Ny lovgivning på menukortet: Pizzeriaer og caféer risikerer påbud
5.7.2022 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse

Restauranter, pizzeriaer, grillbarer, isbarer, caféer, værtshuse, diskoteker, købmænd og døgnkiosker mv. hører til de mere end 12.500 virksomheder i detail- og servicebranchen med en årlig omsætning på under 10 mio. kr., som skal forholde sig til kravet om at investere i et digitalt salgsregistreringssystem, også kaldet et digitalt kasseapparat. Det skal først være implementeret pr. 1. januar 2024, men Skattestyrelsen har det seneste år foretaget flere end 350 kontroller, hvoraf hele 60 % af kontrollerne har ført til et påbud om, at virksomhederne skal bruge et digitalt kasseapparat.
“Hvis Skattestyrelsen finder uregelmæssigheder i virksomhedernes registrering af salg eller har mistanke om sort arbejde, kan virksomheden blive pålagt at overgå til et digitalt salgsregistreringssystem. Vi oplever flere lokale kunder, som mangler kendskab til kravet om et digitalt kasseapparat, og virksomheder, som desværre har investeret i et digitalt salgsregistreringssystem, der ikke lever op til Skattestyrelsens krav,” fortæller Mads Meldgaard, partner og SMV markedsleder i Aarhus i PwC, og fortsætter:
“Selvom kravet først gælder fra 1. januar 2024, er det vores anbefaling, at virksomhederne hurtigst muligt investerer i et digitalt betalingssystem. Både for at sikre en korrekt skattebetaling, men også for at undgå at blive underlagt kontrol, som uden tvivl vil føre til mere administrativt arbejde og muligvis vil øge udgifterne forbundet hertil.”
Udvalgte virksomheder har nu revisorpligt
11 såkaldte risikobrancher har nu revisorpligt. Det betyder, at virksomheder med en omsætning på mellem 5 og 8 mio. kr. har krav om at gøre brug af en revisor, hvis virksomheden vel at mærke er i én af de 11 udvalgte risikobrancher. Brancherne er blevet udvalgt på baggrund af, at virksomheder i disse brancher oftere har lavet fejl i deres i skatte- og momsangivelser, herunder ikke angivet skat og moms rettidigt.
“Der er et sammenfald mellem de brancher, der bliver pålagt at investere i digitalt salgsregistreringssystem, og de brancher, som har fået revisorpligt,” fortæller Mads Meldgaard.
Specifikke brancher har ikke betalt korrekt skat og moms
Skatteforvaltningen har gennem en analyse påvist, at der i detail- og restaurationsbranchen er konstateret en højere andel af både ubevidste og bevidste fejl, når det kommer til registrering af salg og betaling af skatter og moms. Derfor er det netop disse brancher, som er blevet pålagt at bruge et digitalt betalingssystem.
Et helt normalt system vil typisk indeholde en monitor, som fungerer som et digitalt kasseapparat, der er forbundet til en pengeskuffe, bonprinter og en betalingsterminal til at modtage kort eller mobile betalinger. Herudover skal salgsregistreringssystemet automatisk lagre oplysninger om salg, som kan eksporteres og udleveres digitalt til myndighederne i forbindelse med et kontrolbesøg.
De 11 risikobrancher er:
Vejgodstransport
Flytteforretninger
Restauranter
Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.
Event catering
Anden restaurationsvirksomhed
Caféer, værtshuse, diskoteker mv.
Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser
Webportaler
Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser
Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Tre finalister i Nordjylland udvalgt til Årets Ejerleder 202628.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 3. november afholder PwC Årets Ejerleder 2026 i Nordjylland for 23. gang i samarbejde med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Prisen uddeles til en ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdige resultater til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
To virksomheder fra Hovedstaden er finalister til Årets Temapris 202627.10.2026 19:41:25 CET | Pressemeddelelse
Julie Lykke Rina Sandlau Jacobsen fra Sandlau Holding ApS i Hellerup og Ulrik Krogh Andersen fra MEQU A/S i København Ø er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.
Visionær ejerleder bag populære street food-markeder: Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding vinder Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden27.10.2026 19:29:34 CET | Pressemeddelelse
Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding ApS, der står bag bl.a. Reffen, Broens Street Food og Seaside Toldboden, er netop kåret som vinder af Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden. Som ejerleder har han skabt nogle af Københavns største og mest besøgte mad- og turiststeder, der tiltrækker mere end én million besøgende om året. Ejerlederen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i København.
Tre finalister fra Sydjylland udvalgt til Årets Ejerleder 202623.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2026 i Sydjylland for 23. gang i samarbejde med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Prisen uddeles til en ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdige resultater til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
To fynske virksomheder er finalister til Årets Temapris 202622.10.2026 19:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Charlotte Hedeman Gueniau og Phillippe Gueniau fra Rice A/S samt Christian Falk fra CFB industri ApS, begge placeret i Odense, er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 på Fyn. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum