Novo Nordisk Fonden

Ny masteruddannelse vil give den danske life science-sektor ”missing link”-kompetencer

Del
CBS-BIO er en ny, revideret MSc-uddannelse inden for bioentreprenørskab, som går i partnerskab med industriaktører med det formål at støtte den fortsatte vækst inden for life science-sektoren i Danmark ved at uddanne og træne danske og internationale talenter. Det særlige ved kandidaterne vil være, at de kommer til at bygge bro imellem videnskab og erhvervsliv ved at have et ben i hver lejr. Novo Nordisk Fonden har bevilget 6,5 mio. kr. til at støtte uddannelsen for årene 2021 til 2024.

Life science- og bioteknologiindustrien spiller en afgørende rolle for Danmark ved at understøtte en væsentlig del af samfundsøkonomien og tusindvis af højt specialiserede stillinger, inklusive forskere, laboratorieteknikere, produktionsmedarbejdere og mange andre. Men denne vækstsektor søger også i stigende grad medarbejdere, der har sans for både videnskab og forretning.

”Ved at finde nogen, der både kender til erhvervslivet og videnskabsverdenen, kan vi spare 2–3 års efteruddannelse af nyuddannede kandidater. Dette vil gøre det muligt for os at fremme såvel projekterne som kandidaternes egne karriereveje. Vi har stadig brug for specialister, men vi ser en stor værdi i, at personer, der har en kombineret baggrund, allerede kan gøre en forskel fra deres første dag på arbejdet,” siger Kelli A. Hayes, Senior Director, Digital Transformation, Global Marketing & Business Support, Chr. Hansen.

CBS-BIO (MSc i business administration og bioentreprenørskab) er en ny 2-årig masteruddannelse, som sigter mod at dække dette behov. Den er blevet udviklet i et samarbejde mellem Copenhagen Business School (CBS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet i partnerskab med vigtige danske life science-selskaber, deriblandt Novo Nordisk, Novozymes, Chr. Hansen, Lundbeck og LEO Pharma.

En målrettet uddannelse

CBS-BIO-uddannelsen kombinerer ét år med avancerede bioteknologiske kurser med ét år med kurser om innovation og kommercialisering, som de deltagende life science-virksomheder lægger lokaler til og støtter. De studerende vil også arbejde sammen med det biovidenskabelige start-up-miljø med et særligt fokus på bioentreprenørskabpå BioInnovation Institute.

”Vores mål er at gøre CBS-BIO til en masteruddannelse for bioentreprenørskab i verdensklasse, der vil give branchen højt kvalificerede og meget eftertragtede kandidater. Vi vil arbejde med business cases fra det virkelige liv, der er baseret på banebrydende forskning, og som en del af deres daglige aktiviteter vil gruppen af internationale studerende også opbygge deres netværk inden for branchen,” siger Palle Høy Jakobsen, programdirektør for CBS-BIO på CBS.

På denne måde vil kandidaterne fra CBS-BIO blive udrustet med et tværfagligt sæt færdigheder, der kan anvendes omkring intraprenørskab og entreprenørskab i life science-virksomheder – lige fra start-ups til de etablerede virksomheder.

Tiltrækker talentfulde studerende til Danmark

CBS-BIO sigter på at rekruttere studerende fra hele verden til uddannelsen, og målet er at få de færdiguddannede kandidater til at blive boende i Danmark og arbejde i Danmarks life science-industri for at kunne dække den stigende efterspørgsel efter de relevante kompetencer. Den internationale dimension sikres gennem samarbejdet med Nanyang Technical University, Singapore, CBS-BIO’s engagement i biotek hotspots i USA og de deltagende universiteters normale rekruttering af internationale studerende.

”Life science-industrien er et område i vækst, inklusive de etablerede virksomheder og det livlige start-up-miljø, der er vokset frem i løbet af det sidste årti. Der ligger også et stort potentiale i at omsætte videnskabelig forskning til innovative løsninger, der kan forbedre sundhed og bæredygtighed. Vores ambition med denne bevilling er at hjælpe industrien ved at levere kandidater, der kan fremskynde disse processer og yderligere frigøre det store potentiale, der er i life science,” siger Mikkel Skovborg, Senior Vice President, Innovation, Novo Nordisk Fonden.

CBS-BIO bygger på CBS’ BioBusiness & Innovation Platform (BBIP), der blev lanceret i 2013. I begyndelsen af 2021 vil CBS-BIO optage 25 studerende, og dette tal vil stige hvert år indtil 2024, hvor der vil blive optaget 45 studerende og yderligere 3 ph.d.-studerende og postdocs. Til at støtte uddannelsen har Novo Nordisk Fonden bevilget 6,5 mio. kr., der dækker perioden 2021 til 2024.

Fonden har i 2020 uddelt bevillinger på over 100 mio. kr. til at fremme life science-innovation. Nogle af disse initiativer er:

Kontakter

Yderligere information: Anders Rosendahl, pressemedarbejder, tlf. 40483766, aro@novo.dk

Information om Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden
Tuborg Havnevej 19
2900 Hellerup

3527 6600http://novonordiskfonden.dk/

Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to formål; at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen, og at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.

Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Danmark bygger en af verdens kraftigste AI-supercomputere for at sætte skub i løsninger på samfundsmæssige udfordringer18.3.2024 23:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmark indgår et samarbejde med NVIDIA om at etablere et nationalt center for AI-innovation, der skal huse en af verdens kraftigste AI-supercomputere. Målet er at sætte skub i forskning og innovation inden for områder, som spænder fra sundhed og life science til grøn omstilling, og derigennem understøtte udviklingen af innovative løsninger på nogle af de største problemer, verden står overfor.

Britiske pionerer inden for genomsekventering modtager Novo Nordisk Prisen15.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Professor Sir David Klenerman og Sir Shankar Balasubramanian modtager Novo Nordisk Prisen 2024 for deres banebrydende arbejde, som gør det muligt at bestemme DNA-sekvensen af det menneskelige genom på blot én time. Dette har åbnet døren for brugen af invidualiseret behandling og har forbedret vores forståelse af såvel sygdom som menneskelig mangfoldighed. Med prisen følger et beløb på 5 mio. kr.

Forlængelse af succesfuldt pilotprojekt skal styrke forskningssamarbejde og bane vej for mere innovation7.3.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Novo Nordisk Fonden afsætter op til 180,2 mio. kr. over fem år til at forlænge og udvide Open Discovery Innovation Network (ODIN), en patentfri samarbejdsplatform, der succesfuldt har etableret den første ramme for Open Innovation in Science (OIS) i Danmark. OIS er en samarbejdsmodel, hvor industrien og offentlige forskningsmiljøer går sammen om at skabe forskningsprojekter og dele deres resultater åbent med offentligheden. Pilotprojekt har vist gode resultater.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye