Ny lovgivning på menukortet: Pizzeriaer og caféer risikerer påbud
5.7.2022 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse

Restauranter, pizzeriaer, grillbarer, isbarer, caféer, værtshuse, diskoteker, købmænd og døgnkiosker mv. hører til de mere end 12.500 virksomheder i detail- og servicebranchen med en årlig omsætning på under 10 mio. kr., som skal forholde sig til kravet om at investere i et digitalt salgsregistreringssystem, også kaldet et digitalt kasseapparat. Det skal først være implementeret pr. 1. januar 2024, men Skattestyrelsen har det seneste år foretaget flere end 350 kontroller, hvoraf hele 60 % af kontrollerne har ført til et påbud om, at virksomhederne skal bruge et digitalt kasseapparat.
“Hvis Skattestyrelsen finder uregelmæssigheder i virksomhedernes registrering af salg eller har mistanke om sort arbejde, kan virksomheden blive pålagt at overgå til et digitalt salgsregistreringssystem. Vi oplever flere lokale kunder, som mangler kendskab til kravet om et digitalt kasseapparat, og virksomheder, som desværre har investeret i et digitalt salgsregistreringssystem, der ikke lever op til Skattestyrelsens krav,” fortæller Brian Petersen, partner i PwC og Regionsleder på Sjælland, og fortsætter:
“Selvom kravet først gælder fra 1. januar 2024, er det vores anbefaling, at virksomhederne hurtigst muligt investerer i et digitalt betalingssystem. Både for at sikre en korrekt skattebetaling, men også for at undgå at blive underlagt kontrol, som uden tvivl vil føre til mere administrativt arbejde og muligvis vil øge udgifterne forbundet hertil.”
Udvalgte virksomheder har nu revisorpligt
11 såkaldte risikobrancher har nu revisorpligt. Det betyder, at virksomheder med en omsætning på mellem 5 og 8 mio. kr. har krav om at gøre brug af en revisor, hvis virksomheden vel at mærke er i én af de 11 udvalgte risikobrancher. Brancherne er blevet udvalgt på baggrund af, at virksomheder i disse brancher oftere har lavet fejl i deres i skatte- og momsangivelser, herunder ikke angivet skat og moms rettidigt.
“Der er et sammenfald mellem de brancher, der bliver pålagt at investere i digitalt salgsregistreringssystem, og de brancher, som har fået revisorpligt,” fortæller Brian Petersen.
Specifikke brancher har ikke betalt korrekt skat og moms
Skatteforvaltningen har gennem en analyse påvist, at der i detail- og restaurationsbranchen er konstateret en højere andel af både ubevidste og bevidste fejl, når det kommer til registrering af salg og betaling af skatter og moms. Derfor er det netop disse brancher, som er blevet pålagt at bruge et digitalt betalingssystem.
Et helt normalt system vil typisk indeholde en monitor, som fungerer som et digitalt kasseapparat, der er forbundet til en pengeskuffe, bonprinter og en betalingsterminal til at modtage kort eller mobile betalinger. Herudover skal salgsregistreringssystemet automatisk lagre oplysninger om salg, som kan eksporteres og udleveres digitalt til myndighederne i forbindelse med et kontrolbesøg.
De 11 risikobrancher er:
Vejgodstransport
Flytteforretninger
Restauranter
Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.
Event catering
Anden restaurationsvirksomhed
Caféer, værtshuse, diskoteker mv.
Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser
Webportaler
Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser
Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Niels B. Christiansen modtager prisen som Årets Erhvervsprofil 20261.10.2026 19:04:55 CEST | Pressemeddelelse
En professionel jury har sammen med PwC valgt at tildele prisen som Årets Erhvervsprofil til Niels B. Christiansen, CEO i LEGO Group. Han modtager prisen for de markante resultater, han har skabt som CEO, og for sit betydningsfulde bidrag til både erhvervsliv og samfund.
Fremtidens topledere i dansk erhvervsliv: Seks kandidater udpeget til årets Next in Line-felt1.10.2026 19:02:48 CEST | Pressemeddelelse
Seks ledere er udpeget til årets Next in Line 2026. De har allerede markeret sig som stærke ledelsesprofiler og vurderes at have potentiale til at indtage nogle af de øverste poster i dansk erhvervsliv inden for en kortere årrække.
Cybercrime: AI-truslen er fordoblet på ét år1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver anden danske virksomhed ser AI som en af de største trusler mod cybersikkerheden, samtidig topper AI listen over investeringsområder inden for it-sikkerhed. Det viser PwC's Cybercrime Survey 2026.
Billetindtægter driver vækst i biografmarkedet23.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske biografmarked ser ud til at opnå en moderat fremgang de kommende år. Væksten forventes primært at være drevet af indtægter fra salget af biografbilletter, mens reklameindtægterne ser ud til at gå en smule tilbage. Det viser PwC’s nye analyse af biografbranchen.
Indtægter fra streamingreklamer ventes at vokse tocifret frem mod 203021.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske streamingmarked forventes fortsat at vokse frem mod 2030, men i et mere moderat tempo end tidligere. Især indtægter fra streamingreklamer ventes at drive udviklingen med en gennemsnitlig årlig vækst på 12,7 %, mens indtægterne fra streamingabonnementer forventes at vokse med ca. 3 % om året. Det viser PwC’s Global Entertainment & Media Outlook 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum