Ny mand i spidsen for privatsalg og partnerskaber i Norlys
8.6.2022 10:51:11 CEST | Norlys | Pressemeddelelse

Den 1. juni er Claus Bøgh tiltrådt som Director for Private Sales & Partnerships i Norlys’ energidivision. Her skal han blandt andet stå i spidsen for Norlys’ partneraftaler med fokus på salg af ladestandere og energi.
Med sig i bagagen har Claus Bøgh ni års erfaring fra andre stillinger i Norlys og 13 år fra TDC, hvor han har haft en række lederstillinger inden for salg og kundeservice.
- 20 års erfaring med kunden i centrum har givet Claus en stærk kommerciel profil, som gør ham til den helt rette til at varetage opgaven omkring privatsalg og partnerskaber. Det gælder ikke mindst vores stigende fokus på grønne løsninger, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energidivision, og fortsætter:
- Kunderne forventer, at vi i stadigt højere grad tilbyder bæredygtige produkter. Det kræver, at vi indgår de rigtige partnerskaber, og Claus kommer derfor til at spille en helt central rolle i Norlys’ arbejde med den grønne omstilling.
For Claus Bøgh er valget faldet på Norlys på grund af det rette værdi-match.
- Ansvar og fællesskab ligger i Norlys’ DNA og er samtidig helt centrale værdier for trivsel i mit arbejdsliv. Nu glæder jeg mig til at udleve dem i relationen med vores kunder og samarbejdspartnere, siger Claus Bøgh.
Blå bog
- Kundecenterchef og senere Director for Sales i Norlys’ energiforretning
- En række lederstillinger i TDC, senest som afdelingsdirektør
- Har gennemført TDCs ledelsesuddannelse samtService Excellence fra CBS
- 51 år og bor i Hammel
Billeder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys’ kundeselskab henter erfaren teleprofil til bestyrelsen11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Helbo, der er teknologidirektør i hollandske VodafoneZiggo, er indtrådt i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab. Han kommer med stor international erfaring fra telebranchen og et stærkt fokus på teknologi, automatisering og kundeoplevelser.
Vindstille vejr og dyre gaspriser sender elpriserne i vejret10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne skal forberede sig på nogle af årets dyreste strømtimer torsdag aften. I de dyreste timer passerer den rene elpris nemlig 3 kr./kWh i både Vest- og Østdanmark.
Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.
August bød på de højeste elpriser siden energikrisen31.8.2026 07:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris tog et betydeligt hop i august, der endte med at blive den dyreste måned siden december 2022. Samtidig har de høje elpriser præget store dele af 2026, der ser ud til at blive det dyreste år siden energikrisen.
Tilbagevendt hedebølge kan gøre elpriserne i august til årets dyreste14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem august tegner måneden til at blive den dyreste i år, når det kommer til elpriserne. Selvom den gennemsnitlige elpris er høj, har august samtidig givet forbrugerne flere timer med nogle af de billigste priser på strøm i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

