Ny lov giver Færdselsstyrelsen mulighed for at kontrollere motorcykler ved vejsiden
21.12.2021 17:33:12 CET | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2022 er motorcykler omfattet af reglerne om periodiske syn efter periodesynsdirektivet. Folketinget har netop vedtaget, at EU-reglerne skal implementeres med stikprøvekontrol ved vejsiden frem for, at alle motorcykler skal til syn. Dermed sikrer man også, at motorcykler med ulovlig og larmende udstødning får lovligt udstyr før synet.
- Støj fra motorcykler er et problem. Nu får Færdselsstyrelsen mulighed for at lave vejsidekontroller af motorcykler, og jeg forventer, at det nye effektive kontrolredskab kombineret med høje bøder vil reducere antallet af larmende motorcykler. Samtidig har det været vigtigt for mig at finde en løsning på implementering af EU reglerne, så det bliver mindre indgribende for motorcykelejerne end krav om faste periodiske syn, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Det er et kendt problem, at der kommer unødig støj fra motorcykler, som ofte skyldes, at motorcyklen er udstyret med en ulovlig udstødning. Det opleves for mange som enormt generende, når motorcykler larmer mere end tilladt.
Loven, som træder i kraft den 1. januar 2022, giver derfor Færdselsstyrelsen adgang til at foretage vejsidekontroller af motorcyklers tekniske stand, og om de støjer for meget, som en effektiv alternativ trafikforanstaltning til periodiske syn.
Færdselsstyrelsen vil undersøge, om motorcyklen overholder de gældende støjkrav og krav til den tekniske stand. Der gælder i dag forskellige støjkrav afhængigt af alderen og typen af motorcyklen, som f.eks. veteranmotorcykler, og det vil stadig være tilfældet.
Fakta
Det fremgår af færdselslovens § 118, stk. 8, at det anses for en skærpende omstændighed ved fastsættelsen af en bøde, når en motorcykel larmer mere end tilladt. I bemærkningerne til færdselslovens § 118, stk. 8 fremgår det, at retningslinjerne for straffastsættelsen er en bøde på 2.500 kr. for førstegangstilfælde. Herefter stiger bødestørrelsen:
1. gang: 2.500 kr.
2. gang: 5.500 kr.
3. gang: 8.000 kr.
4. gang: 11.500 kr.
5. gang: 14.500 kr.
6. gang: 17.500 kr.
Nøgleord
Information om By-, Land- og Transportministeriet
By-, Land- og TransportministerietFrederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
41 71 27 00http://www.trm.dk
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Styrket beredskab skal gøre transportsektoren mere robust24.9.2026 13:05:35 CEST | Pressemeddelelse
Nyt beredskabsforum skal styrke koordineringen og samarbejdet om godstransport i en krisesituation.
Puljemidler skal gøre stationer mere trygge og attraktive21.9.2026 07:12:38 CEST | Pressemeddelelse
Der udmøntes 51,5 millioner kroner fra puljen til mere trygge og attraktive stationer, som går til seks stationer.
Cykelstiprojekter for 269,9 millioner kroner fra cykelpuljen31.8.2026 08:01:12 CEST | Pressemeddelelse
34 cykelstiprojekter sættes i gang med midler fra cykelpuljen under infrastrukturaftalen. Projekter, der giver mere sikre skoleveje og får flere til at cykle, er prioriteret.
Flere direkte tog mellem Struer og København21.8.2026 09:11:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. december bliver antallet af direkte tog mellem Struer og København fordoblet, så der fremover vil være otte direkte afgange om dagen i hver retning.
5,7 millioner kroner er på vej til udviklingsprojekter på Sjælland og øerne21.8.2026 07:11:52 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 16 projekter på blandt andet Fejø og Stevns, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum