skabe attraktive forhold for lette trafikanter ved at gøre det lettere at gå eller tage cyklen.
- At understøtte nye og grønne transportformer til gavn for klimaet og bymiljøet.
Idékatalog med mulige løsninger
Mobilitetsplanen indeholder samtidig et stort idékatalog over mulige projekter, som hver især vil bidrage til at nå målene.
For at opnå ambitionen om at friholde Billund bymidte for unødvendig trafik er det for eksempel nødvendigt at skabe alternative veje for trafikken. Derfor kan man blandt andet arbejde med en forlængelse af Møllevej mod Grenevej for derigennem at skabe en ny vej ud og ind til de sydlige boligområder.
For at sikre en by i børnehøjde kan man for eksempel ligeledes etablere en børneprioriterede forbindelse, så børn har gode muligheder for på egen hånd at transportere sig sikkert og bekvemt mellem byområderne og centrale destinationer i Billund som Billund Idrætscenter, Billund Skolen, Billund Centret, Billund Internationale Skole og Billund Bad.
Det er vigtigt at understrege, at idékataloget er en bruttoliste over mulige projekter. Det er dermed ikke en fastlagt handlingsplan med øremærkede midler og politisk godkendte projekter. Planen skal til første drøftelse i Teknik- og Miljøudvalget den 26. januar.
Fakta:
Billund by - Børnenes Hovedstad – er centrum for Billund Kommunes ambition om at udvikle børn og give dem kompetencer for livet gennem leg, læring og kreativitet. Arbejdet med at skabe gode vilkår og rammer for børn er i 2020 blevet officielt anerkendt af UNICEF, som har certificeret Billund som Danmarks første ”Børnevenlige By og Kommune”.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Det Internationale Råd vælger sin første formand22.9.2026 14:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Råd i Billund Kommune har nu konstitueret sig og ser frem til at understøtte videreudviklingen af Billund Kommune som en mangfoldig kommune.
Når mennesker mødes, opstår mulighederne21.9.2026 11:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 24. september samler Lærlinge- og Jobmessen virksomheder, unge, jobsøgende og andre nysgerrige i MAGION i Grindsted. Over 100 virksomheder står klar til at vise mulighederne for job, lære- og elevpladser – og ikke mindst til at møde de mennesker, der måske bliver deres kommende medarbejdere.
Billund Kommune fejrer borgernes 67-års-fødselsdag21.9.2026 08:13:03 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk markerer kommunen borgernes 67-års-fødselsdag med et særligt fødselsdagsarrangement i Billund Centret torsdag 8. oktober 2026 kl. 16-18.
Endnu en leverandør serverer mad i Billund Kommune18.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune får fra 1. oktober 2026 endnu en privat leverandør af madservice til borgere, der er visiteret til levering af mad i eget hjem. Sæsonens Madleverandør glæder sig til at levere mad til borgere i eget hjem, på lige fod med Det Danske Madhus og kommunens eget produktionskøkken på Sydtoften.
Bredt budgetforlig sætter retningen for Billund Kommune15.9.2026 17:27:56 CEST | Pressemeddelelse
Budgettet for Billund Kommunes økonomi i årene 2027-2030 er nu faldet på plads. I budgettet er der tænkt langsigtet med et ansvarligt fokus på udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
