Ny mand i spidsen for NEXTs bygge- og anlægsuddannelser
7.11.2019 07:00:00 CET | NEXT Uddannelse København | Pressemeddelelse

Der er godt gang i bygge- og anlægsbranchen, og det betyder en stigende efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Især i hovedstadsområdet mangler der dygtige håndværkere til at løse opgaverne.
Den udfordring skal 51-årige Lasse Falck Steenland være med til at løse. Fra 1. december er han nemlig ny uddannelsesdirektør i NEXT Uddannelse København, hvor han skal stå i spidsen for erhvervsskolens bygge- og anlægsuddannelser.
- Danmark kommer til at mangle dygtige faglærte, og det gælder også i bygge- og anlægsbranchen. Derfor er det en både vigtig og spændende opgave, vi i NEXT skal være med til at løse. Det ser jeg frem til at være en del af, siger Lasse Falck Steenland.
Ønsker tæt samarbejde med branchen
Han satser på, at NEXT gennem tæt samarbejde med bygge- og anlægsbranchen uddanner den arbejdskraft, der er behov for.
- Jeg er meget bevidst om, at vi skal være i stand til at omstille uddannelserne til det, som arbejdsmarkedet efterspørger. Derfor håber jeg også på et tæt og godt samarbejde med bygge- og anlægsvirksomhederne, så NEXT uddanner den arbejdskraft, der er behov for, siger Lasse Falck Steenland.
Den nye NEXT-uddannelsesdirektør kommer fra en stilling i Københavns Kommune, hvor han de seneste 20 år har arbejdet med det sociale område og senest været borgercenterchef for handicapområdet i Københavns Kommune.
Hans uddannelsesbaggrund er en professionsbachelor i pædagogik, en master i human ressources og en diplomuddannelse i ledelse.
NEXT Uddannelse København udbyder bl.a. bygge- og anlægsuddannelserne tømrer, snedker, murer, anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger. Uddannelserne holder til i Rødovre, Glostrup og København NV.
Nøgleord
Kontakter
Pressekonsulent Nikolaj Bech Petersen
Tlf.: 20 84 01 50
Billeder

Information om NEXT Uddannelse København
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Hver tredje elev frygter, at AI svækker læringen: Gymnasium gentænker undervisningen18.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt fireårigt udviklingsprojekt skal styrke ansvarlig og meningsfuld brug af kunstig intelligens (AI) i gymnasieundervisningen.
72 af hovedstadens dygtigste håndværkersvende hyldes med medaljer og kongeligt håndtryk28.4.2026 09:30:35 CEST | Pressemeddelelse
En mere end 150 år gammel tradition fortsætter, når 72 af hovedstadens dygtigste nyudlærte håndværkere hædres med Håndværkerforeningens medaljer samt legater for cirka 1 mio. kroner. H.M. Kongen deltager i ceremonien på Københavns Rådhus og lykønsker medaljemodtagerne med et personligt håndtryk.
Stigende interesse for grøn svendeprøve blandt tømrerlærlinge23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
86 tømrerlærlinge har siden 2023 valgt den grønne svendeprøve på NEXT Uddannelse København – og andelen er steget markant på blot få år.
Flere unge i Region Hovedstaden vælger det tekniske gymnasium (htx) som førsteprioritet – fremgang for andet år i træk9.3.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Fremgangen kommer samtidig med, at en ekspertgruppe skal vurdere htx’s fremtid i den kommende ungdomsuddannelsesreform.
Høje søgetal: Afskaffelse af 10. klasse kan ramme en stor gruppe unge4.3.2026 12:04:38 CET | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København har netop modtaget 165 ansøgninger til 10. klasse. Det er en stigning på 30 procent sammenlignet med sidste år, hvor 127 unge søgte optagelse. Ifølge administrerende direktør på NEXT, Ole Heinager, er det et udtryk for, at en stor gruppe af unge har behov for eller ønsker et 10. skoleår, inden de skal træffe et uddannelsesvalg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
