Ny melding skaber usikkerhed om Danmarks Rostadion

Fælles pressemeddelelse fra Dansk Forening for Rosport, Dansk Kano og Kajakforbund og Team Danmark
Gladsaxe, København og Lyngby-Taarbæk kommuner har meddelt, at de ikke længere tror på en samlet løsning omkring opgradering af faciliteterne ved Bagsværd Sø. Søen er træningsbase for de danske landshold i kajak og roning. Meldingen kommer efter en årelang kamp mod bureaukrati med det ene benspænd efter det andet.
Hos Dansk Forening for Rosport (DFfR), Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og Team Danmark er man skuffet over, at rosporten nu er kastet ud i en situation, hvor der er sat et foreløbigt punktum for en samlet løsning for Danmarks Rostadion. Det er bekymrende i forhold til helhedstankerne i projektet, hvor fremtiden for elitearbejdet i både kajak og roning skulle sikres.
Henning Bay, formand for DFfR, Christian Jakobsen, direktør DKF og Per Boldt Jørgensen, konstitueret direktør i Team Danmark siger:
”Det har været frustrerende for alle parter, at projektet er blevet så forsinket. Nu trækker kommuner så en streg i sandet. I idrætten står vi sammen i ønsket om at sikre gode faciliteter for atleterne. Det skylder vi de atleter, der hver dag træner i faciliteter, der ikke er tidssvarende og ikke lever op til internationale mål. Nu står vi en ny situation, som kræver, at vi alle trækker vejret og fokuserer på, at finde løsninger, der kan sikre elitearbejdet for kajak og roning. I dag er vi skuffede og frustrerede, og i morgen er vi klar til at samle handsken op igen,” udtaler de.
Appel om samarbejde
Arbejdet for at sikre atleterne bedre faciliteter forsætter derfor ufortrødent. Kommunerne lægger op til at arbejdet med at en del af det oprindelige projekt gennemføres, og derfor bliver dialogen parterne mellem helt afgørende for at finde de bedste løsninger med de ændrede forudsætninger.
”Vi giver ikke op. Atleterne fortjener, at vi forsætter arbejdet med at realisere et helstøbt rostadion, der lever op til internationale konkurrencekrav. Derfor glæder vi os over, at Gladsaxe Kommune har tilkendegivet, at de vil invitere til dialog om at finde de bedst mulige løsninger for at udvikle faciliteterne,” siger de tre samstemmende.
---
Yderligere oplysninger
Henning Bay, formand, Dansk Forening for Rosport, tlf. 3136 5332
Christian Jacobsen, direktør, Dansk Kano og Kajak Forbund, tlf. 2081 5472
Per Boldt Jørgensen, konstitueret direktør, Team Danmark, tlf. 4026 2534
---
Foto: Yellows for Team Danmark
Billeder
Information om Team Danmark
TEAM DANMARK ARBEJDER FOR AT GIVE DANSKE ATLETER BEDST MULIGE RAMMER OG VILKÅR FOR, AT DE KAN UDLEVE DERES POTENTIALE OG PRÆSTERE PÅ HØJESTE INTERNATIONALE NIVEAU.
VI OPTIMERER HELE VEJEN RUNDT OM ATLETEN - BÅDE PÅ OG UDEN FOR BANEN.
Følg pressemeddelelser fra Team Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Team Danmark
Ny måltidskasse specialdesignet til eliteatleter af Team Danmark15.9.2025 15:07:57 CEST | Pressemeddelelse
Kost er altafgørende for at præstere som eliteatlet, men det kan være svært at få den rette ernæringssammensætning til at gå op med en let løsning, som en måltidskasse. Derfor har Team Danmark i samarbejde med Skagenfood nu udviklet en måltidskasse specielt designet til eliteatleter.
Første spadestik: Nyt Team Danmark Hus skal løfte dansk eliteidræt18.8.2025 12:47:33 CEST | Pressemeddelelse
I 2027 får Danmarks bedste atleter et fælles hjem i Brøndby Sportsby med specialdesignede faciliteter målrettet eliteidrætten og bygget efter de højeste bæredygtighedsstandarder.
Snus og nikotinposer kan skade præstationsevnen i sport14.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brug af røgfri nikotin som snus og nikotinposer er sundhedsskadeligt, og Team Danmarks ernæringsfysiologer advarer atleter om, at det kan have en skadelig effekt på deres restitution og præstationsevne.
Compound Mix bliver en del af Team Danmark9.7.2025 10:34:36 CEST | Pressemeddelelse
Bueskydningsdisciplinen compound mix bliver en del af Team Danmarks støttekoncept i perioden 2025-2026.
Atleter trives og vurderer kvaliteten højt i OL- og PL-år26.5.2025 13:04:28 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste danske eliteatleter trives og oplever høj kvalitet i støtten fra Team Danmark – ikke mindst blandt verdensklasseatleterne, som i et OL- og PL-år vurderer både adgang og kvalitet af sportslige ydelser særdeles højt. Det viser årets Atlet- og Trivselsundersøgelse blandt Team Danmark-støttede atleter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum