REMA 1000

Ny madspildsost til opgør mod perfektionismen

Del
Madspildskampen er også et opgør mod det perfekte. Madspildsoste fra Them Andelsmejeri, som er “skæve på vægten”, bliver nu lanceret i udvalgte REMA 1000 butikker i samarbejde med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.
Ny madspildsost fra Them Andelsmejeri til opgør mod perfektionismen. Foto: Them Andelsmejeri
Ny madspildsost fra Them Andelsmejeri til opgør mod perfektionismen. Foto: Them Andelsmejeri

Oste, der er “skæve på vægten”. Det er præcis de samme velsmagende oste, der ellers bliver solgt i dagligvarehandlen, men af forskellige årsager har de en vægt, der enten er under eller over den aftalte vægt. Afhængig af udskæring, så er det cirka 2% af de udskårne oste, der dagligt bliver produceret hos det jyske 133 år gamle Them Andelsmejeri. Nogle af disse oste er hidtil blevet solgt i Them Andelsmejeris egen ostebutik i Them. Men nu vil Them Andelsmejeri give alle danskere muligheden for at smage på de nye madspildsoste.

Helt konkret vil det nye samarbejde mod madspild mellem Them Andelsmejeri, discountkæden REMA 1000 og forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad sørge for at give alle danskere muligheden for at tage del i kampen mod ostespild. De nye oste, som altså er “skæve på vægten”, findes nu i udvalgte REMA 1000-butikker i hele landet. For hver ost, der bliver solgt, støtter REMA 1000 og Them Andelsmejeri foreningen Stop Spild Af Mad med 75 øre, som går til foreningens fortsatte arbejde i kampen mod madspild. Initiativet med disse oste, som er “skæve på vægten”, er det første af sin slags i Danmark.

Opgør mod perfektionismen

Idémanden og initiativtageren bag projektet er Lean Sonne Pedersen, Key account manager hos Them Andelsmejeri, som glæder sig over lanceringen:

“På grund af Corona-situationen kom der ikke mange besøgende i Them Andelsmejeris egen ostebutik i Them i 2020 – men til gengæld steg vores produktion – og dermed også spild – på grund af den øgede efterspørgsel i dagligvarehandlen. Derfor er vi glade at vi kan nu give danskerne muligheden for at smage på vores oste, som er “skæve på vægten”, og som ellers intet fejler. Vi håber også på, at vi med tiden kan blive endnu bedre til at reducere mængden af madspildsoste.”

Allerede helt tilbage i 2008 gik detailkæden REMA 1000, med inspiration fra forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, aktivt ind i kampen mod madspild. Torben Lund, kategorichef hos REMA 1000, glæder sig over det meningsfyldte samarbejde:

“Hos REMA 1000 støtter vi rummelighed og mangfoldighed - både hos mennesker og madvarer. Det er på tide med et opgør mod perfektionist-kulturen, og vi i dagligvarehandlen har et stort ansvar for at skabe en positiv forandring. Dette nye initiativ vil i højere grad give danskerne mulighed for at få den mængde ost, de har brug for.”

“Det er et rigtigt positivt initiativ, som vi er glade for at være en del af. Initiativet kan forhåbentligt være med til at få endnu flere danskere til at indse, at god mad kan have mange forskellige størrelser og vægte – for det er jo i sidste ende det inderste, der tæller,” siger Stifter af Stop Spild Af Mad Selina Juul.

Them Andelsmejeri blev grundlagt helt tilbage i 1888. Mejeriet er dermed Danmarks andet ældste tilbageværende andelsmejeri. I dag er Them Andelsmejeri, der ligger det midtjyske søhøjland, ejet af 13 lokale landmænd, der alle har landbrug inden for en radius på 25 kilometer fra mejeriet. Mejeriet producerer både danbo- og specialoste. Af de mere kendte oste fra Them Andelsmejeri kan nævnes Fætter Kras, Rød Krystal, Gran og Gudenå Gylden.

Kontakter

Pressekontakt Them Andelsmejeri:
Lean Sonne Pedersen, Key account manager
Tlf.: 29 33 75 10
Mail: lp@them-andelsmejeri.dk


Pressekontakt Stop Spild Af Mad:
Mail: info@stopspildafmad.org

Billeder

Ny madspildsost fra Them Andelsmejeri til opgør mod perfektionismen. Foto: Them Andelsmejeri
Ny madspildsost fra Them Andelsmejeri til opgør mod perfektionismen. Foto: Them Andelsmejeri
Download
Foto: Them Andelsmejeri
Foto: Them Andelsmejeri
Download
Foto: Them Andelsmejeri
Foto: Them Andelsmejeri
Download
Foto: Them Andelsmejeri
Foto: Them Andelsmejeri
Download

Information om REMA 1000

REMA 1000
REMA 1000
Marsalle 32
8700 Horsens

88816000https://rema1000.dk/

REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser.

Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, reduktion af plastik, sundhed og udvikling af økologien i partnerskab med Gram Slot.

'Fællesskaber' er en central del af arbejdet med Discount med holdning, og særligt fokus på at medvirke til at styrke lokale relationer. Det kommer blandt andet til udtryk via platformen REMA 1000 med Vigo, hvor kunder kan få leveret varer og købe ind for hinanden i den lokale REMA 1000.

REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokale købmænd i spidsen for den enkelte butik. Der er 360 REMA 1000 butikker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra REMA 1000

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra REMA 1000

REMA 1000 har højeste niveau af dyrevelfærdsmærket på alle mejeriprodukter fra Gram Slot28.9.2021 12:15:05 CEST | Pressemeddelelse

På det økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland – som REMA 1000 er medejer af – har køerne fået mere plads at boltre sig på. Det betyder, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning, og det er endnu et skridt i REMA 1000 og Gram Slots fælles arbejde for bedre dyrevelfærd. Alle produkterne kan købes i REMA 1000.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye