Team Danmark

Ny melding skaber usikkerhed om Danmarks Rostadion

Del
Det samlede projekt med at opgradere Danmarks Rostadion er foreløbig lagt i graven. Dansk Forening for Rosport, Dansk Kano og Kajak Forbund og Team Danmark appellerer til, at arbejdet med at sikre atleterne tidssvarende forhold forsætter.

Fælles pressemeddelelse fra Dansk Forening for Rosport, Dansk Kano og Kajakforbund og Team Danmark

Gladsaxe, København og Lyngby-Taarbæk kommuner har meddelt, at de ikke længere tror på en samlet løsning omkring opgradering af faciliteterne ved Bagsværd Sø. Søen er træningsbase for de danske landshold i kajak og roning. Meldingen kommer efter en årelang kamp mod bureaukrati med det ene benspænd efter det andet.

Hos Dansk Forening for Rosport (DFfR), Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og Team Danmark er man skuffet over, at rosporten nu er kastet ud i en situation, hvor der er sat et foreløbigt punktum for en samlet løsning for Danmarks Rostadion. Det er bekymrende i forhold til helhedstankerne i projektet, hvor fremtiden for elitearbejdet i både kajak og roning skulle sikres.

Henning Bay, formand for DFfR, Christian Jakobsen, direktør DKF og Per Boldt Jørgensen, konstitueret direktør i Team Danmark siger:

”Det har været frustrerende for alle parter, at projektet er blevet så forsinket. Nu trækker kommuner så en streg i sandet. I idrætten står vi sammen i ønsket om at sikre gode faciliteter for atleterne. Det skylder vi de atleter, der hver dag træner i faciliteter, der ikke er tidssvarende og ikke lever op til internationale mål. Nu står vi en ny situation, som kræver, at vi alle trækker vejret og fokuserer på, at finde løsninger, der kan sikre elitearbejdet for kajak og roning. I dag er vi skuffede og frustrerede, og i morgen er vi klar til at samle handsken op igen,” udtaler de.

Appel om samarbejde

Arbejdet for at sikre atleterne bedre faciliteter forsætter derfor ufortrødent. Kommunerne lægger op til at arbejdet med at en del af det oprindelige projekt gennemføres, og derfor bliver dialogen parterne mellem helt afgørende for at finde de bedste løsninger med de ændrede forudsætninger.

”Vi giver ikke op. Atleterne fortjener, at vi forsætter arbejdet med at realisere et helstøbt rostadion, der lever op til internationale konkurrencekrav. Derfor glæder vi os over, at Gladsaxe Kommune har tilkendegivet, at de vil invitere til dialog om at finde de bedst mulige løsninger for at udvikle faciliteterne,” siger de tre samstemmende.

---

Yderligere oplysninger

Henning Bay, formand, Dansk Forening for Rosport, tlf. 3136 5332

Christian Jacobsen, direktør, Dansk Kano og Kajak Forbund, tlf. 2081 5472

Per Boldt Jørgensen, konstitueret direktør, Team Danmark, tlf. 4026 2534

---

Foto: Yellows for Team Danmark

Billeder

Information om Team Danmark

Team Danmark
Team Danmark
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

43 26 25 00https://www.teamdanmark.dk/

TEAM DANMARK ARBEJDER FOR AT GIVE DANSKE ATLETER BEDST MULIGE RAMMER OG VILKÅR FOR, AT DE KAN UDLEVE DERES POTENTIALE OG PRÆSTERE PÅ HØJESTE INTERNATIONALE NIVEAU.

VI OPTIMERER HELE VEJEN RUNDT OM ATLETEN - BÅDE PÅ OG UDEN FOR BANEN.

Følg pressemeddelelser fra Team Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Team Danmark

Overvældende interesse for konference om spiseforstyrrelser i elitesport11.3.2024 09:59:52 CET | Pressemeddelelse

Spiseforstyrrelser i dansk idræt har gennem de seneste år været et vigtigt fokusområde for Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF). Nu er de to organisationer gået sammen med behandlingsstedet Askovhus om en konference, der skal give viden og redskaber til talent- og elitetrænere, så de er i stand til at forebygge spiseforstyrrelser hos atleterne. Konferencen afholdes den 12. marts.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye