Norlys

Ny mand i spidsen for privatsalg og partnerskaber i Norlys

Del
Claus Bøgh er tiltrådt som Director for Private Sales & Partnerships

Den 1. juni er Claus Bøgh tiltrådt som Director for Private Sales & Partnerships i Norlys’ energidivision. Her skal han blandt andet stå i spidsen for Norlys’ partneraftaler med fokus på salg af ladestandere og energi.

Med sig i bagagen har Claus Bøgh ni års erfaring fra andre stillinger i Norlys og 13 år fra TDC, hvor han har haft en række lederstillinger inden for salg og kundeservice.

- 20 års erfaring med kunden i centrum har givet Claus en stærk kommerciel profil, som gør ham til den helt rette til at varetage opgaven omkring privatsalg og partnerskaber. Det gælder ikke mindst vores stigende fokus på grønne løsninger, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energidivision, og fortsætter:

- Kunderne forventer, at vi i stadigt højere grad tilbyder bæredygtige produkter. Det kræver, at vi indgår de rigtige partnerskaber, og Claus kommer derfor til at spille en helt central rolle i Norlys’ arbejde med den grønne omstilling.

For Claus Bøgh er valget faldet på Norlys på grund af det rette værdi-match.

- Ansvar og fællesskab ligger i Norlys’ DNA og er samtidig helt centrale værdier for trivsel i mit arbejdsliv. Nu glæder jeg mig til at udleve dem i relationen med vores kunder og samarbejdspartnere, siger Claus Bøgh.

Blå bog

-          Kundecenterchef og senere Director for Sales i Norlys’ energiforretning

-          En række lederstillinger i TDC, senest som afdelingsdirektør

-          Har gennemført TDCs ledelsesuddannelse samtService Excellence fra CBS

-          51 år og bor i Hammel

Billeder

Information om Norlys

Norlys
Norlys
Tietgensvej 4
8600 Silkeborg

https://norlys.dk/

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.

Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.

 

Følg pressemeddelelser fra Norlys

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Norlys

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye