Clever

Ny lynladestation står klar ved Vejle

Del
Ladeoperatøren Clever har officielt sat strøm til lynladestationen på Grønlandsvej 268 i Vejle Syd. Dermed er der seks nye lynhurtige lademuligheder, når du kører i elbil på motorvejsstrækningen E45, og i den kommende tid følger endnu flere, så du trygt kan køre fra den ene ende af Jylland til den anden.

Fremover bliver det endnu nemmere at være elbilist, hvis du bor i eller omkring Vejle eller bare lægger vejen forbi. Ladeoperatøren Clever har nemlig givet den midtjyske ladeinfrastruktur en opgradering med en ny lynladestation på Grønlandsvej. 

Flere elbilister har allerede benyttet muligheden for at få lynhurtig strøm ved den nye lynladestation, og det vidner om, at behovet for lynhurtig opladning i området er der, lyder det fra Clever:

”Et af elbilens allerstærkeste kort er, at du kan lade den, hvor du er. Langt de fleste kan lade elbilen derhjemme, på arbejdet eller ved kantstenen i byen natten over, men der er også brug for at lade elbilen på de lange ture. Her er Vejle et vigtigt knudepunkt, og vi ved, at mange elbilister har efterspurgt flere lademuligheder i området. Derfor er vi glade for, at vi nu kan indfri elbilisternes behov med endnu mere lynhurtig opladning”, fortæller Signe Bech, der er en del af det hold, der står for at udrulle Clevers lynladestationer.

Lynladestationen ved Vejle er en af flere lynladestationer ved motorvejsstrækningen E45, som Clever planlægger at indvie i den kommende tid. Således er ladeoperatøren i fuld gang med at opføre lynladestationer ved bl.a. Purhus og Aabenraa, og flere lokationer er under forhandling.

Oplad dine egne batterier, mens elbilen får strøm

Udover at forsyne elbiler med lynhurtig strøm, vil lynladestationen på Grønlandsvej også indbyde til en meningsfuld pause for elbilisterne, hvor sanserne vækkes, fortæller Signe Bech:

”Vi vil ikke kun gøre tingene smartere i hverdagen og sikre masser af ladepunkter til elbilisterne. Vi vil også sikre, at elbilisterne kan få en mental pause fra hverdagens ræs, mens bilen lader op. Derfor er lynladestationen i Vejle opført i samme velkendte design som vores andre lynladestationer rundt om i landet. Det betyder bl.a., at vi har plantet træer og buske, som passer til det omkringliggende miljø, så elbilisterne kan samle sanseindtryk og benytte elementer som fx bænke og gynger.”

Kontakter

Billeder

Information om Clever

Clever
Clever
Støberigade 14, 3. sal
2450 København SV

+45 30 90 08 99http://www.clever.dk

Clever er Danmarks førende ladeoperatør. Virksomheden kom til verden i 2009 og har siden da arbejdet på at styrke den offentlige ladeinfrastruktur og lademulighederne hos privatpersoner og virksomheder i hele landet.

Clever tilbyder i dag opladning på Danmarks største ladenetværk med flere end 5000 offentlige ladepunkter, og inden udgangen af 2025 vil Clever have etableret over 20.000 offentlige ladepunkter i Danmark, herunder en række hurtigladestandere på tværs af landet ved relevante trafikale knudepunkter.

Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).

Følg pressemeddelelser fra Clever

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Clever

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye