Ny marketingchef skal styrke MENYs position som Danmarks MADmarked
1.9.2023 11:15:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
MENY henter ny kapacitet til at lede kædens markedsføring ind i næste fase i strategien om at positionere MENY som Danmarks MADmarked.

MENY får ny marketingchef, der skal hjælpe med at positionere MENY som Danmarks MADmarked.
Rikke Bangild kommer til med en omfattende erfaring fra mere end 20 års arbejde med branding og marketing. Rikke Bangild kommer fra en stilling som senior marketingchef i Kvickly og SuperBrugsen, og hun bringer desuden med sig en stærk baggrund fra Netto, hvor hun var med til at udarbejde og udrulle Netto 3.0-konceptet som international koncept- og marketingchef.
”Vi får en person med en solid ledererfaring og et tværorganisatorisk mindset. Vi glæder os til at byde Rikke Bangild velkommen og få hendes vision for at skabe Danmarks MADmarked. Vi ved, at Rikke har et fantastisk drive og evner at omsætte sin markedsforståelse til en stærk brand- og marketingstrategi,” siger Jesper Bjerring, kommerciel direktør i MENY.
Før Rikke Bangild trådte over tærsklen til detailsiden i 2018, hentede hun erfaring fra leverandørsiden hos virksomheder som blandt andet Unilever og Kellogg.
Rikke Bangild tiltræder den 1. oktober, hvor hun afløser Carsten Kure, som stopper efter 3,5 år på posten.
”Carsten Kure har været en energisk, konstruktiv og god kollega, og et værdsat medlem af kædeledelsen. Vi ønsker ham held og lykke i hans fremtidige virke,” siger Jesper Bjerring.
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkFølg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Arbejdsglæde kender ingen alder: Gustav fylder 80 og møder stadig på arbejde hver mandag3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 6. november fylder Gustav Krogh 80 år. Efter mange år som købmand i detailhandlen har han nu sin faste mandag i Dagrofa Foodservices Cash & Carry-butik i Aarhus. Den dag glæder han sig til hele ugen.
Forældre kan være en af nøglerne til at løse manglen på faglærte30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er Danmark på vej mod at mangle 99.000 faglærte i 2030. Tidligere har erhvervslivet peget på de unges forældre som et problem for erhvervsuddannelser. En ny undersøgelse foretaget for Dagrofa viser, at opbakningen fra forældrene dog langt fra er det problem, den ofte gøres til.
Esse er Årets Restaurant i Den danske Spiseguide28.10.2026 12:59:47 CET | Pressemeddelelse
Esse i København er Årets Restaurant 2026 ifølge Den danske Spiseguide. Titlen blev uddelt søndag aften på Scandic Strandpark i Kastrup, hvor Brasserie Carl også blev hyldet som Årets Bistro/Brasserie/Trattoria, mens Allan Jørgensen fra Resumé vandt i kategorien Årets Restaurantchefprofil.
10 år med et gratis lift hjem til jul: SPAR sender igen danskerne hjem27.10.2026 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
For tiende gang sender supermarkedskæden SPAR julebusser ud på de danske veje, så danskerne kan komme gratis hjem til jul. I år er der ekstra forkælelse ombord i anledning af jubilæet.
12 landsbyer på Sjælland og øerne har selv reddet deres dagligvarebutik23.10.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Røsnæs til Lolland og øen Omø har borgerne sammen med Dagrofa holdt liv i den lokale butik. Og der er plads til flere: Dagrofa har udpeget omtrent 50 mindre byer i hele landet, hvor der er plads til en dagligvarebutik – ti af dem på Sjælland og øerne, flere end i nogen anden landsdel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum