Clever

Ny lynladestation på vej til det midtjyske

Del
Sidste år annoncerede ladeoperatøren Clever, at man vil give de jyske motorveje en solid opgradering i de kommende år, så det i fremtiden bliver endnu nemmere at få lynhurtig opladning til elbilen. Nu er turen kommet til Pårup i det midtjyske, og første spadestik til en ny lynladestation tages om få uger.

Der er brug for endnu mere lynhurtig opladning i det jyske, hvis flere skal vælge elbilen til. Derfor udvider ladeoperatøren Clever nu Danmarks største ladenetværk med endnu en lynladestation, og endnu flere er på vej, lover Ajâja Wiese Pedersen, der er en del af det hold, der står for at udrulle Clevers lynladestationer:

”Vi ved, at mange elbilister har efterspurgt bedre lademuligheder i det midtjyske, og derfor er vi rigtig glade for, at vi snart kan opgradere ladeinfrastrukturen med en lynladestation ved Pårup. Lynladestationen er ikke den eneste, vi har på tegnebrættet i den kommende tid – det er nemlig vores ambition at udvide vores ladenetværk med flere end 700 lynladepunkter fordelt over hele landet inden udgangen af 2023, og der kommer også mere lynladenyt til regionen senere på året.”

Allerede inden for de kommende uger tager Clever første spadestik til lynladestationen i Pårup, der ligger mellem Silkeborg og Ikast, og hvis alt går efter planen, står stationen færdig i sensommeren:

”Mange elbilister er nysgerrige på, hvornår vi sætter strøm til vores lynladestationer – det forstår vi til fulde, og vi vil også meget gerne dele idriftsættelsesdatoerne, så snart vi kender dem. Når vi skal igangsætte så store projekter, som vores lynladestationer er, så er der rigtig mange afhængigheder, der gør, at vi først kender idriftsættelsesdatoen få uger før. Det skyldes, at alt fra vind og vejr til levering af komponenter kan påvirke datoen for, hvornår vi sætter strøm til det hele, men vi gør alt, hvad vi kan, for at vores lynladestationer står klar inden for den tidshorisont, vi melder ud i første omgang”, fortæller Ajâja Wiese Pedersen.

Lynladestationen i Pårup får i alt 12 lynladepunkter, der kan lade med en effekt på op til 300 kW. Det svarer til, at en elbil kan lade fra 0-80 pct. på under 30 minutter, afhængig af bilens evne til at lade.

Stationen bliver bygget i samme design som Clevers eksisterende lynladestationer, der har naturen og mennesket i fokus ved at indbyde elbilisten til en pause, mens bilen lader op. Det betyder bl.a., at der vil blive opsat sidde- og legeelementer og plantet træer og buske, der skal vække elbilisternes sanser og bidrage positivt til biodiversiteten i området.

Kontakter

Billeder

Information om Clever

Clever
Clever
Støberigade 14, 3. sal
2450 København SV

+45 30 90 08 99http://www.clever.dk

Clever er Danmarks førende ladeoperatør. Virksomheden kom til verden i 2009 og har siden da arbejdet på at styrke den offentlige ladeinfrastruktur og lademulighederne hos privatpersoner og virksomheder i hele landet.

Clever tilbyder i dag opladning på Danmarks største ladenetværk med snart 5000 offentlige ladepunkter, og inden udgangen af 2025 vil Clever have etableret over 20.000 offentlige ladepunkter i Danmark, herunder en række hurtigladestandere på tværs af landet ved relevante trafikale knudepunkter.

Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).

Følg pressemeddelelser fra Clever

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Clever

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye