Ny mand i spidsen for det danske OL-hold
Om præcis 478 dage tændes ilden på det olympiske stadion i Tokyo, som symbolet på at OL er i gang. Chefen for den danske OL-delegation – eller chef de mission, som det hedder på olympisk – bliver Søren Simonsen, der er ansat som ny teamleder med olympisk ansvar i Team Talent og Elite i DIF.
Søren Simonsen overtager jobbet efter Morten Rodtwitt, som var ansat i DIF i 11 år og blandt andet var dansk chef de mission under Rio-legene i 2016. Morten Rodtwitt er blevet generalsekretær i Dansk Ride Forbund.
”Det er med armene løftet højt over hovedet, men også med en vis portion respekt og ydmyghed, at jeg går til opgaven som teamleder i Team Talent og Elite i DIF. Jeg glæder mig helt vildt til at skulle sætte mit præg på talent- og eliteudviklingen i Danmark, og så ser jeg naturligvis frem til de mange spændende og udfordrende opgaver, som der ligger i opgaven som chef de mission for det danske OL-hold,” siger Søren Simonsen.
Søren Simonsen bliver leder for et team bestående af seks personer, som i samarbejde med Team Danmark og specialforbundene arbejder med talent- og eliteudvikling i dansk idræt.
”Vi er meget begejstrede over at have ansat Søren Simonsen som teamleder med ansvar for talent og elite i DIF. Søren har stort set hele sit liv arbejdet med idræt i alle dens former, og derfor kender vi også Søren på forhånd og ved, hvad han står for. Søren er en dygtig leder med overblik, strategisk sans og så er han en dygtig netværker, hvilket vægter højt i en stilling, hvor der er mange relationer at pleje,” siger Anne Pøhl, der er udviklingschef i DIF.
Om Søren Simonsen
Søren Simonsen kommer fra en stilling som visionsprogramleder i DIF og DGI’s vision Bevæg dig for livet, hvor Søren Simonsen havde ansvaret for løb. Tidligere har Søren Simonsen i en 10-årig periode været udviklingschef i Dansk Håndbold Forbund, hvor han blandt andet var med til at udvikle og implementere talentudviklende ungdomsregler og aldersrelateret træningskoncept (ATK).
Søren Simonsen er 48 år, gift, har tre børn og bor på Fyn.
Yderligere kommentarer:
Søren Simonsen, ny teamleder i Team Talent og Elite i DIF, 29420443
Anne Pøhl, Udviklingschef i DIF, 20855000
Kontakter
Anne PøhlUdviklingschef
Tlf:43262046 / 20855000ajp@dif.dkJakob DraminskyOL-presseansvarlig / Kommunikationsansvarlig
Tlf:43262024 / 28893678jdr@dif.dkBilleder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
Et hav af DM-vindere - har din by fået en danmarksmester i dag?28.6.2025 23:36:32 CEST | Pressemeddelelse
Et væld af nye danmarksmestre er blevet kåret i dag lørdag under DIF DM-ugen i Aalborg - i alt fra vægtløftning til tennis. Her er (noget af) overblikket.
Mads P. og Mads P. vælter DIF DM-ugen27.6.2025 21:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Et dusin nye danmarksmestre er blevet kåret i dag under DIF DM-ugen i Aalborg. To gange Mads P. er blandt dagens guldvindere. Se de øvrige DM-vindere her.
Guld og sølv over Aarhus26.6.2025 21:15:40 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen har torsdag stået i atletikkens tegn. Atletikudøverne fra Aarhus 1900 og AGF har gjort det fremragende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum