Nanostone A/S

Ny membranløsning beskytter København Zoos pingvin- og søløvebassin

Del
For første gang anvendes en ny type PU-membran til vandtætning af et saltvandsbassin i Danmark. Og det er ikke Hr. og Fru Hvem-som-helst, der skal have glæde af den nye løsning – det er søløverne og pingvinerne i København Zoo.
Foruden isbjørneanlægget og opgaven ved pingvinerne og søløverne, har Nanostone renset tunnelen ved børneområdet samt hele indgangspartiet til dyrehaven. København Zoo har fået øjnene op for Nanostones kunnen, og glade kunder kommer igen. Foto: Neel Andreasen.

Søløverne og pingvinerne i København Zoo skal have skiftet pumpe- og cirkulationsanlægget fra ferskvand til saltvand. Den oprindelige konstruktion er lavet af beton med jernarmering, og som bekendt er saltvand og jern en dårlig kombination. Nanostone, der tilbyder overfladebehandling af tage, facader og nu saltvandsbassiner, skal derfor forsegle overfladen, og det gøres med en Polyurethan-vandtætningsmembran. Når den er påført, kan saltvandet ikke trænge igennem til beton- og jernkonstruktion, der dermed undgår at blive nedbrudt og forurene vandet.

– Den membran, vi benytter i København ZOO, er designet til netop denne opgave. Det er første gang, lige netop denne metode anvendes i Danmark. Vi er utrolig stolte over at kunne supportere København ZOO med en løsning som imødekommer deres unikke behov, siger Nicklas Christensen, der er partner og CCO i Nanostone.

En lille opgave med stor værdi

I sin enkelthed går opgaven ud på at lave en 100 procent holdbar vandtætningsmembran, så søløverne og pingvinernes vandreservoirer kan transformeres fra fersk- til saltvand.

Opgaven i Zoologisk Have er meget speciel. Handlingsplanen skal være hurtig og præcis af hensyn til dyrene. Når dyrene er ude, foretages en totalrensning af overfladen. Først påføres en primer for at få en god vedhæftning og efterfølgende påføres selve Polyurethan-membranen i flere lag. Membranen er specialudviklet til vandreservoir og er testet til at kunne holde i saltvand.

I København Zoo skal Nanostone-holdet arbejde på cirka 600 m2. Til sammenligning var deres seneste opgave på Toms A/S, hvor der på de 30.000 m2 tag skulle udskiftes tagmembran, for at energioptimere og levetidsoptimere taget på chokoladefabrikken. Opgaven er derfor ikke særlig stor, men der er mange hensyn at tage, hvilket for medarbejderne gør den ekstra spændende og anderledes, og mange har meldt sig til at deltage i. 

Glade kunder kommer igen

Foruden isbjørneanlægget og den kommende opgave ved pingvinerne og søløverne, har Nanostone også renset tunnelen ved børneområdet samt hele indgangspartiet til dyrehaven. København Zoo har fået øjnene op for Nanostones kunnen, og glade kunder kommer igen.

– I ZOO står vi ofte med nogle atypiske udfordringer, når vi skal vedligeholde og bygge nye anlæg. Der skal både tages hensyn til de dyr, der bor i anlæggene og til vores gæster, der kommer hver dag året rundt. I den forbindelse har Nanostone udvist stor fleksibilitet og opfindsomhed i opgaveløsningen, og vi er derfor meget glade for samarbejdet, siger driftschef Camilla Schaarup Haugsted, Zoologisk Have i København.

Opgaven kommer til at foregå over fem dage, så der både er tid til, at materialerne kan tørre, og pingvinerne og søløverne såvel som havens gæster oplever mindst muligt gene af arbejdet.

Arbejdet udføres afhængig af vejret i uge 35/36

Nøgleord

Kontakter

Nicklas Christensen
Medejer, Nanostone A/S
(+45) 60 60 42 65
nc@nanostone.dk

Billeder

Foruden isbjørneanlægget og opgaven ved pingvinerne og søløverne, har Nanostone renset tunnelen ved børneområdet samt hele indgangspartiet til dyrehaven. København Zoo har fået øjnene op for Nanostones kunnen, og glade kunder kommer igen. Foto: Neel Andreasen.
Foruden isbjørneanlægget og opgaven ved pingvinerne og søløverne, har Nanostone renset tunnelen ved børneområdet samt hele indgangspartiet til dyrehaven. København Zoo har fået øjnene op for Nanostones kunnen, og glade kunder kommer igen. Foto: Neel Andreasen.
Download
Rensningen af bassinerne er første skridt i processen, når Nanostone skal lægge ny membran hos pingvinerne- og søløverne i København Zoo. Foto: Henrik Petit.
Rensningen af bassinerne er første skridt i processen, når Nanostone skal lægge ny membran hos pingvinerne- og søløverne i København Zoo. Foto: Henrik Petit.
Download
Opgaven går ud på at lave en 100 procent holdbar vandtætningsmembran, så søløverne og pingvinernes vandreservoirer kan transformeres fra fersk- til saltvand. Foto: Nanostone.
Opgaven går ud på at lave en 100 procent holdbar vandtætningsmembran, så søløverne og pingvinernes vandreservoirer kan transformeres fra fersk- til saltvand. Foto: Nanostone.
Download
Opgaven kommer til at foregå over fem dage, så der både er tid til, at materialerne kan tørre, og pingvinerne og søløverne såvel som havens gæster oplever mindst muligt gene af arbejdet. Foto: Nanostone.

Information om Nanostone A/S

Nanostone A/S
Baldersbuen 15C
2640 Hedehusene

42366666https://www.nanostone.dk/

Nanostone A/S tilbyder en overfladebehandling, som beskytter og hindrer fliser, tag og facade mod indtrængen af vand, og dermed besværliggør vækst af alger og mos på overfladen. Virksomheden ligger i Hedehusene og har ansatte fordelt i hele landet. www.nanostone.dk.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye